“Ny teknologi kan styrke individuel læring”

Marianne Levinsen, forskningschef ved Fremforsk, Center For Fremtidsforskning.

Fire perspektiver på digitalisering

Hvad er de største udfordringer i forhold til digitalisering i skole og daginstitutioner lige nu? UCC magasin har interviewet en medieekspert, undervisningsministeren, en fremtidsforsker og en underdirektør i Dansk Industri. Læs de øvrige artikler her:

- Charlotte Rønhof: "Vi kan ikke nøjes med, at kun en lille gruppe forstår digital teknologi"

- Merete Riisager: "Vi skal spørge os selv, hvornår vi skal tænde og slukke"

- Katrine K. Pedersen: "Vi fralægger os ansvaret ved at kalde børn for digitale indfødte"

Den største udfordring lige nu er, at vi skal væk fra at tænke digitalisering som et spørgsmål om nogle redskaber, vi køber ind, og så er vi klar. De intelligente systemer, som er på vej, kræver et helt nyt syn på organisering af undervisning og læreres og pædagogers roller. Det betyder, at man i skoler og daginstitutioner skal lære at tænke digital teknologi ind, så den bliver integreret på en meget mere avanceret måde.

Der er kæmpe gevinster at hente i at tænke i en ny arbejdsdeling de næste 10-15 år.

Robotter kan fx lynhurtigt give svar og hjælpe eleverne. Hvor måske kun en tiendedel af eleverne får svar på deres spørgsmål i timen i dag, kan man ved at bruge en intelligent robot sikre, at alle eleverne får svar.

Læs også Robotterne kommer - hvad gør folkeskolen?

Nye intelligente systemer vil kunne give en meget mere individuel læring til den enkelte elev. Systemerne kan lære af samspillet med eleven og finde styrker og svagheder, og hvilke læringsformer der passer godt til eleven. Det giver nogle muligheder for at opfylde de krav om individuel undervisning, som vi har gået og talt om i mange år. Når man tænker på, at 20 procent af eleverne forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne ordentligt, så er der et stort potentiale i at bruge teknologien til at hjælpe elever på forskellige niveauer.

De intelligente systemer er på den måde mere avancerede end underviserne. De kan arbejde 24-7, og så er man ikke afhængig af arbejdstider. Det betyder, at mange af de områder, hvor vi i dag har læreren eller pædagogen som central person, vil vi i stedet få teknikere ind, som kan hjælpe med systemerne. Derfor skal lærere og pædagoger til at finde ud af, hvilke roller de skal have fremadrettet. Det er en stor omstilling.

Man kan forestille sig, at pædagogen og læreren i stedet for at være hovedpersonerne bliver eksperterne, som både har faglig og pædagogisk indsigt, men samtidig også er eksperter på, hvilke læringssystemer der er bedst. Der er måske 3.000 systemer, og man skal vælge de to, som kan bruges på skolen eller i institutionen. Det kræver efteruddannelse.

Læs også "Vi skal spørge os selv, hvornår vi skal tænde og slukke"