En rigtig pædagog kan også 3D-printe

Ny teknologi rummer store pædagogiske muligheder, men få pædagoger kaster sig ud i at bruge digitale redskaber kreativt sammen med børnene.

Sammen med to andre pædagogstuderende på Campus Carlsberg har pædagogstuderende Daniel Strassmann lavet projektet "3D-print – digitale kompetencer" om brugen af 3D-print i det pædagogiske arbejde. Konklusionen er, at 3D-print rummer store muligheder for, at børn kan bruge deres fantasi og udfolde sig kreativt. Og følelsesmæssigt.

"Arbejdet med følelser er det samme, som når børn tegner. Men forskellen er, at du har et andet fysisk produkt og flere flader at arbejde med. Det giver børnene nogle andre muligheder for at udtrykke og beskrive følelser," siger Daniel Strassmann.

"Du kan for eksempel bygge din mor, der måske er tyk, og så kan du bruge figuren til at tale om, at din mor er tyk, og de følelser der er forbundet med det," siger Daniel Strassmann, der mener, at pædagoger og dagtilbud bør være bedre til at favne de kreative muligheder, nye teknologier tilbyder.

"Vi skal møde børnene der, hvor de er. Hvis de kan lide at spille computer eller lege med robotter, så skal vi sætte os ind i det. Der er enorme muligheder for læring i det, og det er vores pligt at lære dem at bruge teknologien rigtigt. Verden er bygget op af teknologi, og så kan man enten være i opposition eller hoppe med på vognen," siger den pædagogstuderende.

Læs også Den digitale pædagog

3D-PRINTER OG EN 8-ÅRIG DRENG

Det tog Daniel Strassmann og en medstuderende et par dage at sætte sig ind i, hvordan en 3D-printer fungerer. Da de viste en 8-årig dreng, hvordan man bruger printeren og softwaren til at bygge med, gik der kun et øjeblik, før han havde fanget det.

"Efter ti minutter havde han bygget et hus, et kraftværk og sit eget navn," siger Daniel Strassmann, der har fulgt faget Medier, Kreativitet og Digital Kultur (MKD).

"Vi gav ham lov til at lege og bygge lige det, han havde lyst til, og det tændte han på," siger Daniel Strassmann, mens han sidder i Future Classroom Lab mellem computere og 3D-printere.

BØRN MANGLER DIGITAL DANNELSE

I mange dagtilbud er digitale redskaber primært underholdning. Man har måske købt 20 iPads, men børnene får kun lov til at bruge dem i afgrænsede tidsrum, og de voksne er sjældent med i legen.

"I institutioner bruger man tit digitale redskaber som en pause i hverdagen, eller man forsøger at trække teknologien ind i det pædagogiske arbejde i form af læringsspil. Og det er ikke særligt dannende. Der er ikke ret meget kreativitet i det," siger Steen Søndergaard, der er lektor ved Pædagoguddannelsen på UCC og forsker i digital dannelse.

Læs også Danmark skal have guld i digital dannelse

Mens børn har masser af færdigheder til at bruge teknologi til underholdning, mangler de dannelse og viden.

"Når jeg kommer i en vuggestue eller en børnehave og lægger en iPad foran børnene, så er de megahurtige til at finde ind til den underholdning, der er. Eksempelvis YouTube eller et spil. Men de har ikke muligheden for at finde ud af, hvordan de gør noget andet, end de plejer. En del af dannelsesarbejdet er at lære dem, hvordan de bruger teknologien kreativt. Det er den proces, hvor de skaber noget, eksempelvis en film, musik, 3D-print eller laver baner til en robot., siger Steen Søndergaard og anbefaler bl.a. appen Story Creator, hvor man fx let kan gå ind og skabe sin egen historie på en iPad.

"I den kan børnene indsætte billeder, de selv har taget. De kan sætte tekst ind, de kan tegne på den og sætte klistermærker på. Det er de helt vilde med. Så kan man tale om historierne. Hvor er Bamse, hvad skal han? Så kan de gemme historien og høre den bagefter. Man udvikler historierne sammen med børnene. De sidder selv og laver film og digter historier. De skal ikke være ret gamle, førend de kan finde ud af at bruge den."

En anden del af dannelsesarbejdet er at lære børn, hvordan de skal opføre sig med teknologien, siger Steen Søndergaard

"Altså hvordan skal jeg fremstille mig selv og andre. Man tager fx ikke numsebilleder af andre. Eller billeder af andre børn, der græder."

PÆDAGOGER VED MERE, END DE TROR

En forhindring for at komme ud over rampen med digital dannelse er, at mange pædagoger er angste for teknologien. De har lyttet til historierne om, at børn er digitalt indfødte og overlegne. Derfor giver mange op på forhånd.

"Mange siger, det kan vi slet ikke, børnene ved meget mere end os. Og så giver man iPad’en til børnene. Nej. I kan rigtig meget, som børnene har brug for. Blandt andet har I den kritiske tilgang til medierne og indholdet. I ved, at noget er godt, og noget er skidt. Og så kan I fx læse, hvad der står på YouTube, eller I ved, om der er internet i børnehaven," siger Steen Søndergaard.

Den pædagogstuderende Daniel Strassmann tror, at det blot er et spørgsmål om tid, før ny teknologi bliver mere integreret i den pædagogiske praksis. Han tror og håber, at nye generationer af pædagoger naturligt vil tage teknologien til sig.

"Jeg håber, det vil ændre sig, når yngre generationer af pædagoger kommer ud i institutionerne. Vi har lige så meget brug for, at børn blive digitalt kompetente, som at de bliver gode til musik og til at arbejde med ler," siger han.

Læs også Ny teknologi kan styrke individuel læring

Om Steen Søndergaard