Danmark skal have guld i digital dannelse

Det går trægt med at implementere digitale teknologier i skoler og dagtilbud på en måde, der forbedrer undervisning og pædagogisk arbejde. Men alle børn bør lære at mestre de nye teknologier, mener tre eksperter.

Hvad har fremtidens arbejdsmarked, falske nyheder og uønsket deling af fotos med hinanden at gøre? Eksemplerne er med til at illustrere, at der er stor brug for mestring af nye teknologier og digital dannelse i samfundet i bred forstand. Det er en opgave, som skal løftes allerede i daginstitutioner og skoler, men det er samtidig en opgave, som ikke løftes godt nok i dag, mener Vibeke Schrøder.

Hun er forskningsprogramleder i UCC og har bl.a. deltaget i det store forskningsprojekt Technucation om bl.a. teknologier i folkeskolen, der blev afsluttet i 2015.

"Vi må konstatere, at vi efter mere end 30 år med computere, smartboards og andet udstyr ikke er kommet langt nok i forhold til, hvad der er brug for. Med ganske få undtagelser går det trægt med at få de nye digitale teknologier implementeret på en måde, der ændrer og forbedrer undervisningen og det pædagogiske arbejde. Hvor børnene slippes løs, bruger de teknologierne kreativt, innovativt og skabende og lærer at forholde sig spørgende til dem," siger hun.

IT BRUGES TIL TRADITIONEL UNDERVISNING

Danmark regnes for et de mest digitaliserede lande i verden. Ifølge ICILS-rapporten, der er udarbejdet af ’International Association for the Evaluation of Educational Achievement’ i 2013, og som undersøger it-færdigheder blandt 60.000 elever i 21 lande, ligger danske lærere da også i top, når det gælder brug af it i undervisningen. Men undersøgelsen viser også, at de hovedsageligt bruger it til traditionel undervisning. Faktisk bruger lærere herhjemme i mindre omfang it til undersøgende og samarbejdsorienterede aktiviteter end gennemsnittet af lærere i undersøgelsen. Samtidig slår de socioøkonomiske forskelle mellem eleverne igennem i forhold til deres it-færdigheder – og i overraskende høj grad sammenlignet med andre lande i undersøgelsen.

 

En dag i december gik en mand fra Washington DC ind på et pizzeria og skød omkring sig, fordi han lige havde læst på Twitter, at Hillary Clinton drev en pædofiliring fra baglokalet. Ja, han var en galning, men han var ikke den eneste, der op til USA-valget stiftede bekendtskab med ’falske nyheder’. Ifølge netmediet BuzzFeed blev de 20 mest delte, falske nyheder delt oftere på sociale medier end de 20 mest delte nyheder fra de store nyhedsmedier.

"Hvis ikke alle børn får de nødvendige tekniske, kognitive, æstetiske og kulturelle kompetencer, kan de ikke i tilstrækkelig grad deltage i uddannelse, på arbejdsmarkedet og som borgere i et demokratisk samfund. Man kan frygte, at det digitale bliver endnu en sorteringsmekanisme mellem de børn, der lærer det, bl.a. derhjemme, og dem, der ikke gør. Derfor har skoler og dagtilbud en særdeles vigtig opgave her," siger Vibeke Schrøder.

Læs også "Vi prøver at være det sted, hvor man bare kan være"

Hun nævner, at hun i forbindelse med forskningsprojekter har været til stede i skoleklasser, hvor nogle elever lavede en tegnefilm på egen hånd i løbet en lektion, mens andre elever ikke nåede til at åbne programmet.

SKOLER: DET HANDLER IKKE OM ISENKRAM

Ole Christensen, som er konsulent i UCC og ekspert i mediepædagogik, har i 25 år samarbejdet med kommuner om videreuddannelse af lærere og brug af digitale teknologier i folkeskolen. Han understreger, at teknologi intet er i sig selv:

"Når eleverne laver staveord på iPad’en, er det jo stadig staveord, de laver. Det kommer der ikke en bedre skole ud af, og det giver ikke digital dannelse. Samtidig skal vi ikke kun lære børnene at trykke på de rigtige knapper, for de knapper bliver skiftet ud hurtigere, end du kan nå at sige Pokemon Go," siger Ole Christensen og forklarer, at selvom børn og unge i dag er så spundet ind i digital teknologi, at de knapt skelner mellem den virkelige og den virtuelle verden, er de ikke digitalt indfødte.

