Så er det blevet daginstitutionernes tur

Børneminister Mai Mercado (K) har smidt et længe ventet reformudspil på dagtilbudsområdet på bordet. Hvis det bliver vedtaget, kan det få stor betydning for, hvordan institutionerne skal arbejde, fortæller uddannelseschef i UCC Anne Kjær Olsen.

Der er lagt op til grundig forårsrengøring af de pædagogiske læreplaner. Regeringen har sendt udspil til en reform af dagtilbudsområdet på gaden, og det indeholder en række nye tanker, fortæller Anne Kjær Olsen, uddannelseschef i UCC.

Hun har deltaget i den såkaldte mastergruppe, der blev nedsat for at komme med konkrete forslag til en styrket pædagogisk læreplan, og regeringen har valgt at læne sig meget tæt op ad anbefalingerne i den.

Sådan vil regeringen løfte kvaliteten i dagtilbud

Med udspillet "Stærke dagtilbud – Alle børn skal med i fællesskabet" har børneminister Mai Mercado (K) lanceret 22 punkter, som skal styrke det pædagogiske område. UCC magasin giver et overblik over nogle af de vigtigste elementer:

• EN styrket pædagogisk læreplan fælles for hele området. Læreplanen skal også implementeres på pædagoguddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

• MERE tid til nærvær gennem mindre, men meningsfuld dokumentation

• FLERE pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner

• FORSØG med målrettede sociale indsatser

• BEDRE sammenhæng i kommunens indsats for 0-6-årige og udveksling af relevant viden

• BEDRE overgange via målrettede forløb for børn frem mod skolestart

• KRAV om læringsfokus i fritidstilbud

• FAGLIGT og ledelsesmæssigt kompetenceløft for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne

• UDVIKLING, indsamling og bedre formidling af viden til praksis.

Læreplanerne så dagens lys i 2004, og de har længe trængt til et eftersyn, fortæller Anne Kjær Olsen:

"Vi er blevet en del klogere siden. Forskningen peger på en række parametre, som har betydning for kvaliteten. For eksempel har det rigtig stor betydning, hvor gode de voksne er til at skabe gode relationer til børnene, og det at arbejde i mindre grupper skaber bedre muligheder for børnene for at lære og udvikle sig. Samtidig har det stor betydning for børnenes læring, at de voksne arbejder målrettet med læringsmiljøer."

Og netop læringsmiljøer er et vigtigt omdrejningspunkt i reformudspillet. Hvis børnene virkelig skal rykke læringsmæssigt, kræver det en ny tilgang. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2012 viste for eksempel, at der var stor forskel på, hvor højt de enkelte institutioner vægtede de seks læreplanstemaer. Ofte blev temaerne taget op enkeltvis i kortere eller længere perioder.

Det er uhensigtsmæssigt. For læring er ikke kun noget, der foregår i afgrænsede projekter, som pædagogerne sætter i gang. Og de seks læreplanstemaer var aldrig tænkt som adskilte søjler, men som områder, der hænger sammen i hverdagen på institutionen.

"Vi forsøger i masteren at gøre op med tilgangen, at man arbejder med sprog to timer om torsdagen og bevægelse i efteråret. I stedet skal man se læring som noget, der foregår hele tiden og i alle situationer. Dagtilbuddet er fuld af læringsmiljøer," siger Anne Kjær Olsen.

LÆRING I GARDEROBEN

Det stiller nye krav til det pædagogiske personale, som skal være meget bevidste om, hvordan de kan bruge fx hverdagsrutiner som borddækning eller bleskift som miljøer for læring. Eller hvor stor betydning de fysiske rammer i institutionen har. Skal børnene for eksempel spørge om lov til at tage et papir at tegne på, eller kan de bare selv hente papir og farver, når de bliver grebet af lyst og inspiration? Er knagerne i garderoben i en højde, så børnene selv kan tage flyverdragten ned, og er der plads på gulvet, så de selv kan tumle med at få den på? Eller skal de have hjælp?

Anne Kjær Olsen vurderer, at de fleste institutioner allerede har gjort sig masser af tanker om disse ting, men de færreste har gjort det ud fra en logik om, at hele dagtilbuddet skal ses som læringsmiljøer, og at der skal tænkes systematisk i, hvad man vil have ud af dem. Fulgt op af dokumentation og evaluering.

