Når koncepter spænder ben for pædagogerne

Pædagoger må kæmpe for at få konceptpædagogikken til at give mening i deres hverdag, viser ny undersøgelse. De oplever, at koncepterne strider mod deres faglighed og de lokale vilkår, fortæller lektor Christian Aabro, der står bag undersøgelsen.

KRAP, DUÅ, PALS, LP og lang række andre forkortelser er blevet en del af hverdagen for tusindvis af landets pædagoger. De dækker over pædagogiske koncepter, som kommunerne i stor stil indkøber til dagtilbuddene. Men begejstringen for koncepterne er til at overse, når man spørger pædagogerne.

Det fortæller lektor Christian Aabro fra pædagoguddannelsen på UCC. Han har netop gennemført en undersøgelse af, hvordan pædagoger forholder sig til konceptpædagogikken. Undersøgelsen, som er finansieret af BUPL, består af interviews med 85 pædagoger på 15 institutioner rundt om i landet.

"Pædagogerne savner mening med koncepterne. De skal konstant arbejde for at tilpasse sig koncepterne eller for at få koncepterne til at passe til deres hverdag," siger han.

GRINTE AD TESTEN

"Hele pointen med koncepter er, at du skal kunne overføre dem systematisk og få det samme ud af dem, uanset om institutionen ligger på en villavej eller i en boligblok. Men det er netop problemet. Koncepterne forholder sig ikke til den kontekst, de lander i," siger Christian Aabro.

Det kan være registreringsskemaer, der mangler vigtige kategorier. På en institution kan pædagogerne fx ikke registrere, at vuggestuebørnene sover to gange. Der er nemlig kun ét felt. Et andet sted beretter en pædagog, at skemaerne stiller spørgsmål, som rammer ved siden af barnets alderstrin. Eller det kan være situationer, hvor pædagogen må opgive at bruge et system, fordi det strider mod pædagogens faglige vurdering. Fx fortæller en af pædagogerne i undersøgelsen, hvordan en dreng gør modstand ved en test, hvor hun skal vurdere hans motorik. Hun vælger at grine ad testen sammen med drengen, og de to tager i stedet en snak om stædighed og selvværd.

Andre pædagoger fortæller, hvordan forskellige koncepter, institutionen bruger, decideret modarbejder hinanden.

Undersøgelsen peger på, at koncepterne langt fra er så nemme at bruge, som skaberne hævder, siger Christian Aabro. Og derfor er pædagogerne selv nødt til at bruge deres professionelle dømmekraft for at få koncepter og virkelighed til at passe sammen.

"Og det er måske det mest positive i undersøgelsen − at pædagogerne tager ansvaret på sig, selv om ingen har spurgt dem, om de kan bruge koncepterne," siger Christian Aabro.

NYT SPROG OG NY VIDEN

Ifølge Christian Aabro er pædagogerne splittede omkring konceptpædagogikken. "Stort set alle, vi talte med, har både kritik og positive ting at sige," fortæller han.

Det kommer fx til udtryk ved, at de på den ene side kritiserer koncepterne for at være for firkantede, og at man risikerer at overse vigtige ting, som ligger uden for konceptets fokus. På den anden side er pædagogerne glade for at have et nyt sprog og ikke bare ’synsninger’, når de taler med hinanden, andre fagfolk eller forældre.

Det samme gør sig gældende i forhold til anerkendelse.

"De oplever, at koncepterne er et udtryk for mistro til deres faglighed. Men samtidig ser de det også som en anerkendelse af pædagoggerningen, fordi de får redskaber, som kan levere sikker viden og dokumentere deres arbejde," siger Christian Aabro.

Og pædagogerne kan især bruge de dele af koncepterne, der giver dem et nyt blik på barnet, som de ikke tidligere havde.

EN PARALLEL PÆDAGOGIK

Pædagogerne oplever altså, at de har mere sikker viden. Men det er ikke det samme som, at koncepterne virker, slår Christian Aabro fast. Han har tidligere undersøgt udbredelsen af koncepter i dagtilbud og gennemgået seks af dem i bogen "Koncepter i pædagogisk arbejde". Han peger på, at det er meget sparsomt, hvad der findes af uafhængig og brugbar forskning af effekten.

"Den smule forskning, der findes, viser, at der ikke er evidens for, at koncepterne har en effekt," siger han.

Derfor undrer det ham, at kommunerne ikke er mere kritiske over for koncepterne.

"Hvis man spørger folk centralt placeret i kommunerne om, hvorfor de har valgt netop det koncept, så bliver der stille. Man får en fornemmelse af, at de ikke ved det," siger han.

Måske af samme grund giver flere pædagoger i undersøgelsen udtryk for, at koncepterne er noget, der kommer ovenfra. Det er ikke noget, de selv har efterspurgt, og de ved heller ikke, hvorfor de skal bruge dem.

"De følger koncepterne, fordi de skal. Men de kender ikke det faglige argument for at bruge netop det ene koncept fremfor det andet," siger Christian Aabro.

Christian Aabro har arbejdet i flere år på pædagoguddannelsen. Han mener, at konceptpædagogikken nærmest lydløst har sneget sig ind i dagtilbuddene og er blevet en slags konkurrerende parallel pædagogik, der er helt løsrevet fra, hvad der foregår på pædagoguddannelsen.

Og det er en usund udvikling. Holdbare koncepter må gerne have en plads i daginstitutionerne, mener han. Men de skal understøtte pædagogikken, ikke spænde ben for den.

"Vi skal ikke være bange for systematik. Det har pædagogfaget brug for. Men vi skal se kritisk på de systemer, kommunerne ruller ud," siger han.

Om Christian Aabro

Lektor i pædagogik på UCC. Har skrevet bogen "Koncepter i pædagogisk arbejde" fra 2016, som afdækker udbredelsen af koncepter i danske dagtilbud og kaster et kritisk blik på evidensen.