Kuffert trækker vuggestuelivet med hjem i stuen

Hjemme hos Pernille og Valentin har en lille blå kuffert givet dem mulighed for at snakke med deres 2-årige søn om hans hverdag i vuggestuen. Kufferten inddrager forældrene med forskellige opgaver og er med til at bygge bro mellem hjem og institution.

Jonas sidder på gulvtæppet inde i stuen og peger begejstret på den blå kuffert, han har placeret mellem sine ben.

Kinderne blusser, og øjnene kigger glædestrålende op på Pernille Frost Larsen, der er mor til Jonas.

’Hvad mon der er i kufferten i dag? Kan du åbne den?’ spørger Pernille og ser smilende på Jonas.

Jonas små fingre klipser hurtigt låget op, og han hiver stolt en sort bog op fra kufferten. Pernille sætter sig ned på gulvet og tager Jonas op på skødet.

’A det? A det?’ siger Jonas og bladrer ivrigt om på en af de første sider i bogen.

’Ja, hvem er det?’ spørger Pernille interesseret.

Jonas kigger koncentreret på billedet i bogen:

’Agmar’, siger han og smiler.

’Ja, det er Dagmar,’ siger Pernille og gengælder Jonas’ smil.

’Og jeg kan se, at I er i gang med at male. Det ser sjovt ud.’

SKABER DIALOG

Siden januar i år har den blå kuffert været en fast del af Jonas’ vuggestueliv – og en kærkommen gæst hjemme i Kastrup, hvor Jonas bor med sine forældre og sin mormor og morfar.

Det er fjerde gang, Jonas har kufferten med hjem fra vuggestuen. Og hos den lille familie er det blevet en begivenhed, de ser frem til med forventning.

Det er rart at kunne følge med i, hvad Jonas har lavet i vuggestuen. Han er kun to år og har ikke så meget sprog endnu. Tingene i kufferten giver os noget konkret at kigge på og tale ud fra. Det giver os en helt anden mulighed for at have en dialog og dele noget sammen, siger Pernille Frost Larsen.

I kufferten er der en logbog med fotos fra dagen i vuggestuen samt en instruktion til forældrene, der fortæller dem, hvad de skal foretage sig sammen med deres barn derhjemme. Nogle gange indeholder kufferten også noget af det, som børnene har lavet ovre i vuggestuen.

I dag er der billeder i logbogen af Jonas og de andre børn fra vuggestuen, der har lavet påskekyllinger af vat og tapetklister. Der er også en lille tekst, der beskriver, hvad der foregår på billederne, og hvad det er for et tema, der bliver arbejdet med i vuggestuen i denne uge.

"Nej, hvor spændende. Er det kyllinger, I laver der?" spørger mor og peger på et af billederne.

Ja! siger Jonas og kigger stolt op på sin mor.

Han kigger på billedet igen og bladrer om på næste side, hvor der er et billede af Jonas og nogle af de andre børn, der sidder med hænderne fulde af gult tapetklister.

"Ben," siger Jonas og peger begejstret på et af de andre børns ben.

"Ja, det er ben," siger Pernille og griner.

BRO MELLEM TO VERDENER

Jonas går i Corneliusmindevej Vuggestue i Kastrup. Ligesom mange andre vuggestuer tilrettelægger pædagogerne deres aktiviteter, så de er med til at udvikle børnenes sociale færdigheder og styrke deres motorik og sanser. Men herudover er aktiviteterne en vigtig del af forældresamarbejdet.

Hvert barn har deres egen kuffert, som de får med hjem ca. hver 14. dag med en logbog og nogle af de ting, de har lavet i vuggestuen.

"Kufferten er mere end bare en kuffert med tilfældige ting i. Den er et pædagogisk redskab, der er med til at bygge bro mellem vuggestuen og barnets hjem og hjælper forældrene til at støtte op om deres barns udvikling, forklarer Rikke Gaard," der er leder af Corneliusmindevej Vuggestue.

