Hvordan skal en toårig hjerne lære matematik for 3. klasse?

Mange børn på specialskoler befinder sig på førskoleniveau. Derfor forsøger et nyt projekt på fem specialskoler i København at omsætte Fælles Mål i et sæt nye pejlemærker, der tager udgangspunkt i de forudsætninger, børnene har.

“I dag skal vi høre Cirkeline.”

Lærer Henrik Grundsted har sat matematiktimen i gang. Han tager en iPad frem med skærmen rettet mod de tre drenge, han underviser her til formiddag: Asad på 14 år, Ali på 13 år og Ala’a på 12 år.
“1 er det første tal i talrækken,” lyder det fra iPad’en. “Hvor mange fugle er der på himlen, Frederik?” spørger Cirkeline sin ven i den lille film. “Ala’a, hvor mange fugle er der på himlen?” spørger Henrik og vender skærmen mod Ala’a, der kigger lidt tomt frem for sig. Henrik tager Ala’as hånd og fører den mod skærmen. “Der er én fugl. Kun én,” siger Henrik, da Ala’a trykker løs på skærmen.

Bro til fælles mål

Vi er på besøg på Øresundsskolen på Østerbro i København, der er en specialfolkeskole og et fritidstilbud til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau. Her befinder 75 % af eleverne sig kognitivt på førskoleniveau – fra seks måneders alderen og frem – og flere har intet sprog.

Alligevel er børnene, fordi de aldersmæssigt er skolebørn, underlagt Fælles Mål med samme krav og regler for blandt andet kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål som den almene undervisning.

De krav skaber dog udfordringer, hvis man spørger lærer og matematikvejleder Henrik Grundsted og hans kollega, dansklærer Maria Lundsgaard.

“Fælles Mål starter ved 0. klasse, og her forventer man for eksempel, at eleverne kan tælle til ti, når de starter. Jeg har elever, der ikke forstår tal. Vi er dér, hvor vi er i gang med at lære navnene på tallene,” forklarer Henrik Grundsted.

“I min klasse skal børnene have hjælp til alt. Jeg har ni børn, hvoraf de fleste ikke har et sprog, de sidder i kørestol, nogle har syndromer, andre progredierer, altså bliver kun dårligere,” forklarer Maria Lundgaard.

EKSEMPEL PÅ FÆLLES PEJLEMÆRKE I DANSK:

P4. Kompetenceområde: Lytte og forstå

• Eleven kan forstå mindst 100 ord eller tegn i nære og velkendte situationer

• Eleven reagerer relevant på spørgsmål i nære situationer (fx Hvor er bolden? Hvad laver du?)

• Eleven følger enkle opfordringer, der indeholder mindst to kendte nøgleord, tegn eller symboler (fx Læg skeen i skuffen, Giv bolden til Maria!)

Det er både Henrik og Marias opfattelse, at Fælles Mål af den årsag ikke giver mening.

“Ikke med vores gruppe af børn,” lyder det samstemmende. 

De er derfor begge begejstrede for projektet “Alle i Mål”, der over de næste tre år skal tilpasse Fælles Mål i dansk og matematik til de forudsætninger, deres elever har. Ud over Øresundsskolen er fire andre specialskoler involverede foruden Uddannelsescenter UIU, Fagligt Center i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune samt lektor Michael Wahl Andersen og adjunkt Louise Rønberg fra Professionshøjskolen UCC.

“Fælles Mål starter på et niveau, hvor de her børn rent kognitivt ikke er. De har ikke forudsætningerne. Og har man ikke det, ja så risikerer undervisningen, lidt hårdt sagt, at blive ren peddigrørsfletning,” forklarer Michael Wahl Andersen.

“Vi har brug for et system, et sæt fælles pejlemærker, der tager udgangspunkt i børnene. Vi starter ved nul år, og så kan vi lave et system, der arbejder frem mod og bygger bro til Fælles Mål,” lyder det fra Louise Rønberg.

Begge konsulenter forklarer, at specialskolerne i Danmark i årevis har haft mange forskellige strategier til at nedbryde eller ‘skalere’ Fælles Mål, så de passede til deres elevgrupper. De nye fælles pejlemærker er et forsøg på at komme skolerne i møde og skabe et fælles sprog.

Systemet synliggør kompetencer

I matematiktimen er turen kommet til Asad. “Se, hvor mange blomster, der er i haven,” siger Cirkeline.

“Hvor mange røde blomster er der?” Asad har hovedet vendt mod pædagogmedhjælper Louise Borregaard, der sidder lige ved siden af ham. Hun tolker, hvad Cirkeline, Henrik og de to andre drenge siger ved hjælp af tegn til tale. Asad rækker tommel- og pegefinger opad, former tegnet for to, Louise og Henrik gør det samme, nikker, og Asad trykker på de to røde blomster på skærmen.

FÆLLES PEJLEMÆRKER

Fælles Pejlemærker er faglige mål beskrevet på niveauer, der ligger før folkeskolens Fælles Mål. De er for hvert fag delt ind i otte niveauer fra Pejlemærke 1 (P1) til Pejlemærke 8 (P8). De tidlige pejlemærker P1-P3 handler grundlæggende om at fremme og støtte den basale kommunikation og opmærksomhed, mens P7-P8 nærmer sig de faglige niveauer for børnehaveklassens arbejde med tal og bogstaver i funktionelle sammenhænge. Dermed bygger pejlemærkerne bro til folkeskolens Fælles Mål. Pejlemærkerne er indtil videre alene beskrevet for dansk og matematik.

