Didaktik, tak! Eller nej tak?

Læring bliver mere og mere centralt i daginstitutionerne. Men hvad er didaktik for pædagoger? Skal de lade sig inspirere af lærernes didaktiske tilgang eller finde deres helt egen vej? En række UCC-folk har bidraget til en ny bog, der diskuterer didaktikkens plads i pædagogisk praksis.

"Pædagogik og didaktik bliver ofte set som modsætninger, og didaktik bliver opfattet som noget, der kun hører skolen til. Vi vil gerne diskutere, hvordan didaktikkens rolle i den pædagogiske praksis kan være," siger Ditte Tofteng, der er docent i UCC. Sammen med Tom Ritchie, der er lektor samme sted, har hun redigeret bogen ’Didaktik for pædagoger’, der netop er udkommet.

Diskussionen om didaktikkens plads i pædagogikken er ikke ny, men den er ekstra aktuel nu, hvor der er kommet mere fokus på læring i daginstitutionerne. Samtidig har skolereformen givet pædagogerne en ny rolle i skolen, og de skal forholde sig til, hvordan deres version af didaktik skal formuleres – og hvordan den adskiller sig fra lærernes.

MAN KAN IKKE KOMME UDENOM DIDAKTIK

"Der er nogle, der bliver provokerede, når man taler om didaktik for pædagoger. Men man kan ikke komme udenom at arbejde didaktisk, når man arbejder pædagogisk, selv om didaktik traditionelt forbindes med undervisningslære. Samtidig er didaktik en stor del af pædagoguddannelsens indhold allerede, så de fleste pædagoger har kompetencerne til at arbejde didaktisk. Vi opfordrer pædagogerne til i højere grad at sætte de kompetencer i spil som en del af deres faglighed og bruge didaktikken til at fokusere systematisk på formål, evaluering og refleksion," siger Ditte Tofteng.

Didaktik for pædagoger

Didaktik for pædagoger er en antologi om didaktikkens rolle i pædagogisk arbejde. Bogen henvender sig til pædagogstuderende og pædagoger, der arbejder på daginstitutionsområdet, på skoleområdet og i det social- og specialpædagogiske felt. Bogen er redigeret af docent Ditte Tofteng og lektor Tom Ritchie fra UCC og er udgivet på forlaget Billesø & Baltzer.

Det gælder både i daginstitutioner, på social- og specialområdet og i skolen. Men er der ikke en risiko for, at fx de pædagoger, der arbejder i skolen, får svært ved at insistere på deres faglighed i forhold til lærernes, hvis også pædagogerne fokuserer på didaktik?

"Vi opfordrer til, at pædagogerne i skolen drøfter didaktik, men de skal skabe deres eget didaktikbegreb og insistere på, at det er pædagogisk. Pædagogerne kan gå styrkede ind i samarbejdet med for eksempel lærerne, hvis de ikke bare overtager skolens didaktiske fokus på undervisningslære, men formulerer en didaktisk tilgang på den pædagogiske fagligheds præmisser," siger Ditte Tofteng.

DIDAKTIK KAN OVERSÆTTE LÆREPLANER

Overordnet er der er to forskellige opfattelser af didaktik: En snæver forståelse med udgangspunkt i fastsatte mål og færdige planer, hvor der ikke er plads til begreber som dannelse, trivsel og udvikling. Og en bredere version, der kan kobles mere med den traditionelle pædagogiske forståelse, hvor barnet er i centrum.

I bogen argumenterer forfatterne for det brede didaktikbegreb og forsøger at skabe et sprog for, hvad en pædagogisk didaktik kan være. Fra UCC bidrager blandt andet lektorerne Mathilde Sederberg, Anne Bahrenscheer og Kirsten Kortbek med kapitlet ’Bevægelsens didaktik’ og Thorleif Frøkjær og Steen Søndergaard, der også er lektorer og har skrevet kapitlet ’Sciencedidaktik, leg og digitale teknologier i dagtilbud’. Bogens målgruppe er især pædagogstuderende og praktikere, der er i gang med at videreuddanne sig.

"Vi fokuserer blandt andet på, hvordan man som pædagog kan bruge didaktik til at arbejde med struktureret planlægning. Det kan for eksempel bruges til at oversætte daginstitutionens læreplaner og skolens læringsmål," siger Ditte Tofteng og uddyber: "Vi taler ikke om undervisningsdidaktik, når det handler om pædagogens arbejde, og vi mener, det er meget vigtigt at se didaktik som et bredt begreb."

OGSÅ TRIVSEL KAN EVALUERES

I bogen bliver der argumenteret for, at didaktikken blandt andet kan bruges til at diskutere formål med den pædagogiske praksis og til at evaluere. Og det handler ikke kun om at evaluere, hvordan det går med læreplanerne, men også om trivsel. Karen Prins, der er lektor og ph.d.-studerende på UCC, beskriver i kapitlet ’At se det enkelte barn – pædagogers didaktiske overvejelser om børns trivsel, udvikling og læring’, hvordan pædagoger dagligt justerer deres didaktiske tilgang ud fra det enkelte barns dagsform og livssituation. Man har for eksempel en ambition om, at børnene skal være selvhjulpne, men i den konkrete situation kan et barn have brug for hjælp til at skære maden ud, og så forholder man sig fleksibelt til principperne som en del af en faglig vurdering.

"Børnenes sociale trivsel fylder meget i institutionernes daglige liv og derfor også i pædagoguddannelsen. Og den pædagogiske didaktik kan være et rigtig godt redskab til at se på det. Med den i hånden kan man blandt andet reflektere over, hvilke forudsætninger børnene har for at deltage i deres egen hverdag og få indflydelse på deres børnehaveliv, " siger Ditte Tofteng.

Om Ditte Maria Børglum Tofteng

Ditte Tofteng er docent i UCC’s forskningsprogram Dagtilbuds-, Social-og Specialpædagogik og faglig leder af satsningen ’Professioner på tværs i det urbane rum – indsatser og udvikling for marginaliserede børn og unge’.