"Hvis ikke vi lærer dem at bruge teknologierne i en pædagogisk, didaktisk praksis og kontekst, bliver de blot digitale forbrugere. Samtidig er digitale teknologier ikke altid skabt til undervisning og pædagogik, så det er afgørende, at lærere og pædagoger undersøger og afprøver dem – og bruger dem, hvor det giver mening i skoler og dagtilbud," siger han.

TEKNOLOGI RUMMER POTENTIALE FOR EN NY SKOLE

Ole Christensen opfordrer kommunerne til at stoppe deres indkøb af iPads og andet skinnende it-grej. I stedet bør vi fra politisk side investere i tid til, at lærere og pædagoger kan udvikle ny undervisning og pædagogik, der inddrager de nye teknologier til gavn for børns læring, mener han.

At tid er en mangelvare, bekræftes i ICILS-undersøgelsen. Mens skolelederne især har fokus på hard- og software, savner lærerne i høj grad tid til undervisning, der integrerer it.

"Samtidig med, at skoler og dagtilbud skal lære børnene at mestre de digitale teknologier, rummer teknologierne i sig selv potentialet for, at vi kan skabe en ny skole med læringsmiljøer og undervisningsformer, der kan give børnene grundlæggende og centrale kompetencer inden for bl.a. innovation, kreativitet, problemløsning og kritisk tænkning. Sideløbende med at børn selvfølgelig lærer at læse og regne og så videre," siger Ole Christensen.

 

Seks procent af danske elever i 7.-9. klasse har inden for et år oplevet, at andre har delt eller postet et seksuelt foto eller en video af dem, fx i undertøj. I gymnasier har 16 procent oplevet, at andre har delt et seksuelt foto eller en video af dem. Det viser en undersøgelse foretaget af Skolesundhed.dk i 2016.

DIGITAL DANNELSE ER OGSÅ AT VÆRE OFFLINE

Lotte Nyboe er vicedirektør i UCC og har forsket i og skrevet bøger om digital dannelse.

"Digital dannelse er det, der sætter den enkelte i stand til at handle i en stærkt digitaliseret, globaliseret kultur. I dag har børn og unge et langt bredere mediebrug, end skoler og dagtilbud beskæftiger sig med. De følger YouTubere og bloggere, er på et utal af sociale medier, spiller, filmer og fotograferer som det naturligste i verden. Det er vigtigt, at de fagprofessionelle inddrager børn og unges hele digitale liv og giver dem kompetencerne til at kunne navigere," siger hun.

Læs også "Vi fralægger os ansvaret ved at kalde børn for digitale indfødte"

Lotte Nyboe mener, at de digitale medier har mange gode muligheder indlejret i sig, fx for at skaffe viden – også for de børn, der ikke kommer fra et hjem fuld af bøger.

"Digitaliseringen rummer et demokratisk potentiale – men kun hvis børnene lærer at indhente, vurdere og forholde sig kritisk til den viden, de møder. En historie postet på et socialt medie er ikke nødvendigvis sand. De nye medier giver også mulighed for nye fællesskaber, men det kræver, at børn tages mere i hånden i forhold til at deltage i og bidrage til fællesskaberne," siger Lotte Nyboe.

Hun peger også på, at børn og unge skal kunne navigere sikkert og etisk forsvarligt online.

"Vi har en stor opgave i at lære dem at stoppe fx digital mobning og deling af nøgenfotos, hvordan de skal behandle andre mennesker, og hvordan de passer på sig selv, fx i forhold til deres digitale fingeraftryk. Og for nogle børn og unge fylder det, der foregår på nettet, alt for meget, og de har ikke god nok kontrol over deres digitale liv. Så digital dannelse handler også om at vide, hvornår man skal være offline," siger Lotte Nyboe.

Om Ole Christensen