Trivsel er svær at måle

UCC magasin har spurgt fire gode hoveder om trivsel hos børn, og hvordan vi fremmer den. Helle Kildevang er lektor og udviklingskoordinator i UCC.

Hvad er trivsel i skolen?

Trivsel er en upræcis betegnelse for at have det godt. Men vi har underligt nok stadig ingen fast, fælles definition af, hvad trivsel er. Det er interessant i sig selv, at trivsel ikke er et begreb, der for længst er flyttet ind, og som vi er enige om, hvad betyder. Dér kan vi måske skele til WHO’s sundhedsbegreb, der arbejder med højest muligt fysisk, psykisk og socialt velvære. Hvis vi vil vide, om børn trives i dagtilbud og skoler, er det fysiske, det psykiske og det sociale gode indikatorer.

Læs også Trivsel må aldrig blive et smøremiddel for læring

"Det er faktisk tankevækkende, at vi ikke har en arbejdsmiljølov, der sikrer børn ret til en sikker og sund arbejdsplads, hvor de kan trives - både hvad angår de fysiske, de psykiske og de relationelle rammer," siger Helle Kildevang fra UCC.

Hvorfor er trivsel vigtigt?

Hvis man skal tilegne sig ny viden og nye kompetencer, skal man have det godt fysisk, psykisk og socialt. Trivsel er forudsætningen for at lære noget som helst. Men trivslen er også i sig selv målet, og det glemmer vi ofte, når vi taler trivsel. For trivsel er ikke bare et middel til at lære noget. Trivslen er også noget i sig selv. Når børn skal lære nye færdigheder i skolen og have mod til at gøre noget nyt, så er de nødt til at have det godt. Selve læringen foregår i et betydningsfuldt samspil mellem det kognitive, sociale og psykologiske. Det betyder, at konteksten og det relationelle i det samlede læringsmiljø er afgørende for både trivsel og læring. Det er faktisk tankevækkende, at vi ikke har en arbejdsmiljølov, der sikrer børn ret til en sikker og sund arbejdsplads, hvor de kan trives – både hvad angår de fysiske, de psykiske og de relationelle rammer. Er der lys, et fornuftigt lydniveau og luft i rummet, og er børnene i en tilstand, hvor de føler sig set og hørt og har gode, trygge relationer? Det har vi faktisk ingen regler eller rammer for. Endnu.

Læs også Du kan ikke sætte trivsel på et skema

Kan man måle trivsel?

Det kan man sagtens, og det gør man jo på alle mulige måder fx via de obligatoriske trivselsmålinger. Men det er svært at måle trivsel, som jo er subjektivt oplevet, og som skabes i konteksten og det sociale samspil. Spørgsmålet er, om man får målt på det rigtige, og hvad man vil bruge data fra trivselsmålingerne til – andet end et politisk slagsmål. Det kan jeg være i tvivl om. I øjeblikket måler vi så upræcist på trivsel, at vi ikke bliver klogere på, hvordan man kan sætte systematisk ind for at løfte børns læring og udvikling. Jeg tror langt hen ad vejen, at man fremmer børns trivsel og udvikling mere ved at styrke dialogen mellem elever, pædagoger og lærere og det gode nære relationsarbejde i hverdagen end ved at måle på den.

Læs også Tid til at trøste færdig