"Et led i at skabe stærke læringsmiljøer er at få evalueret, om de virker, som de skal. Skal vi gøre noget anderledes?" spørger hun.

Dagtilbud af høj kvalitet hænger ofte sammen med et personale, som reflekterer og er fagligt selvkritiske, slår mastergruppen fast. Og det leder hen til en anden central pointe, som master-gruppen understreger: Vi skal opstille mål for læringsmiljøerne. Ikke for børnene.

"Der er stor forskel på, om man sætter mål for børnenes udbytte, eller om man laver mål for læringsmiljøerne, altså de voksnes indsats," siger Anne Kjær Olsen.

Det er ikke i sig selv problematisk at undersøge, hvad børnene får ud af læringsmiljøerne. Men en af farerne ved at se for snævert på børnenes udbytte som et succeskriterium kan være, at man indretter læringsmiljøerne efter det, mener hun. Det kan skabe et ensidigt fokus på aktiviteter, som man kan se et målbart resultat af.

"Meget af den læring, vi taler om, kan ikke sættes på formel eller krydses af i et skema. Den foregår hele tiden gennem leg, nysgerrighed og eksperimenter," siger hun.

LEGEN ER TILBAGE

Endnu et hovedpunkt i masteren, som regeringen har valgt at følge i sit reformforslag, er ideen om et fælles pædagogisk grundlag. Det betyder, at en pædagog i en vuggestue i Skagen skal arbejde efter samme grundlæggende børnesyn som hendes kollega i en børnehave i Gedser.

"Nu får vi for første gang et fælles udgangspunkt, som alle dagtilbud i hele landet skal forholde sig til, og som kan sikre, at vi går på den samme sti," siger Anne Kjær Olsen, som understreger, at der stadig er plads til udfoldelse for den enkelte institution.

Hun hæfter sig blandt andet ved, at begreberne leg, dannelse og børnefællesskaber får en afgørende plads i det fælles pædagogiske grundlag.

"Det er meget afgørende, at leg har fået stadfæstet sin plads på det pædagogiske landkort som noget, der har værdi i sig selv. Det betyder, at alle institutioner skal nikke ja til, at leg spiller en stor rolle for børns udvikling og læring. Vi kan ikke løbe fra legens betydning," siger hun.

FYRTÅRNE KAN IKKE KLARE DET ALENE

Dagtilbudsudspillet er ikke ligefrem en reformbombe. Men Anne Kjær Olsen vurderer, at en af styrkerne ved udspillet netop er, at det bygger på anbefalinger fra mastergruppen. En gruppe, som er sammensat af eksperter og folk fra organisationer omkring dagtilbud.

Det betyder en helt anden proces end den, man for eksempel så i forbindelse med folkeskolereformen.

Men en ting er, at ingen slår sig på dagtilbudsudspillet. Noget andet er at omforme hensigter på papir til pædagogisk virkelighed.

"Den nemme del er at lave et politisk udspil og lande en politisk aftale, men at få en reform til at leve og komme helt ud på gul stue, det er det svære. Mange aktører og interessenter skal oppe sig og forpligte sig på at give udspillet liv," siger Anne Kjær Olsen.

Hun har blandt andet noteret sig, at regeringen lægger vægt på et dygtigt og veluddannet personale.

"Det er virkelig positivt, at regeringen fremhæver betydningen af personalets kompetencer. Forskningen viser, at det – naturligvis – gør en forskel, at personalet ved, hvad de laver," siger hun.

På den anden side lader det til, at regeringen kun satser på at uddanne en gruppe "faglige fyrtårne", og det er uambitiøst, mener hun.

"Det er en reform, der stikker dybt og berører alle de voksne i det enkelte dagtilbud. Man kan ikke forvente, at forandringen i praksis vil ske, hvis man lader nogle få udvalgte bære faklen," siger hun.

Det forventes, at et lovforslag til reform af dagtilbudsområdet ligger klar i efteråret.

Om Anne Kjær Olsen

Uddannelseschef på UCC. Har deltaget i den såkaldte mastergruppe, der blev nedsat for at komme med konkrete forslag til en styrket pædagogisk læreplan.