Den digitale skole kan ikke downloades

I arbejdet med at indføre digital teknologi i folkeskolen tager 23 kommuner landet over udgangspunkt i ’kapacitetsmodellen’: Alle led fra forvaltning til lærer skal samarbejde med det fælles mål at styrke elevernes læring med it.

Byrådet indkøber iPads, for nu skal skolerne i digitalt gear. Skolelederen klør sig i håret, for der er mange andre udviklingsprojekter i gang lige nu. Lærerne kender ikke de nye apps, som it-vejlederen har købt og er vild med, og har ikke tid til at se på dem her op til de nationale test i læsning. I SFO’en har en pædagog gang i en GPS-skattejagt, men det er der ingen andre på skolen, der ved. Kommunens it-strategi kan først nå at blive drøftet i personalegruppen om tre måneder. Og eleverne? De spiller Wordbrain og Matematikfessor i den understøttende undervisning, og det er marginalt federe end at lave staveord og brøker i en bog.

Sådan foregår det groft sagt med lokale variationer på mange af landets skoler. Det er erfaringen i UCC, der samarbejder med kommuner landet over ud fra kapacitetsmodellen.

LÆREREN SVEDER SOM EN VILD HEST

"Folkeskolen har brugt store summer på teknologi, men de fleste steder mangler den brede, læringsunderstøttende implementering. Problemet er, at mange kommuner arbejder på at indføre it i stedet for at understøtte elevers dannelse og læring med it. Kapacitetsmodellen er blevet så udbredt, fordi den inddrager alle de områder, der har betydning for, om investeringen kommer børnene til gode. Det kræver bl.a. tid til udvikling og forståelse for hinandens opgaver i den kapacitetsopbygning, der skal til hele vejen rundt," siger Tobias Heiberg, der sammen med Lise Møller gennem flere år har ’været på gulvet’ ude i kommuner og på skoler i forbindelse med kapacitetsmodellen.

kapacitetsmodellen

• Arbejdsmodel, der sikrer, at kommunen kommer hele vejen rundt i de domæner, der har betydning for, om digital teknologi styrker elevernes dannelse, læring og trivsel.

• Dækker fem domæner – se figur

• Er udviklet af UCC og CFU og anvendes bl.a. i forbindelse med KL’s kapacitetsopbygningsprojekt. Her fungerer UCC som konsulenter og facilitatorer i kommuner og på skoler.

Læs mere på www.kapacitetsmodel.dk

Læs også PLC skal være pædagogisk eksperimentarium

"Hvis man fx kun forholder sig til skolelederne eller den kommunale konsulent, glemmer man, at også matematiklæreren Henning sveder som en vild hest over sin del af opgaven. Omvendt mister man måske fornemmelsen for den kommunale strategi, hvis man kun har fokus på Henning. Helhedstænkningen i modellen giver mulighed for fælles forankring og mål og for at time beslutninger, så investeringerne bliver brugt, fordi lærerne dels har kompetencerne, dels efterspørger den nye teknologi. I modsat fald vil de dyre robotter eller GPS’er ligge på en hylde og ikke blive integrerede dele af en god undervisning," siger Lise Møller.

KL-PROJEKT BANER VEJEN

I øjeblikket arbejder Tobias Heiberg og Lise Møller med kapacitetsmodellen i forbindelse med KL’s kapacitetsopbygningsprojekt, som består af to store forløb med hhv. 15 og 12 kommuner, hvoraf fire kommuner er gengangere.

Konsulent i KL, Søren Nielsen, siger:

"Kommunerne arbejder sædvanligvis fragmenteret med opgaven. De deltagende kommuners arbejde med kapacitetsmodellen sætter dem i stand til at arbejde struktureret, sammenhængende og med direkte sigte på elevernes læring. Det er afgørende, at børn får digital dannelse og de kompetencer, de skal bruge i fremtiden, hvor arbejdsmarkedet og det offentlige rum vil ændre sig helt vildt på grund af den digitale og teknologiske udvikling. Det gælder fx kompetencer som kollaboration, kritisk tænkning og kreativitet."

Ifølge Søren Nielsen er målet, at de gode erfaringer med at arbejde ud fra kapacitetsmodellen i det store KL-projekt vil inspirere flere kommuner.

RØDOVRE SÆTTER TEKNOLOGIEN I SPIL

Rødovre Kommune har deltaget i kapacitetsopbygningsprojektet siden 2015 og er en af de kommuner, der er længst fremme med at sætte digital teknologi i spil i undervisningen. Skolekonsulent Lene Mortensen forklarer om kapacitetsmodellen:

"Overordnet handler det om at dele og styrke den viden, vi har i kommunen og på skolerne, når det gælder brugen af teknologi og digitale læremidler. En lærer, der underviser i matematik i 9. klasse, kan fx blive inspireret af en lærer, der underviser i naturfag i 2. klasse. Vi har nu langt større bevidsthed om og synlighed ift. kommunens digitale handleplan i alle domæner. Fordelen er, at vi faktisk kommer rundt om alle. Fx skolelederne – hvad ser de for sig? Og it-vejlederne: Hvordan ser de, at digitale læremidler kan skabe bedre undervisning. Og vi får taget fat i SFO-pædagogerne, der også spiller en vigtig rolle, osv. Det er hårdt arbejde, men det virker. Der foregår mange spændende, nye aktiviteter på skolerne, og potentialet udvides hele tiden."

HANDLER OGSÅ OM AT AFLIVE FORESTILLINGER

"Elever kan lære geometri i bybilledet ved at tage fotos og foretage beregninger af alt fra kloakdæksler til hustage. Når eleverne først stiller skarpt på den geometri, der omgiver dem, er det en hel verden, der åbner sig, og det er sjovere og mere lærerigt end at se på en tegning på side 24 i en bog," giver Lene Mortensen som eksempel.

Læs også Vesterbro Ny Skole indtager Future Classroom Lab

Hun peger på, at lærerne er blevet meddidaktikere i udviklingen af den digitale folkeskole – og det er en klar forudsætning for, at it-investeringerne giver bonus i form af digitalt kompetente og generelt dygtige, motiverede og engagerede elever.

"Det handler også om at aflive nogle forestillinger, fx hvad man kan og ikke kan med en iPad, og hvornår tavleundervisning eller papir og farveblyanter faktisk er bedst," siger Lene Mortensen, der peger på, at tilbagemeldingerne fra de deltagende fagfolk – fra it-afdelingen over Pædagogisk Læringscenter til den enkelte lærer – er meget positive.

Om Lise Møller