De bliver lærere i fremtidens digitale skole

De studerende på Danmarks eneste digitalt orienterede læreruddannelse – UCC’s ’Future Classroom Teacher’-linje – er forbi deres første eksamen. Den forløb lige så usædvanligt som den undervisning, holdet har mødt siden studiestart.

Stemningen er nærmest elektrisk: De studerende er på. Først præsenterer de seks studiegrupper deres vidt forskellige workshops i plenum for gæsterne , og bagefter afvikler de dem. I én workshop er et hold lærerstuderende iført superhelteudstyr i fuld gang med at styre produktionen af en hæsblæsende filmtrailer sikkert i mål. Filmens ’skuespillere’ er udklædte gæster fra skole- og forskningsverdenen, der under høje råb og grin finder deres indre superheltestyrker frem og præsenterer dem for hinanden. Undervejs optager de studerende løjerne med en iPad, skriver tekster og redigerer. Og på under en halv time er superheltetraileren klar på storskærmen.

Vi er i ’Future Classroom Lab’ på Campus Carlsberg, hvor det første hold studerende på UCC’s nye digitalt tonede læreruddannelse holder til. I dag kulminerer de studerendes arbejde fra deres første semester på studiet i en eksamen, der – ligesom uddannelsen – ikke ligner nogen andre. Eksamen har nemlig form som en konference, hvor deltagerne er indbudte samarbejdspartnere og interessenter fra både UCC og fra verden udenfor.

LAV FILM FOR FÆLLESSKABET

Anne Sofie Andersen er med i superhelte-gruppen. Den 25-årige lærerstuderende har skubbet 3D-brillerne op i panden, og hun har ikke eksamensnerver:

"Jeg har faktisk glemt, at konferencen med workshops er en del af eksamen, for det føles mere som en event. Det er en fed måde at gøre det på, som jeg aldrig har prøvet før. Når vi har arbejdet med et projekt i længere tid, giver den form også et bedre billede af, hvad vi kan, end en traditionel eksamen gør," siger Anne Sofie Andersen.

Læs også Leder: Kreativitet er også en it-færdighed

Selv er hun med egne ord ikke specielt skarp til it og computere, men hun vil gerne lære teknologierne at kende, så hun kan bruge dem bedst muligt, når hun i 2020 er færdiguddannet som lærer.

"Da vi var i observationspraktik, blev vi inspirerede til at undersøge, hvordan teknologien kan styrke fællesskabet i en klasse. Trivsel er jo en forudsætning for læring. Vores idé om at bruge en superheltetrailer til at styrke fællesskabet i en gruppe har vi afprøvet på en anden gruppe studerende fra holdet inden workshoppen i dag. For sådan arbejder vi hele tiden: Med projekter, hvor vi undervejs producerer spændende og kreative produkter – og præsenterer dem for hinanden," siger Anne Sofie Andersen.

Studerende samarbejder på tværs af landegrænser

Hvordan ser en dansk skole ud indefra, udefra og fra luften – når den er filmet ved hjælp af en drone? Hvordan ser en portugisisk skole ud? Og hvor forskellig er praksis og skolekultur i danske skoler egentlig fra praksis og skolekultur i Litauen?

Digitaliseringen udvider mulighederne for videndeling på tværs af landegrænser. Det er muligt at lære af hinanden uden at mødes rent fysisk, og det udnytter undervisere og studerende på ’Future Classroom Teacher’-linjen, der har indledt samarbejde med læreruddannelser i Litauen og Portugal. Gruppevis har de studerende udfærdiget digitale præsentationer i form af fx film – på engelsk – og efterfølgende har de holdt Skype-møder med lærerstuderende i Portugal og Litauen.

"Det blev tydeligt, at vi i Danmark skiller os ud ved at have en langt mere uformel relation mellem lærer og elev, hvor læreren i mindre grad er en ophøjet autoritet end i de andre lande. Samtidig står vi i europæiske skoler med nogle af de samme udfordringer i forhold til inklusion, undervisningsdifferentiering og implementering af teknologier i undervisningen. Projektet giver de studerende et blik udefra på deres egen praksis, som de kan bruge til en diskussion af, hvad fordelene og ulemperne er ved den måde, vi har indrettet os på i danske skoler," siger lektor Eva Lindhardt, der underviser på læreruddannelsen.

I et andet område af det store lokale er gæsterne i en anden workshop i færd med at designe, konstruere og programmere simple robotter af gamle mælkekartoner og sugerør. I en tredje workshop laver gæsterne deres egen E-bog. Og ved små borde i nærheden prøver gæsterne kræfter med et forløb, som de studerende har gennemført med elever på deres praktikskole. De laver små bøger i papir om deres egen digitale virkelighed på sociale medier.

LÆR AT FEJLE – IGEN OG IGEN!

Lektor Lise Dissing Møller er sammen med kollegaen Tobias Heiberg initiativtager til og underviser på ’Future Classroom Teacher’-linjen. Hun går fra workshop til workshop og følger afviklingen.

