"Et værn mod koncept-tsunamien"

Lasse Bjerg Jørgensen, Faglig sekretær i BUPL.

Hvad er du mest tilfreds med i ministerens udspil?

Det er en bred læringsforståelse, udspillet lægger op til. Læringen foregår i det levede liv på institutionen, i interaktionerne mellem de voksne og børnene. En snæver læringsforståelse, hvor man skal sidde på en stol og lære matematik og bogstaver i børnehaven, har ingen gang på jorden.

Master for en styrket pædagogisk læreplan

Dagtilbudsområdet står foran en reform. Blandt andet skal de 13 år gamle pædagogiske læreplaner have en grundig revision. En række interesseorganisationer har været med til at udvikle et nyt bud. Børneminister Mai Mercado (K) lægger op til at følge deres råd i sit reformudspil.

Vi har spurgt tre af dem, der har været med til at skrive "Master for en styrket pædagogisk læreplan", om udspillet peger i den rigtige retning.

Læs også:

- "Børn skal ikke bare videre, videre, videre"

- "Vi havde gerne set obligatoriske sprogtest"

Udspillet bygger på et pædagogisk grundsyn, som er godt i tråd med den danske pædagogiske tradition. Der er heller ikke en bunke rigide mål, som man kunne have frygtet. I stedet ser det ud som om, vi får nogle få overordnede og brede mål, hvor dagtilbuddene får masser af plads til at tage udgangspunkt i den børnegruppe, de har.

Mastergruppen foreslår ét fælles pædagogiskgrundlag for hele området. Hvorfor er det en god idé?

Blandt andet fordi det er et værn mod den koncept-tsunami, som er væltet ind over det pædagogiske landskab de seneste år. Konceptpædagogikken fratager pædagogerne muligheden for at bruge deres sunde fornuft og dømmekraft. Med ét fælles pædagogisk grundlag får vi et fælles sprog, når vi taler kvalitet. Og så behøver vi egentlig ikke koncepterne.

UCC sætter aftryk på reformudspil

Tre UCC-folk har været tæt involveret i det arbejde, som danner baggrund for en reform af dagtilbudsområdet. Uddannelseschef Anne Kjær Olsen har siddet i mastergruppen, som har lavet konkrete forslag til en styrket pædagogisk læreplan. Sideløbende har seks arbejdsgrupper skrevet forslag til nye formuleringer til læreplanstemaerne. Her har lektor Christian Aabro fungeret som formand for temaet "Alsidig personlig udvikling", mens lektor Thorleif Frøkjær har været formand for temaet "Natur og naturfænomener".

Regeringen har i sit udspil ikke taget konkret stilling til de seks forslag til nye temabeskrivelser.

Forslaget giver os et fælles pædagogisk grundsyn, hvor vi opfatter barnet som et helt menneske, og hvert barn er unikt. Det tyder på, at regeringen vægter stor faglig frihed til pædagogerne og har respekt for, at det pædagogiske arbejde ikke indeholder en facitliste.

Hvad kan bekymre i forhold reformarbejdet?

Der er et meget stort gab mellem de forventninger, man har til et godt dagtilbud, og hvordan virkeligheden ser ud i vuggestuer og børnehaver. Vi har for nylig gennemført en undersøgelse, der viser, at pædagoger ofte står alene med alle børnene på stuen. Og kigger man på 0-3-års-området, så viser tal, at kun 42 procent af personalet er uddannede pædagoger. Hvis reformen skal nå nogen vegne, er der altså behov for, at politikerne tilfører området flere ressourcer end de penge, der er lagt op til i udspillet.

Jeg håber også, at politikerne kan modstå fristelsen til at lave læringsmål for børnene. Det duer de ikke til. Lad dagtilbuddene selv styre, hvordan de vil arbejde med læring.