Unge flygtninge brænder efter at komme i gang i Danmark

Der er de seneste år kommet langt flere unge uledsagede flygtningebørn og -unge til Danmark, men der mangler viden om, hvordan man bedst tager imod dem. Det gør man noget ved i et udviklingsprojekt i Roskilde Kommune. Forskere fra professionshøjskolerne UCC og Absalon har fulgt projektet.

Da der fra 2015 og frem begyndte at komme langt flere uledsagede flygtningebørn og -unge, manglede vi viden om, hvordan vi bedst tog imod dem. Hvad var deres ønsker og drømme? Hvordan kunne vi være med til at fremme den gode integration? Og hvad var den bedste måde for dem at bo på?,” siger Margit Næsby, der er børn- og ungechef i Roskilde Kommune. Her har man siden 2015 været i gang med udviklingsprojektet ’Børn der flygter alene’. Projektet er et samarbejde mellem Roskilde Kommune, Udlændingestyrelsen, Røde Kors og professionshøjskolerne UCC og Absalon.

Ifølge tal fra Dansk Flygtningehjælp steg antallet af børn og unge under 18, der søgte asyl i Danmark, fra 355 til 2.144 fra 2012 til 2015. Det har givet kommunerne en helt ny udfordring. I forbindelse med projektet har de i Roskilde blandt andet set på, hvordan de unge uledsagede flygtninge kunne bo på den bedste måde, og hvordan de kunne få tilknytning til danskere med det samme. ”I starten af projektet var planen, at de skulle ud at bo i plejefamilier – det vi kalder integrationsfamilier. Det er nogle unge kommet til, mens andre bor på bosteder sammen med andre i samme situation,” siger Margit Næsby. Alle flygtninge under 18 år får tilkendt en forældremyndighedsindehaver, men de unge får også tilbudt venskabsfamilier. ”Det er ikke alle, der har lyst til at få en venskabsfamilie, men for mange er det en god mulighed. Vi kan se, at en del familier holder kontakten med de unge, også når de er fyldt 18. Den professionelle kontakt er der jo kun en tid, og bagefter er man meget alene,” siger Margit Næsby.

Mangler fokus på de unges ressourcer

En gruppe forskere fra professionshøjskolerne UCC og Absalon har parallelt med udviklingsprojektet gennemført et forskningsprojekt, der havde fokus på de unges perspektiver på, kritik af og ønsker til deres liv i Danmark. Her blev det blandt andet klart, at de unges drømme på mange måder ligner de drømme, alle unge har, og at de er ivrige efter at få venner og komme i gang med en uddannelse. De unges udsagn viser, at de på den ene side har brug for støtte til at blive en del af det danske samfund, men at det ikke kun handler om at lære dansk sprog og kultur, men derimod om at få lov til at forfølge sine drømme.

FAKTA

Projektet ’Børn der flygter alene’ er et samarbejde mellem Roskilde Kommune, Røde Kors, Udlændingestyrelsen og professionshøjskolerne UCC og Absalon og er støttet af Velux Fonden. I forbindelse med projektet har de uledsagede flygtningeunge været med til at lave introfilm til andre flygtningeunge, hvor de speaker på arabisk, dari, pastho og trigrinya. Filmen kan ses her:

www.familieplejen.roskilde.dk/om-projektet-boern-der-flygter-alene.asp

Læs den afsluttende rapport om projektet her:
www.ucc.dk/born-der-flygter

”Projektet viser, at de unge meget gerne vil i gang med et meningsfuldt liv og med de ting, de brænder for. Det handler i bredere for stand om at tage hul på voksenlivet. Det føles som ventetid, at de først skal ’sluses ind’, før de kan komme i gang med det,” siger Signe Hvid Thingstrup, der er lektor på UCC og forskningsleder på projektet. Lars Christian Aagerup, der er lektor på Professionshøjskolen Absalon og projektleder, uddyber: ”De oplever, at det store fokus på dansk sprog og kultur betyder, at der ikke er blik for deres baggrund, deres erfaringer og deres ønsker. Det virker meningsløst for dem, at man skal bruge to år på at læse dansk på en sprogskole, før man kan tage hul på det, man egentlig gerne vil, eller at man kommer i praktik, hvor man skal sætte dåser på hylderne i et supermarked for at lære om dansk arbejdskultur.” Som en af de unge selv formulerede det: ”Hvis jeg skal sige, hvad jeg gerne vil, så er det at blive mekaniker. Så det fortalte jeg til min sagsbehandler, men så fik jeg praktik i Føtex. Man kan ikke blive mekaniker i Føtex.”

