Konfliktskyhed hæmmer dialog

Dialogen mellem forældre og pædagoger bærer ofte præg af, at man søger en konsensus for at bevare den gode stemning. Forsker Anja Marschall efterlyser, at der bliver skabt mere tid og rum til dialogen, så de to parter også tør at tale om det, der er konfliktfyldt.

Et godt samarbejde mellem pædagoger og forældre er med til at skabe øget trivsel hos børnene. Det er langt de fleste daginstitutioner bevidste om. Men ifølge adjunkt og forsker Anja Marschall er det ofte de voksnes gode omgang med hinanden, der kommer i centrum før børnenes trivsel.

”Det, jeg ser, når jeg er ude i daginstitutioner, er, at det er vigtigt for både pædagoger og forældre, at samtalen ender godt, og at stemningen er god, når man skilles. Derfor bærer dialogen mellem forældre og pædagoger ofte præg af, at man søger en konsensus, og at det kan være svært at snakke om det, der er konfliktfyldt,” siger Anja Marschall.

Hun er i øjeblikket i gang med et forskningsprojekt om børns trivsel i daginstitutioner. Her kigger hun på, hvordan pædagoger og forældre samarbejder omkring børnene. Og noget af det, Anja Marschall kan konstatere, er, at dialogen mellem dem som regel finder sted, når børnene afleveres eller hentes i daginstitutionen:

FAKTA OM PROJEKTET

I forbindelse med projektet “Trivsel på tværs” står Anja Marschall bag et af tre delprojekter, der handler om samarbejde mellem forældre og pædagoger om børns trivsel. Som led i projektet har hun lavet feltarbejde blandt børnene i tre daginstitutioner og interviewet pædagoger og forældre. Projektet afsluttes i 2018.

”Man bruger dialogen på at udveksle informationer eller tale om ting, der omhandler barnet. Og det er i princippet fint, men på ti minutter kan man bare ikke nå at komme særlig meget i dybden,” siger hun.

Plads til nysgerrighed

Anja Marschall mener, at der er brug for nogle andre platforme i daginstitutionerne, hvor forældre og pædagoger kan udveksle perspektiver i stedet for informationer, og hvor der er er mere plads til at være nysgerrig på hinandens oplevelser af barnet:

”Det ville styrke barnets trivsel, hvis man i højere grad kunne være fælles om at lægge en plan for, hvad man gør, hvis et barn for eksempel er meget ked af det om morgenen eller ikke vil sove til middag,” siger Anja Marschall.

Hun peger på, at hverken digitale platforme, forældremøder eller bringe/hente-situationer er særligt oplagte til dialog om mere komplekse problemer i barnets hverdag.

”Jeg har ikke selv noget skræddersyet bud på, hvordan daginstitutionerne kan skabe mere tid og rum til dialog med forældrene. Men et godt eksempel er børnehaven ’Hylet’, hvor samarbejdet mellem pædagoger og forældre er en integreret del af institutionens kultur.

Her nøjes man ikke med en forældrekonsultation hvert halve år, men indbyder til fælles morgenmad hver dag. Og derudover mødes forældrene hver sjette uge hjemme hos hinanden sammen med en pædagog, hvor børnenes udvikling og trivsel diskuteres.

”’Hylet’ er speciel, fordi det er en lille, kollektivt ledet institution med en ekstremt engageret og ressourcestærk forældregruppe. Meget af det, de gør, vil ikke være muligt i andre daginstitutioner. Men man kan sagtens lade sig inspirere af nogle af de ting, de gør,” siger Anja Marschall.

Tidlig dialog

I stedet for at have fælles morgenmad med forældrene hver dag, foreslår hun, at man kunne gøre det en gang om ugen eller en gang om måneden. Eller at man eksperimenterede med at lade dialogen foregå hjemme hos familien:

”Tanken om at få en gruppe forældre og en pædagog fra børnehaven hjem i sin stue vil nok afskrække mange forældre. Men jeg tror, at det gør en masse godt for relationen og samarbejdet. Det signalerer, at man som pædagog er oprigtigt interesseret i at høre på, hvordan forældrene oplever barnet set fra deres verden,” siger Anja Marschall.

Hendes pointe er, at man som institution bliver nødt til at etablere en dialog med forældrene, inden der opstår problemer.

”Det påvirker børns trivsel positivt, når de voksne formår at samarbejde omkring dem. Det er der ingen tvivl om. Men hvis det skal kunne lade sig gøre, skal dialogen mellem forældre og pædagoger starte allerede i mødet med forældrene. Og mødet skal basere sig på en intention om at være fælles om at dele, hvad man er optaget af i forhold til barnet,” siger Anja Marschall.

Om Anja Marschall

Adjunkt, ph.d. på UCC. Beskæftiger sig bl.a. med børneliv og trivsel. Medstifter af Tænketanken Børn, Viden & Politik.