Robotterne kommer – hvad gør folkeskolen?

Hvis vi som land, som samfund og individer skal frigøre de gode potentialer ved teknologien og undgå at blive slaver af den, må vi geare uddannelsessystemet til at kunne sikre borgerne digital dannelse fra de er helt små.

I skolen lærte vi, hvad traktoren betød for landbruget, og hvad samlebåndet betød for industrien, og hvordan begge dele ændrede vores måde at leve på. I dag foregår den teknologiske udvikling med en fart og kompleksitet, vi knapt kan overskue konsekvenserne af.

Ifølge CEVEA er 31 procent af de danske jobs i høj risiko for at blive overtaget af robotter.

Det vil sige, at en række af de jobs, vi kender i dag, er under forandring eller afvikling. Automatiseringen af arbejdsopgaver vil ikke kun ske inden for industrien – også service- og kontorjobs er i spil samt en række akademiske professioner.

Læs også En rigtig pædagog kan også 3D-printe

Vi ved også, at koblinger mellem hardware, software og kunstig intelligens er på vej og vil skabe nye produkter, som vi næppe begriber i dag. Ifølge nogle af verdens toneangivende futurister fx fysikeren Stephen Hawking og Elon Musk, der står bag Tesla, vil robotter med kunstig intelligens inden for 5-10 år være i stand til at producere sig selv og får dermed eget ukontrollerbart liv. Men allerede i dag vokser teknologien eksplosivt og er fuld af forstyrrelser i forhold til den måde, vi forstod og ordnede verden på i går.

Spørgsmålet er: Hvordan fremmer vi de nye teknologiers frisættende og velfærdsskabende potentialer – i modsætning til det fremmedgørende, utrygheds- og afhængighedsskabende? Hvordan behersker vi teknologien, så vi undgår at blive slaver af den? Det er helt afgørende, at vi som land, som samfund og som mennesker lærer at mestre teknologien og dermed udnytte dens potentialer på en kreativ, skabende og aktiv måde.

SØREN OG METTE FÅR BRUG FOR ANDRE KOMPETENCER

Svaret ligger i høj grad i vores uddannelsessystem, der skal geares til at varetage de udfordringer, som den teknologiske udvikling giver os. Der er behov for at udvikle nye kompetencer, som vi kunne kalde digital dannelse – eller slet og ret dannelse, fordi dannelsesbegrebet i dag nødvendigvis inkluderer digitale kompetencer.

Når Søren og Mette i 1. klasse møder en verden, der er hyperkompleks og bl.a. bygger på kunstig intelligens og robotteknologi, vil de få brug for andre kompetencer end dem, skoler og uddannelser giver eleverne i dag. Hvad det er for kompetencer, og hvad det betyder for uddannelsessystemet, har en række forskere, futurister, politikere og erhvervsledere givet deres bud på. Disse ’21. århundredes kompetencer’ handler bl.a. om samarbejde, innovation, videnskonstruktion, kommunikation og problemløsning og er mere generelle og overordnede end de fagfaglige mål, som især PISA-testen i dag fokuserer på.

Læs også Netbaserede uddannelser: Fra opkomling til trendsætter

Der er massivt fokus fra kommuner, politikere og erhvervsliv på fremover at styre efter det 21. århundredes kompetencer i uddannelsessystemet, og spørgsmålet er nu, hvordan vi omsætter ambitionerne til virkelighed i folkeskolen. Svaret findes i selve de nye teknologier, som giver store muligheder for at arbejde pædagogisk og didaktisk med det 21. århundredes kompetencer.

KONSTRUKTION, PRODUKTION OG SKATTEJAGT

Lad mig give et par eksempler: Med LEGO Mindstorm kan børn og unge arbejde med programmering og prototypeudvikling. Det er kompetencer, der for 10 år siden kun blev formidlet på højere læreanstalter. Nu kan de bruges allerede på mellemtrinnet i grundskolen.

På samme måde kan eleverne i dag indsamle og bearbejde GIS-data fx fra deres egen kommune. De kan lave udregninger og undersøgelser af deres by på et niveau, som for få år siden var forbeholdt Teknisk Forvaltning i kommunen.

3D-printere og ’lasercuttere’ gør det også muligt for børn at producere avancerede emner og udvikle prototyper på nye produkter. Der findes digitale fællesskaber, hvor konstruktionstegninger af et enormt udvalg af produkter – et hundehus, et motherboard eller en campingvogn – kan downloades. Læringspotentialet ligger selvfølgelig ikke i kopieringen, men i en ændring af design og i at mestre hele processen.

Børns fysiske aktivitetsniveau er reduceret med et maraton om ugen i forhold til en barndom i 1970’erne, og undersøgelser viser, at storforbrugere sidder foran en skærm i 7-8 timer om dagen. Monitorering af fysiologiske data og anvendelse af GPS-teknologi, som fx digital skattejagt, er teknologiske input, der kan fremme fysisk aktivitet samtidig med, at der opnås indsigt i fysiske og biologiske sammenhænge.

DEN 4. INDUSTRIELLE REVOLUTION ER HER

I dag er markedet bærer af store del af den teknologiske udvikling. Men markedet alene kan ikke være garant for digital dannelse og læring. Uddannelsessystemet har derfor en stor opgave og et ansvar for at rammesætte, at digital dannelse kan finde sted i dagtilbud, skoler og videre uddannelse.

Samtidig skal det 21. århundredes kompetencer vinde større indpas i skolen, end vi oplever i dag. Skolen skal selvfølgelig stadig beskæftige sig med det fagfaglige, men i dag er balancen mellem de fagfaglige kompetencer og det 21. århundredes kompetencer ikke hensigtsmæssig i forhold de ovenfor skitserede udfordringer.

Læs også Den digitale skole kan ikke downloades

Projekt- og gruppearbejde har længe været en naturlig del af folkeskolen. Det betyder, at udgangspunktet for at arbejde med digital dannelse og det 21. århundredes kompetencer er til stede. Men samtidig har flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, mere målrettet integreret de nye kompetencer i deres skolesystem. Finland og Norge er betydeligt længere fremme, end vi er herhjemme.

KONSTANT OG KOMPETENT FAKTATJEK

Et centralt led i digital dannelse er evnen til at forstå, overskue og sortere i enorme mængder af information. Politologen Fukuyama betegner vores samfund som ’det postaktuelle samfund’, hvor sandheden drukner i virale nyheder af ofte tvivlsom karakter spredt i selvrefererende ekkodale.

Hvis demokratiet skal bestå i sin nuværende form, bliver vi nødt til at udstyre vore unge medborgere med værktøjer til at vurdere og validere en stadigt stigende informationsstrøm. Med andre ord skal vi i fremtiden konstant lave kompetent faktatjek på den viden, vi søger.

På sidste års Davos-møde for politikere og erhvervsfolk fra hele verden blev den 4. industrielle revolution lanceret, og de udfordringer, som er skitseret i dette indlæg, var på dagsordenen. Hvis vi skal bevare vores position og fastholde et velfærdssamfund i Danmark, er det på tide, at vi tager udfordringen alvorligt og designer et uddannelsessystem, der kan skabe digitalt kompetente og dannede medborgere og medarbejdere, der kan begå sig i en fremtid, der er lige om hjørnet.

Om Bjørn Ilsøe