Signe Hvid Thingstrup understreger, at de professionelle omkring de unge er engagerede og optagede af at hjælpe de unge godt på vej. ”Men meget tyder på, at de unge møder institutioner, der fra politisk side er præget af logikker om, at det vigtigste er at lære dansk hurtigt. Det kan betyde, at man arbejder ud fra en bestemt forståelse af, hvordan det gode liv ser ud, og hvordan man kan hjælpe de unge med at få det, og at man mister blikket for de unges ressourcer og erfaringer. Derfor er det en god idé, at man ikke bare i kommunerne, men også på nationalt plan, bliver bedre til at inddrage de unges egne ressourcer og får et bredere perspektiv på, hvad et godt liv er for de unge,” siger Signe Hvid Thingstrup.

Andre udfordringer end anbragte unge

I Roskilde Kommune bor de uledsagede unge, som ikke bor hos en plejefamilie, på bosteder, hvor der kun bor andre unge uledsagede, og de bor altså ikke sammen med anbragte unge med dansk baggrund. Det ser både Margit Næsby og Signe Hvid Thingstrup som en fordel: ”De fleste anbragte unge har nogle andre vanskeligheder – ofte har deres forældre ikke kunnet magte opgaven. De fleste uledsagede ville have boet i en familie, hvis de ikke var flygtet, og har ikke nødvendigvis oplevet svigt i deres barndom, og derfor har de andre behov for støtte,” siger Margit Næsby. Signe Hvid Thingstrup peger på, at de uledsagede flygtningeunge ser ud til at have stor gavn af de fællesskaber, de har med andre unge på bostederne, fordi de står i samme situation som dem selv. En af de unge sagde for eksempel på et seminar: ”Vi er alle sammen venner her.” Signe Hvid Thingstrup uddyber: ”De savner deres familier, men finder stærke fællesskaber på bostederne. De hjælper for eksempel hinanden med lektier og låner penge af hinanden. Der er også en stor fordel i, at de kan tale ubesværet sammen på deres modersmål. Det er altså vigtigt, at man i sin iver efter at få de unge ind i samfundet ikke undervurderer, hvor vigtigt det er, at de unge kan hjælpe hinanden og trække på de ressourcer, de selv har.”

Samarbejde på tværs gør en forskel

Det er en særlig pædagogisk opgave at arbejde med de uledsagede unge – også fordi de kan have traumer fra flugten. I Roskilde Kommune har man skabt det, man kalder Roskilde-uddannelsen for blandt andet pædagoger og forældremyndighedsindehavere. Her er der mulighed for at dele viden mellem sektorer – blandt andet bidrager professionshøjskolerne, Røde Kors og Udlændingestyrelsen også her. Netop samarbejdet på tværs gør, at projektet kan gøre en forskel for modtagelsen af uledsagede unge. ”Projektet giver inspiration til nye perspektiver på de unges udfordringer og til at forholde sig til de unge på en mere spørgende måde. Især er det vigtigt også at have blik for de måder, de unge selv er med til at skabe deres egen hverdag og fremtid på, og at støtte dem i det,” siger Signe Hvid Thingstrup. Også Margit Næsby ser en stor styrke i at gå sammen om at løfte en helt ny opgave: ”Forskningen har bidraget med ny viden om feltet, og den viden kan forhåbentlig også bruges i andre kommuner. For os som kommune er det givende at åbne vores praksis op, invitere indenfor og få stillet spørgsmål til det, vi gør. Måske ville vi ellers have arbejdet mere traditionelt, men her har vi fået et helt unikt indblik i, hvad de unge faktisk tænker og oplever.”

Om Signe Hvid Thingstrup

Lektor i UCC's forskningsprogram Dagtilbuds-, Social- og Specialpædagogik. Beskæftiger sig med pædagogisk arbejde fra børne-, unge- og voksenperspektiver.