"Vi vil gerne lære de studerende, at det er en dyd at fejle. De skal vænne sig til at turde gå forkert i byen flere gange. Det er vigtigt, hvis de skal være innovative, men slet ikke kun derfor – det er simpelthen en forudsætning for, at de kan lære. De studerende skal kunne drive sig selv igennem de dér ’trælse’ processer, som måske ikke giver noget afkast lige i dag, men så må de ’på den igen’ i morgen. Vi vil synliggøre for dem, at processerne er et mål i sig selv," siger Lise Dissing Møller. Og hun fortsætter:

"Vi har fået skabt en kultur, hvor vi vil mestre vores viden nærmest før, vi har tilegnet os den. Hvis jeg havde fået fem kroner for hver gang, en studerende igennem årene har sagt ’vis mig, hvad jeg skal gøre’, så var jeg rig. Men vi skal ikke vise de studerende, hvad de skal gøre, de skal finde vejen selv, for de er jo også med til at definere – og flytte – opgavens slutpunkt eller resultat. Og den viden skal de tage med ud i skolerne og lære videre til eleverne," siger Lise Dissing Møller.

Læs også Vesterbro Ny Skole indtager Future Classroom Lab

På UCC’s læreruddannelser afsluttes de første tre moduler som regel med hver deres skriftlige prøve. Men på ’Future Classroom Teacher’-linjen bliver eksamen slået sammen til én på tværs af fagene. En skriftlig refleksionsopgave indgår også i bedømmelsen, men den tæller kun en fjerdedel. De studerendes mundtlige præstationer på konferencen og i workshoppen og deres formidling af projekterne har størst vægt.

BYG DIT EGET LÆRINGSRUM I LEGO

Ved et stort bord bliver der bygget med legoklodser. En gruppe studerende er ved at instruere workshopdeltagerne i, hvordan de på fem minutter kan bygge deres eget ideelle, fysiske læringsrum med Lego Education-systemet ’Build to Express’. Lærerstuderende Arnold Liwanag, der er 39 år og én af dem, der styrer slagets gang, siger:

"Mange bygger et helt traditionelt klasseværelse, når de får klodserne i hånden, og det er et fint udgangspunkt for en diskussion om, hvad et godt læringsrum egentlig er – og hvor fx teknologierne skal være i rummet. Nogle workshopdeltagere fortæller, at de næsten ingen teknologier har på skolen, så lærerne må bruge elevernes iPhones, hvis de vil lave en film. Andre siger, at skolen har de nyeste teknologier, men at de mangler viden om, hvordan de skal bruge dem. Det er jo superinteressant," siger Arnold Liwanag.

SPIL DIG KLOG PÅ NYE KOMPETENCER

Ved et par mindre borde i nærheden af Lego-workshoppen er gæsterne i gang med at spille et brætspil, der skal gøre dem klogere på det 21. århundredes kompetencer.

Gladsaxe kommune: lærerpraktikanter kan blive digitale pionerer i skolen

Når de lærerstuderende på ’Future Classroom Teacher’- linjen til efteråret begynder i praktik i folkeskolen, bliver det på tre skoler i Gladsaxe Kommune, som arbejder med teknologi i undervisningen. De studerende har allerede været i observationspraktik og har arbejdet med mindre, digitale projekter sammen med lærere og elever, og Gladsaxe Kommune forventer sig meget af samarbejdet. Det fortæller Kirsten Haase, der er leder af afdelingen Læring og Kommunikation i kommunens skoleforvaltning.

"Når vores elever forlader skolerne, skal de have det bedst tænkelige afsæt, og derfor skal de mestre de nye teknogier og det 21. århundredes kompetencer. Det kræver dygtige lærere, og vi vil gerne være med til at uddanne de allerbedste. Så har vi samtidig også chancen for – på længere sigt – at rekruttere færdiguddannede lærere, der ved alt om, hvordan vi med teknologierne bedst muligt kan understøtte elevernes læring," siger Kirsten Haase.

Hun forventer, at de studerende fra ’Future Classroom Teacher’-linjen kommer med "den nyeste viden og friske idéer".

"Vi håber, at de vil slå sig løs, folde deres faglighed ud og prøve deres idéer af i vores skoler. På den måde kan de være en slags katalysatorer eller pionerer, som kan bidrage til en endnu mere systematisk digital indsats i skolerne," siger Kirsten Haase.

Workshopdeltagerne snakker livligt henover spillepladerne af neongult vinylmateriale, mens de trækker spørgsmålskort og flytter rundt på spillebrikkerne. Spillet er udviklet af den gruppe lærerstuderende, som guider gæsterne undervejs. En af dem er Nick Holmberg, 30 år, der har arbejdet med film og computerspil i ti år, inden han besluttede sig for at blive lærer.

"Det er så fedt, at vi hele tiden får lov at prøve ting af og løse problemer ved hjælp af teknologierne! Fordi vi arbejder på den her måde, får jeg lyst til at bruge en hel masse tid på studiet, og så lærer jeg jo også mere. Som lærer gælder det om at få eleverne gjort interesserede i at gå i skole, og det kan teknologierne hjælpe med. Det er spændende at undersøge, hvad teknologierne er gode til, og jeg vil gerne motivere børnene til at gøre det samme," siger Nick Holmberg.

Læs også Den digitale skole kan ikke downloades

Men hvorfor har de studerende valgt at skabe et brætspil frem for fx et computerspil?

"Selvom vi går på ’Future’-linjen, skal computerteknologi og it jo ikke være med overalt. Vi har brugt en laserskærer til at skære spillebrættet ud, og da vi havde designet spillebrikkerne, printede vi dem ud på en 3D-printer. Hovedårsagen er, at vi ville simulere sådan en hyggelig spillesituation med vennerne, som vi selv kender. Og så ville vi sørge for, at spillet lægger op til diskussion, så deltagerne leger sig frem til en større viden om, hvilke kompetencer de får brug for i fremtiden," siger Nick Holmberg.

Om Tobias Heiberg Jørgensen