Nyt syn på beboere skal bremse vold og trusler

Kan man forebygge vold og trusler på botilbud ved at inddrage beboerne i løsningen i stedet for at se dem som problemet? Det er en række institutioner i gang med at afprøve. UCC er med til at uddanne og coache personale og ledere.

På botilbuddet Kysten er de ti beboeres navne skrevet på et stort whiteboard. Små magnetstrimler med ord som “irritabel”, “forvirret” eller “fysisk truende” sættes ud for et navn og markerer beboerens adfærd i løbet af ugen.

Det er en del af Brøset Violence Checklist (BVC) og bruges til at forudsige voldelige episoder. Hver dag bliver beboerne vurderet på seks parametre. Scorer man højere end to, er der øget risiko for en voldelig situation, og beboeren får en rød magnet ud for sit navn.

Kystens beboere har alle en dom for personfarlig kriminalitet, men fordi de samtidig er udviklingshæmmede, kan de ikke afsone dommen i et almindeligt fængsel. Flere af dem har psykiatriske diagnoser. Nogle har alkohol- eller stofmisbrug. Og fælles for dem er, at de alle har en hård opvækst bag sig.

“De mangler de håndtag og bremser, vi andre har, når vi bliver stressede eller hidsige. Dem støtter vi dem i at finde,” siger Søren Larsen, leder af Kysten.

Kysten deltager sammen med ni andre botilbud inden for handicapområdet og socialpsykiatrien i et projekt under Socialstyrelsen i samarbejde UCC og VIA University College. Projektet hedder “Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem,” og målet er at afprøve to forskellige værktøjer samtidig: BVC og et dialogværktøj kaldet Mestringsskemaet. Hvor BVC kan forudsige risici for voldelige hændelser, kan Mestringsskemaet inddrage beboerne i at forebygge vold og selv mestre svære situationer.

Blev truende sidst på måneden

Whiteboardet giver et konkret billede af, om personalet skal tage forholdsregler. Ved hvert vagtskifte opdaterer personalet hinanden om situationen, forklarer Rasmus Nielsen, der er dagtilbudskoordinator på Kysten.

“Det kan godt være skræmmende at møde ind til en tavle fyldt med røde brikker, men omvendt betyder det, at vi er på forkant, og det skaber ro og overblik. Det er bedre for arbejdsmiljøet,” siger han.

I BVC bliver beboernes score også registreret digitalt. Det betyder, at personalet kan trække statistik ud, som kan opspore tilbagevendende problemer. Fx er det tydeligt, at flere af beboerne sidst på måneden, når de er løbet tør for penge, bliver mere frustrerede og stressede. Det lyder som en selvfølgelighed, men på Kysten opdagede personalet via BVC, at en af beboerne allerede mellem den 19. og 23. i hver måned blev truende og potentielt farlig at omgås.

Når beboeren skulle have medicin i det tidsrum, var der derfor altid mindst to ansatte med. Og det gjorde, at en rigtig voldsom episode blev bremset, før den udviklede sig til en katastrofe, fortæller Søren Larsen.

Beboerne bidrager

Lektor Hanne Ellegaard fra UCC står – sammen med lektor Elsa Munch Carlsen fra VIA University College – for at uddanne superbrugere i de to værktøjer og coache ledere på botilbuddene. Især
Mestringsskemaet er udtryk for et nyt syn på beboerne, forklarer hun.

Skemaet beskriver beboernes forskellige tilstande. Fra laveste niveau, hvor beboerne kan være angste, isolerer sig, aggressive eller selvskadende, til højeste niveau, hvor beboerne har mere overskud end normalt. Men samtidig har skemaet en række felter, der beskriver, hvordan henholdsvis beboerne og personalet skal handle på de forskellige niveauer. Det nye er, at beboerne selv bidrager til at udfylde skemaet i dialog med personalet.

Hanne Ellegaard kalder det et kulturskifte, hvor man i stedet for at fokusere på problemer, begrænsninger og magtanvendelse i højere grad ser beboerne som medspillere.

“Det særlige ved Mestringsskemaet er, at man har et ressourcefokus. Beboerne deltager ved at komme med deres bud på handlestrategier i svære situationer,” siger hun.

I processen med at udfylde skemaet kan man også inddrage beboernes netværk. Det kan fx være familiemedlemmer og venner, men det kan også bare være kioskdamen eller andre, der kender beboerne godt, fortæller Hanne Ellegaard.

Det er dog ikke altid muligt. På Kysten er beboernes netværk begrænsede, og de fleste ønsker ikke, at personalet kontakter forældre eller omgangskreds.

“Omsorgssvigt, overgreb og misbrug er den røde tråd igennem deres liv. De har ikke netværk, som vi kan inddrage,” siger Søren Larsen.

“Der sker noget med beboerne”

Søren Larsen er dog alligevel begejstret for Mestringsskemaet. På Kysten er risikoen for vold en synlig og konkret del af hverdagen. Knivskufferne i køkkenet er låst, og alle ansatte bærer overfaldsalarm.

“Skemaet giver en ny dimension til det pædagogiske arbejde. Vi har altid forsøgt at finde det positive frem i vores beboere. Men tidligere var der måske mere fokus på alt det forfærdelige, de havde gjort i deres liv. Nu ser vi på, hvad de kan, og på deres styrker. Det passer godt sammen med vores pædagogiske tilgang,” siger han.

“Der sker noget med dem, når de bliver inddraget. Vi får også inputs, som vi ikke selv var kommet frem til. En af beboerne har fx fortalt, at hun gerne vil have, at vi fysisk tager fat om hende, og gerne vil guides til sin egen bolig, hvis hun bliver hidsig. Det virker beroligende for hende,” siger Søren Larsen.

Den opfattelse bakkes op af Rasmus Nielsen, der er uddannet som superbruger i projektet. Han mener, at Mestringsskemaet har et mere opbyggeligt syn på beboerne.

“Vores beboere har drømme og håb og vil gerne ændre på deres situation. Mestringsskemaet tvinger os til at gå i dialog med dem på en ny måde og tale om løsninger,” siger han.

Han peger dog på, at det ikke altid er lige nemt at kaste sig ud i en snak om voldsforebyggelse. De færreste beboere har lyst til at blive konfronteret med – eller ligefrem benægter – at de kan være aggressive. Så det kræver fornemmelse for, hvornår tidspunktet er rigtigt, forklarer han.

Projektet afsluttes i 2018 med en evaluering. Men allerede nu kan superbruger Rasmus Nielsen konkludere, at han gerne ser de to værktøjer indarbejdet som en fast del af Kystens fremtidige arbejde med voldsforebyggelse.

“Vi har i gruppen af superbrugere talt om, at vi meget gerne vil fortsætte med det. Men det koster selvfølgelig noget tid at registrere i BVC og løbende revidere i Mestringsskemaet, så vi håber, at der kan afses midler til at fortsætte det. Det øger vores sikkerhed enormt i arbejdet med en svær målgruppe,” siger han.

Om Hanne Ellegaard

Lektor, cand.psyk.aut., Hanne Ellegaard, UCC’s videreuddannelse
• Arbejder med konflikthåndtering og voldsforebyggelse, bl.a. med metoden “Afstemt pædagogik”, https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/afstemt-paedagogik
• Kursusledelse og undervisning inden for bl.a. kommunikation, teamudvikling, konflikthåndtering, kollegial supervision og miljøterapi.