Lige nu er det kun fem københavnske skoler, der er med, men ønsket er at brede erfaringerne ud og gøre systemet landsdækkende.

Pejlemærkerne er en bearbejdet version af det britiske undervisningsministeriums P Scales Attainment Targets. Bearbejdet af lektor Michael Wahl Andersen og adjunkt Louise Rønberg.

“Så er der vores venner, sneglene.” Ali er den sidste dreng, der lidt hurtigere end de to andre drenge trykker på de tre snegle, der er på skærmen, vender sig smilende mod Henrik og siger:
“Du er så sød, Henrik. Du er sød.”

Lige nu er projektet Alle i Mål i sin begyndelse. De fælles pejlemærker er i en version 1.0, de involverede er først lige gået i gang med at implementere og savner fortsat at videndele og justere. Alligevel synes Henrik Grundsted, at de kurser, han har haft, hvor han er blevet introduceret til de nye pejlemærker, og den efterfølgende refleksion har givet ham noget.

“Jeg kan mærke, at de her P-niveauer, som systemet er bygget op omkring, har snævret mit fokus ind. Hvor jeg måske før arbejdede med tallene 1-6, koncentrerer jeg mig nu om tallene fra 1-3 med mine elever,” fortæller Henrik Grundsted.

“Det giver mig en ro, at jeg kan se, på hvilket niveau mine elever er, og at jeg kan koncentrere mig om det. Og det kan jeg, fordi niveauerne er mere konkret beskrevet og målrettet vores børn end de beskrivelser, du finder i Fælles Mål,” forklarer Henrik Grundsted.

“Men pejlemærkerne viser mig også, hvad der så skal til, for at eleverne kan komme op på næste P-niveau. Det giver mig en større fornemmelse af progression,” siger Henrik Grundsted.

Og netop børnenes progression eller udvikling er helt central for både Henrik Grundsted og Maria Lundsgaard. Maria Lundsgaard fortæller, at hun længe har savnet et system, der kunne favne, at de her børn ikke udvikler sig lineært, som almindelige folkeskolebørn gør.

“Vores børn rykker ikke et niveau ad gangen. Det svinger og kan være flydende. De nye fælles pejlemærker gør, at vi bedre kan få øje på, hvor vi kan sætte ind. Vi arbejder jo meget helhedsorienteret og i et tværfagligt samarbejde. Det her kan blive et stærkt fælles redskab,” forklarer Maria Lundsgaard.

En anden fordel ved pejlemærkerne er, at systemet synliggør udvikling og udviklingspotentiale hos børn, der ellers befinder sig kognitivt på et meget tidligt stadie.

“Vi har børn, hvor andre måske kunne spørge: “Er der læringspotentiale? Har de her børn kompetencer?” Klart at de har! Det har de altid haft. Vi som speciallærere har bare haft svært ved at synliggøre dem. Det synes jeg, det nye system støtter op omkring,” fortæller Maria Lundsgaard.

Fine erfaringer med verden

“Hvornår er vi færdige?”

Ali er begyndt at sidde lidt uroligt på stolen. De har været i gang i tyve minutter, hvilket dog er væsentligt mere end de elever, Maria har, hvor udgangspunktet er, at de kan holde opmærksomheden i alt fra ti sekunder til maksimalt fem minutter.

“Ti minutter, Ali,” svarer Henrik, der har lagt en bunke kastanjer og sat en række skåle på bordet med en række laminerede kort i, der indikerer, hvor mange kastanjer drengene skal putte i skålen. Asad kigger på kortet, hvor der er tallet 2 og to tegninger af kastanjer, laver tegnet for to og putter to kastanjer i skålen. Louise laver tegnet for “dygtig”. “Så er det din tur, Ala’a,” siger Henrik og skubber skålen med tallet 1 hen foran Ala’a, der hælder alle kastanjerne i skålen.

“Ok, det var også første gang, jeg prøvede det med kastanjerne,” siger Henrik, der giver børnene fri, fjerner kastanjerne fra bordet og hjælper med at stille børnenes madkasser på bordet.

“Mine elever kan måske sige tallene, men flere af dem kan ikke overføre erfaringer til en ny situation som den med kastanjerne,” fortæller Henrik Grundsted.

Men det er en anden grundlæggende ting ved det nye system. Det tager udgangspunkt i, at der vil være børn, der ikke når længere end P3, forklarer Michael Wahl Andersen fra UCC. “Og det gør heller ikke noget.”

“Det vigtigste er, at alle mennesker har mulighed for at udvikle sig med de kognitive forudsætninger, de har. Fælles Pejlemærker viser, at man godt kan få mange fine erfaringer med verden, selvom man er på P1, P2 eller P3,” understreger Michael Wahl Andersen.

Om Michael Wahl Andersen

Lektor i matematik og psykologi ved Professionshøjskolen UCC.
Arbejder med elever i udsatte læringspositioner med specielt henblik på matematik. Deltager p.t. i to udviklingsprojekter i samarbejde med Københavns Kommune. Det ene projekt er ”Alle i mål”, der handler om udviklingen af pejlemærker i dansk og matematik for elever med generelle og specifikke udviklingsforstyrrelser. Det andet projekt handler om udviklingen af matematisk opmærksomhed i dagtilbud i projektet ”Sammen om matematik”.