“Vi skal spørge os selv, hvornår vi skal tænde og slukke”

Merete Riisager, undervisningsminister, Liberal Alliance.

Fire perspektiver på digitalisering

Hvad er de største udfordringer i forhold til digitalisering i skole og daginstitutioner lige nu? UCC magasin har interviewet en medieekspert, undervisningsministeren, en fremtidsforsker og en underdirektør i Dansk Industri. Læs de øvrige artikler her:

- Marianne Levinsen: "Ny teknologi kan styrke individuel læring"

- Charlotte Rønhof: "Vi kan ikke nøjes med, at kun en lille gruppe forstår digital teknologi"

- Katrine K. Pedersen: "Vi fralægger os ansvaret ved at kalde børn for digitale indfødte"

For det første er det vigtigt, at vi får en kritisk og strategisk brug af digitale hjælpemidler. Det betyder, at vi skal arbejde meget mere med digital didaktik. Altså
hvornår skal vi bruge digitale hjælpemidler og til hvad? Og hvornår skal vi ikke bruge dem? Det sidste er mindst lige så vigtigt. For hvis man fuldstændig bevidstløst trækker digitale værktøjer ind i undervisningen, kan det virke forstyrrende.

Vi har arbejdet meget diffust hidtil. Vi har behov for at lave en systematisk opsamling på, hvordan vi bruger nye værktøjer. Vi kan hurtigt køre i grøften, hvis vi bare siger: “nu skal vi have mere teknologi”. Men så bliver det støj, og det har vi ikke behov for. Børn og unge bruger teknologi hele tiden uden for skolen. Vi har ikke behov for mere Pokemon Go eller sociale medier i timerne. Tværtimod har vi brug for at skabe et fagligt rum, hvor teknologi ikke er støj.

Læs også: Robotterne kommer - hvad gør folkeskolen?

Ministeriet skal være bedre til at servicere lærerne, så vi ikke kun udsender diffuse erklæringer om, at vi skal have mere teknologi, men at vi understøtter den didaktiske brug af teknologien.

Det andet, som er vigtigt, handler om teknologiforståelse. Det kan fx være valgfag i kodning, at forstå sociale medier i en samfundsmæssig sammenhæng, en dybere forståelse af algoritmer, kunstig intelligens og så videre. Altså at kunne analysere og forstå teknologien i sig selv. Her har vi også brug for en systematisk opgradering af nogle lærere.

Læs også: Politisk velvilje i Glostrup

Det er meget vigtigere, at vi gør det rigtigt, end at vi gør det hurtigt. Men selvfølgelig kan man sige, at alting haster med teknologi. For mig at se halter vi i Danmark i forhold til den dybe teknologiforståelse og i forhold til den kritiske brug af hjælpemidler i undervisningen. Måske fordi vi er et velstående samfund,
og eleverne har adgang til teknologi i fritiden, føler vi, at vi er godt med. Men vi kan ikke læne os op ad, at eleverne selv bruger teknologien i fritiden. Det interessante er, hvordan vi inddrager det i undervisningen i skolen.