Tidligere foregik meget af snakken om børnenes udvikling ude i garderoben, når forældrene kom for at aflevere eller hente børnene. Nu bliver inddragelsen af forældrene tænkt ind fra starten, når pædagogerne planlægger, hvilke aktiviteter de vil lave med børnene.

"Det tvinger os til at være skarpe på vores pædagogiske praksis i hverdagen og hele tiden overveje, hvorfor vi laver de aktiviteter, som vi laver, og hvad forældrene specifikt kan gøre for at styrke deres barns trivsel og læring," siger Rikke Gaard.

STØRRE ORDFORRÅD

I dagligdagen fungerer forældreinddragelsen blandt andet ved, at vuggestuen har sat en Amagerhylde op i vuggestuens fællesrum, hvor der står ting, som børnene har lavet. Det giver forældre og børn noget at tale sammen om og er med til at knytte vuggestuen og hjemmet sammen.

Derudover er der kufferterne, som både inviterer forældrene til at kigge i logbogen sammen med deres barn og samtidig indeholder en opgave, som de kan lave med barnet derhjemme. Alt sammen noget, der ligger i forlængelse af de aktiviteter, børnene laver i vuggestuen sammen med pædagogerne.

"Det handler om at give forældrene nogle konkrete og enkle idéer til, hvordan de kan styrke deres børns udvikling ved for eksempel at give deres børn nogle sanseoplevelser og noget nærvær derhjemme," fortæller Rikke Gaard.

Børnene har for længst taget ejerskab over kufferterne, og for Pernille Frost Larsen er der ingen tvivl om, at forældreinddragelsen har en positiv effekt på hendes søn:

"Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget Jonas’ ordforråd er vokset på meget kort tid. Før svarede han aldrig, når vi spurgte, om han havde haft en god dag i vuggestuen. Nu peger han ivrigt på billederne i logbogen og sætter ord på det, han ser," siger Pernille Frost Larsen.

Samtidig peger hun på, at kufferten er med til at knytte hans to livsverdener sammen:

"Selvom Jonas kun er to år, har han helt styr på, hvad der er nede i kufferten. Han ser, hvad vi putter i den herhjemme. Han bærer det selv med ind i vuggestuen, og han ved, hvad der er i, når han åbner den derovre. For ham er kufferten tydeligvis et bindeled mellem os og vuggestuen," siger Pernille Frost Larsen.

DAGENS OPGAVE

Jonas kravler ned fra hendes skød. De er blevet færdige med at kigge på billederne i logbogen, og Jonas putter bogen ned i kufferten igen og lukker rutineret låget i med et lille klik.

Pernille rejser sig op og tager Jonas i hånden:

"Kom, nu skal ud og finde noget karry i køkkenskabet."

Den lille ekspedition ud til køkkenet er en del af dagens opgave, der går ud på, at de skal finde noget farvet krydderi, som Jonas skal have med i vuggestuen i morgen. Ifølge instruktionen i logbogen skal det bruges til at farve påskeæg med.

Pernille løfter Jonas op på køkkenbordet og finder et glas med karry i køkkenskabet.

"A det?," spørger Jonas.

"Det er karry. Prøv at dufte til det," siger Pernille og lader Jonas snuse til den gule karry.

Hun finder noget plastikfolie frem, som hun laver en lille pose af, hvor karryen kan være. Jonas får lov til at røre ved det og holde posen, som han vender og drejer mange gange.

Og lige netop dét er ifølge Rikke Gaard hele idéen med forældreinddragelsen:

"Forældre kan sagtens give deres børn nogle sansemæssige indtryk ud fra det, de har derhjemme og samtidig give dem nærvær. Det behøver ikke at være særligt krævende. De skal bare lige have idéerne," forklarer hun.

