Trivsel må aldrig blive et smøremiddel for læring

UCC magasin har spurgt fire gode hoveder om trivsel hos børn, og hvordan vi fremmer den. Christian Aabro er professionskonsulent for dagtilbud og underviser på UCC’s pædagoguddannelse.

Hvad er trivsel i dagtilbud?

Det er på den ene side super-super enkelt: Trivsel er, når man har det godt, er glad og nysgerrig og er en god kammerat. Men trivsel kan også hurtigt blive kompliceret, fordi der er mange forskellige og flydende faglige definitioner af begrebet. Du kan hurtigt få rejst faglige diskussioner, alt efter om du ser trivsel i et psykologisk, et kulturelt, eller et biologisk perspektiv. Ser du fx psykologisk på det, så handler trivsel om tryghed, tilknytning, kontinuitet og relationer. Går du mere naturvidenskabeligt eller biologisk til værks, så handler trivsel om mere målbare parametre såsom kost, vægt, sprog og motorisk udvikling.

Læs også Tid til at trøste færdig

"Trivsel er fundamentalt for at opnå læring, kompetencer, udvikle sprog, blive skoleparat etc. Vi kommer ingen steder, hvis børnene ikke trives," siger Christian Aabro fra UCC.

Hvorfor er trivsel vigtigt i dagtilbuddene?

Trivsel er en grundforudsætning for alt andet, og det har vi måske desværre glemt på det seneste. Hvis børn ikke er glade for sig selv, for hinanden og for de voksne – og for i det hele taget at komme hen i børnehaven Tyttebøvsen hver morgen, så er der ingen chance for at noget af alt det, man gerne vil have til at ske i dagtilbud, fx læring, kommer til at ske. Trivsel er fundamentalt for at opnå læring, kompetencer, udvikle sprog, blive skoleparat etc. Vi kommer ingen vegne, hvis børnene ikke trives. Der tales ofte om læring og trivsel i samme sætning. Men man kan godt have fornemmelsen af, at trivsel ind imellem bliver brugt som et smøremiddel til at få fx læringsdagsordnen til at glide nemmere ned – men ikke i sin egen ret.

Læs også Trivsel er jo svær at måle

Kan man måle trivsel?

Både ja og nej. Som udgangspunkt kan du ikke måle trivsel, fordi det er en individuel størrelse, der udfolder sig i unikke kontekster og konstellationer. Hvad der er udtryk for trivsel hos det ene barn, er det ikke nødvendigvis for et andet barn. For at kunne måle et barns trivsel kræver det en meget nær og kontinuerlig relation med en pædagog, som bruger sin faglige dømmekraft og sit kendskab til barnet. Plejer Tobias at være tilbageholdende, eller træder han bare ind i legen? Er hans mor og far blevet skilt, eller er hans hamster lige død? Alt det kan du ikke lave systemer og spørgeskemaer for. Alligevel gør vi forsøget hele tiden – og ofte med et meget snævert naturvidenskabeligt trivselsbegreb, hvor man kigger på det, der kan iagttages og måles. De fleste forsøg på at måle trivsel går på simple observationer af sprog, motorik og koncentration. Den type målinger har nogle ekstremt snævre indikatorer. Jeg mener ikke, at trivsel kan måles på den måde … men hold da op, der bliver forsøgt.

Læs også Du kan ikke sætte trivsel på et skema