“Vi prøver at være det sted, hvor man bare kan være”

I Rudolf Steiner-institutionen Brombærhaven er der ingen digitale redskaber, men eventyrfortællinger, trælegetøj og bål i haven. “Digitale redskaber forstyrrer det ‘nu’, det nærvær og det fællesskab, vi ønsker for børnene,” forklarer personalet.

"Eventyr kom til mig. Jeg vil gerne høre dig. For solen og for månen og alle stjernerne."

to forskellige verdener

UCC magasin har besøgt en idrætsbørnehave, der er vilde med it og en Steiner-institution helt uden digitale redskaber. Kig med indenfor i denne artikel samt artiklen "Må jeg se din tunge, Lea".

Det er en tirsdag i begyndelsen af januar, og klokken har netop passeret ni om morgenen i den integrerede Rudolf Steiner-institution Brombærhaven i Herlev. Med hinanden i hænderne har en lille børneflok med langsomme skridt bevæget sig ind i børnehavens eventyrrum og er begyndt at synge. Lyset er dæmpet, og på væggene aner man konturerne af engle malet med bløde penselstrøg. Børneflokken har sat sig på hver deres lille træstol. Roligt og stille, og med øjne så store som tekopper, kigger alle mod et lille bord i midten beklædt med rødt velour. Her er et levende stearinlys, et helligtrekonger-lys med tre stearinlys og tolv små kongefigurer i hver sin farve. En for hver måned i året.

Hver morgen, næsten hver af årets 365 dage, er der en af pædagogerne, der fortæller et eventyr. Hver måned har sit eget eventyr, og alle pædagogerne fortæller uden manuskript eller bog, men til gengæld med en masse gestik og mimik. For så er der fokus på øjenkontakten, på nuet og på nærværet. Gentagelsen af det samme eventyr hver dag i en hel måned skaber genkendelighed, ro og rytme.

Læs også "Må jeg se din tunge, Lea"

Alt sammen værdier, der er essentielle i Rudolf Steiner-pædagogikken. Men også værdier, som personalet mener, er uforenelige med digitale redskaber. Især når børnene er i vuggestue- og børnehavealder. Du finder derfor ingen iPads, ingen storskærme, QR-koder eller mobiltelefoner i Brombærhaven i Herlev. Det er valgt fra. Eller rettere, som Brombærhavens leder, Birgitte Liliendal, pointerer: De har ikke valgt det til. Det er slet ikke nødvendigt. Snarere tværtimod.

"I Brombærhaven vægter vi nuet, nærværet og fællesskabet meget højt. Det er dét, der gør børnene trygge. Det er det, der gør, at de udvikler sig. Her ser vi mere digitale redskaber som noget, der forstyrrer. Noget, der kiler sig ind som et fremmedelement," forklarer Steinerpædagog Githa Linea.

"Det er sjældent, du har øjenkontakt med en kammerat, når du kigger ned i en iPad, selv om du gør det sammen. Det bliver en slags parallel leg. En leg, der står i kontrast til den ægte og naturlige kontakt, som vi finder, er det vigtigste."

Personalet anerkender, at de digitale redskaber er en del af børnenes hverdag. Flere af børnene leger også med dem derhjemme. Men måske derfor er det mere væsentligt, at Brombærhaven forbliver et ‘fristed’, som Birgitte Liliendal og Githa Linea beskriver det. Især når børnene kun går i vuggestue og børnehave.

"Digitale redskaber må komme senere. Når de er små, er det vigtigt, at de lærer verden at kende gennem deres krop og deres sanser," forklarer Githa Linea.

BØRN SKAL MÆRKE SIG SELV

"Skytsengel, pas godt på mig. Tidligt og sent. Altid skal du passe godt på mig."

Dagens eventyr er ved at være slut i det lille eventyrrum. I dag er det Mathias, der får lov til at puste helligtrekonger-lysene ud. "Snip, snap, snude. Nu er eventyret ude." En kurv med æbler og brød går rundt, børnene tager et hver. I flere minutter er det eneste, man kan høre en stille smasken. Kvart over ni drøner børnene ud i garderoben og hiver flyverdragterne ned på gulvet. De krænger deres uldsweatre over hovedet, lyner dragten og løber ud i store vinter- eller gummistøvler. Børnene har koncentreret sig. Nu er det tid til fri leg på legepladsen. Lidt senere i dag skal en gruppe af dem bage. Tirsdag er bagedag. Bagefter er der så fri leg igen. Sådan er det dag ud og dag ind, måned efter måned, årstid efter årstid. Det er det, Steiner-pædagogikken kalder ind- og udånding: Livet i institutionen følger en puls, en rytme, der skaber tryghed.

Læs også Leder: Kreativitet er også en it-færdighed

Albert og Mathias er løbet ind i skoven, der går helt op til legepladsen. Der er bundet to tæpper op i træerne, som Mathias prøver at få løs. De skal et andet sted hen, synes han. Albert har fundet nogle pinde.

"Vi bygger en hule, ik’ Albert?", spørger Mathias, og Albert nikker. "Jo. Hjælp mig lige med den her dumme gren." Mathias slipper sine tæpper og løfter grenen sammen med Albert. "Aj, skal vi ikke lave en tipi i stedet for?", foreslår Albert pludselig. "Orv, ja. God idé," siger Mathias.

For Birgitte Liliendal og Githa Linea og resten af personalet i Brombærhaven er naturen en integreret og væsentlig del af børnenes dagligdag.

"De skal mærke årstidernes skiften. De skal rode i mudderet, snitte i en pind og mærke forskellen på vådt og tørt sand. De skal klatre i træerne, bygge en hule, se den falde sammen, blive ulykkelige, bygge den igen, eller se hulen udvikle sig til noget helt andet end det, de havde planlagt fra starten af. De skal mærke og lære det hele at kende gennem deres sanser og deres krop," forklarer Birgitte Liliendal.

"Kroppen er så vigtig. Det er den, der gør, at børnene mærker sig selv. Og hvis de mærker sig selv, mærker de andre. Det gør dem trygge og klar til at gå ud i verden," forklarer Githa Linea.

IT GØR VERDEN HURTIG

Digitale redskaber tilbyder ikke særlig meget krop. Det er legetøj, der primært taler til hovedet, hvis du spørger Birgitte Liliendal og Githa Linea. Forstået på den måde at mange af spillene er defineret på forhånd. Her er ofte en særlig vej, et særligt mål, ligesom der er belønninger i form af ekstra liv eller mønter, hvis man løser spillet på en bestemt måde.

Læs også Glostrups børnehaver indfører pædagogisk it

"Men sådan er virkeligheden jo ikke," siger Githa Linea. "Livet er langt mere uforudsigeligt."

"It gør livet hurtigt. Børn kan hurtigt droppe et spil og vælge et nyt. Laver du en forhindringsbane på legepladsen, tager det tid. Det udvikler sig i nye retninger. Det kan fejle. Det kan det ikke, når du laver en forhindringsbane på en iPad. I Brombærhaven prøver vi at være langsomme. Vi prøver at være det sted, hvor man kan træde et skridt tilbage og bare være."

Om Steen Søndergaard

Lektor på UCC. Underviser på pædagoguddannelsen og videreuddannelsen.