LÆRING DERHJEMME

Søren Smidt fra UCC har forsket i forældreinddragelse og ser klare tendenser til, at forældreinddragelse er noget, vi kommer til at se endnu mere af i fremtiden:

"Børnenes lod er, at de er tvunget til at bevæge sig mellem deres to livsverdener. Derfor er det vigtigt, at der er en sammenhæng og en god kontakt mellem hjem og daginstitution. Det har en enorm betydning for børnenes trivsel," siger han.

For ham handler en øget inddragelse af forældrene hverken om at pace børnene eller om at påtvinge forældrene en ekstra arbejdsbyrde i en hverdag, der for mange er presset:

"Der er en udbredt skepsis over for forældreinddragelse, men man misforstår hele idéen med forældreinddragelse, hvis man opfatter det som lektier. Det handler om at støtte barnets trivsel og udvikling. Hvis det af forældre bliver opfattet som en sur pligt, er det, fordi man som pædagog eller leder ikke formår at formidle det på en måde, så projektet bliver meningsfuldt," siger Søren Smidt.

Derfor ligger der også en stor kommunikationsopgave hos pædagogerne i forhold til at forklare forældrene, hvordan deres inddragelse kan medvirke til, at deres barn blomstrer og udvikler sig.

"Hovedformålet er, at børnene får så god en hverdag som muligt. Tidligere har man sagt, at når børnene skulle lære noget, foregik det i daginstitutionen. Men læring foregår også derhjemme. Og når forældre og institution samarbejder, bliver barnets udvikling og trivsel styrket. Det viser al nyere forskning," siger Søren Smidt.

Han peger på, at forældresamarbejde består af tre led: Første led er information til forældrene. Andet led er dialog mellem forældre og institution. Og tredje led er inddragelse af forældrene:

"Det sidste led er nok det sværeste, men erfaringerne fra Corneliusmindevej Vuggestue viser, at det sagtens kan lade sig gøre, så længe man sørger for at være meget præcis i beskrivelsen af de opgaver, man beder forældrene om at lave sammen med deres børn," siger han.

KUFFERT TIL ALLE VUGGESTUEBØRN

Derudover er det ifølge Pernille Frost Larsen vigtigt, at inddragelsen af forældrene er realistisk i forhold til, hvor meget tid man som forældre skal bruge på opgaverne derhjemme:

"Så længe det er mindre aktiviteter, og det ikke er noget, der kræver for meget af os, er det fint. Ellers risikerer man, at det bliver et irritationsmoment i hverdagen, og det ville være ærgerligt. Indtil videre har det været helt perfekt," siger hun.

I Corneliusmindevej Vuggestue er man opmærksom på løbende at evaluere med forældrene, så de kan fortælle, hvordan de oplever at blive inddraget, og så pædagogerne samtidig kan fortælle, hvad børnene har fået ud af det, de har arbejdet med. "Vores erfaring er, at forældrene gerne vil involveres og bidrage til at støtte deres barns udvikling. Mange er usikre på deres forældrerolle og vil rigtig gerne have råd og vejledning. Men hvis det skal lykkes at inddrage forældrene, handler det rigtig meget om også at kunne lytte til forældrene, så de ikke oplever, at det er noget, vi pådutter dem," siger leder Rikke Gaard.

Hun peger på, at det ikke behøver at være store opgaver. En opgave kan for eksempel være, at børnene er ved at lære at tage tøj på selv, og at det derfor er noget, forældrene gerne må øve med dem derhjemme.

Det kan også være et konkret tema, som børnene arbejder med i vuggestuen, og som forældrene kan arbejde videre med sammen med børnene derhjemme. For eksempel at gå på stranden og samle sand eller at rive avispapir i strimler.

"Det vigtigste er, at det er barnet, der er i centrum, og at det giver mening for forældrene," siger Rikke Gaard.

På baggrund af de gode erfaringer er det planen, at alle børn, der starter i Corneliusmindevej Vuggestue, fremover vil få en kuffert, der kommer til at følge dem i hele deres vuggestuetid.

Om Søren Laibach Smidt