Japansk arbejdsform styrker fagteams

UCC-forskere har gennem fire år undersøgt, hvordan lærere på skoler i Lyngby-Taarbæk Kommune udvikler deres undervisning gennem lektionsstudier. En tidskrævende, men udbytterig proces hentet fra det japanske skolesystem, hvor lærere i fællesskabnærstuderer deres egen undervisning.

Små ord har stor betydning. Det opdagede en gruppe matematiklærere på Hummeltofteskolen i Virum, da de overværede en lektion, hvor eleverne skulle undervises i subtraktion. Når læreren, som underviste, brugte ordet “minus” i sit oplæg, blev eleverne sporet ind på én bestemt strategi: at trække et mindre tal fra et større tal. Hvis læreren i en ny klasse derimod brugte vendingen “forskel mellem to tal”, tænkte eleverne i flere forskellige måder at gribe subtraktion an på. Og det var det sidste, lærerne gerne ville have eleverne til.

Sprogvalget var en øjenåbner, som matematiklærerne kom frem til i fællesskab, fortæller lærer Philip Vallentin, der deltog.

“Det havde vi nok aldrig opdaget, hvis vi havde stået hver for sig og undervist i vores klasser.”

Philip Vallentin har sammen med en gruppe andre lærere fra skoler i Lyngby-Taarbæk Kommune i de sidste fire år afprøvet lektionsstudier. En måde at arbejde på, som stammer fra Japan. Idéen er at styrke fagdidaktikken ved i fællesskab at planlægge undervisning og observere, hvordan den virker i praksis, forklarer lektor Charlotte Krog Skott. Hun har sammen med lektor Hanne Møller og et lille hold af undervisere fra UCC været med til at igangsætte lektionsstudieprojekter i Lyngby-Taarbæk Kommune.

“Lektionsstudier er et forsøg på at gøre undervisningen mere transparent og få gang i refleksioner blandt faglærerne, som der sjældent er tid til i hverdagen. Lærerne bliver overraskede over den rigdom af detaljer, som dukker op, fordi der er flere øjne på undervisningen,” siger Charlotte Krog Skott. Pointen er ikke at komme frem til den perfekte lektion, men at få eksperimenteret med, hvordan forskellige tiltag påvirker elevernes læring, forklarer Charlotte Krog Skott.

Tidskrævende

Julie Winther, som er dansklærer på Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune, har deltaget i lektionsstudier ad to omgange. Hun mener, at lektionsstudier er et meget effektivt værktøj til at udvikle sig didaktisk. I det ene studie, hun deltog i, ville lærerne undersøge, hvordan de kunne øge elevaktiviteten i en 5. klasse. Lærerne opdagede blandt andet, at nogle af de elever, som var stille i klassen, når læreren var på, spillede mere med, når der var gruppearbejde, og omvendt, fortæller Julie Winther.

“Det var sindssygt lærerigt at få flere blikke på, hvad der foregår blandt eleverne,” siger hun og fortæller, at hun efterfølgende blandt andet blev mere tydelig i de individuelle mål og krav til eleverne, når hun satte dem til gruppe- og makkerarbejde.

Men lektionsstudier er også tidskrævende. Julie Winther vurderer, at lærerne brugte 6-8 timer på at tilrettelægge en lektion og derudover gennemførte lektionen ad tre omgange med forskellige klasser.

På nogle af skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune er man derfor fortsat med en “light” udgave. Fagteammøder er blevet lavet om til “åben lektion”, hvor lærerne overværer hinandens lektioner og bruger tiden på at diskutere fagdidaktik. Man får ikke helt samme dybde, men “åben lektion” er en glimrende erstatning, mener matematiklærer Philip Vallentin.

“Det udvikler vores fællesskab i fagteamet, og vi får udviklet vores didaktiske viden sammen,” siger han og tilføjer:

“Lektionsstudier er nok det udviklingsinitiativ, jeg har prøvet i min tid som lærer, der har givet mest mening.”

Åbn det private rum

At have 3-4 kolleger til at følge koncentreret med i hver enkelt lille detalje i en lektion, kan dog give præstationsangst for selv den mest rutinerede lærer. Philip Vallentin fortæller, at nogle lærere i begyndelsen frabad sig at være dem, der skulle gennemføre lektionen. Og dansklærer Julie Winther fortæller, at det var svært at skulle stille sig op med kolleger som publikum.

“Det er ikke en situation, man er vant til, så man skal ryste det af sig, at der sidder en hel gruppe og ser på alt, hvad du gør,” siger Julie Winther.

Jacob Bahn fra UCC, der netop er færdig med en ph.d.- afhandling om Lyngby-Taarbæk-matematiklæreres brug af lektionsstudier, bekræfter, at det kan være en  grænseoverskridende oplevelse for mange lærere.

“I Danmark har vi en opfattelse af, at undervisning er en privat ting. Det er mit rum. Det handler om mig som underviser og min relation til eleverne, så det kan være svært at åbne op,” siger han.

Men lektionsstudier er på ingen måde en test af den enkelte lærer, understreger han. Det er en vigtig pointe, at al forberedelse skal foregå i fællesskab mellem lærerne.

“Det fælles ansvar er afgørende. Det er helt centralt, at det er lektionens mål og indhold og elevernes læring, der er til diskussion, og ikke lærerens præstation,” siger Jacob Bahn.

Til gengæld kommer man ikke uden om et opgør med at opfatte klassen som et privat rum. For det er netop den fælles refleksion, der er styrken ved lektionsstudier, mener Jacob Bahn. Han peger på, at undersøgelser viser, at det er svært for lærere at udvikle sig fagdidaktisk gennem traditionelle kurser og foredrag. Det kan hænge sammen med, at det er overladt til den enkelte lærer at tilegne sig ny viden. Når man samtidig skal holde styr på klassen, fælles mål, møder og så videre, går ny viden hurtigt i glemmebogen.

“Ny viden kan være svær at omsætte til praksis, når man ikke har nogen at sparre med og i øvrigt skal have en almindelig hverdag til at fungere. I lektionsstudier kan lærerne afprøve nye idéer i fællesskab i en helt konkret læringssituation,” siger han.

Duer japansk system i Danmark?

Efter at have fulgt matematik- og dansklærere i Lyngby-Taarbæk Kommune i godt fire år, mener UCC-lektor Charlotte Krog Skott, at lektionsstudierne har sat aftryk på skolerne.

“Vi kan se, at lærerne bliver mere reflekterede over deres undervisning, og hvordan den påvirker læringen. De begynder at se en lektion som noget, de kan bruge til at blive klogere af. Samtidig kan vi se på de lærere, som deltager, at de udvikler en produktiv samarbejdskultur, hvor de får øjnene op for, at de står med mange af de samme problemstillinger i hver deres klasser,” siger hun.

I Japan har lektionsstudier mere end hundrede år bag sig i skolesystemet og indgår som en fast del af lærernes videreuddannelse. Men lader en tankegang fra Japan sig kopiere direkte til det danske skolesystem?

“En af de ting, vi er kommet frem til, er, at man ikke kan tage lektionsstudier isoleret og afprøve det en gang imellem. Hvis man skal have noget ud af det, skal det integreres i skolens kultur. Det skal integreres i samarbejdet mellem lærerne, i den enkelte lærers egen praksis og også i ledelsen. Hvis det sker, kan man komme rigtig langt,” siger Charlotte Krog Skott.

Om Charlotte Krog Skott