Klyngelederen: "Vi bevæger os fra at synes til at vide"

"Som ledelsesteam bliver vi i høj grad rykket ved systematisk at arbejde med fokus på barnets udbytte. Vi bevæger os fra ’at synes’ til ’at vide’, altså at kunne måle og dokumentere, hvad der virker – vi bliver mere evidensbaserede i vores ledelse. Når vi fx vil forbedre børnenes sproglige udvikling, har vi forinden skaffet os overblik over den nyeste viden på området, så vi kan træffe beslutninger på den baggrund," siger Guli Werther.

I august 2016 trådte den nye klyngestruktur i kraft i Københavns Kommune, og Guli Werther og de syv pædagogiske ledere, hun arbejder i team med, har – ligesom alle andre klyngeledelsesteams i kommunens dag- og fritidstilbud – i et år arbejdet målrettet ud fra en særlig ’klyngeledelsesprofil’ udviklet af UCC i samarbejde med

Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Profilen, som er baseret på Viviane Robinsons ledelsesmodel, definerer og sætter retning for den gode ledelse i Københavns Kommunes dagtilbud. Formålet er at sikre chancelighed, læring, udvikling og trivsel for alle kommunens børn.

"Det er min opgave at sætte strategiske mål for hele klyngen, dvs. for hvad børnene skal have med sig, når de forlader klyngens institutioner for at starte i skolen. Når det gælder børnenes sprogudvikling, så viser forskningen, at vi langt fra altid opdager det, hvis nogle børn halter bagefter. Derfor laver vi sprogscreeninger på alle børn og følger op med individuelle handleplaner," siger Guli Werther.

ARBEJDER MED SEKS INDSATSER

Netop dét at arbejde i ledelsesteam gør det muligt at arbejde målrettet med flere ledelsesmæssige indsatsområder på én gang. Teamet har fordelt seks forskellige indsatser imellem sig, herunder bl.a. børnenes sprogudvikling, deres motoriske udvikling og en bedre overgang mellem dagtilbud og skole. På hvert område arbejder en gruppe bestående af en pædagogisk leder og pædagoger fra de forskellige institutioner sammen om at styrke pædagogikken.

"Hvis gruppen, der arbejder med overgang mellem dagtilbud og skole, får data fra skoler og fritidshjem, der viser, at nogle børn mangler motoriske kompetencer ved skolestart, sørger vi for, at det pædagogiske arbejde med bevægelse bliver styrket. Jeg håber, at vi om et års tid vil kunne se en klar kvalitetsmæssig forbedring i alle enheder i klyngen. Målet er at få en høj pædagogisk kvalitet overalt," siger Guli Werther.

PERSONALET TRIVES BEDRE

Allerede nu ser det ud til, at det øgede fokus på børnenes udbytte har en gunstig ’sideeffekt’ i form af bedre trivsel hos medarbejderne, fortæller hun.

"Vores dygtige pædagoger bliver opkvalificeret ved at sidde i de faglige udvalg og ved at formidle deres viden til kollegerne. Fordi medarbejdernes faglighed konstant kommer i spil, trives de bedre, og sygefraværet bliver mindre," siger Guli Werther.