Stressede børn: Mindre snak, mere krop

Stressede børn får det bedre, når deres krop får lov at tale. Fysioterapeut Pernille Thomsen lærer børn at bruge kroppen, så de trives bedre. Og der er ingen hokuspokus, for det hele bygger på naturvidenskabelig forskning i kroppens hormoner og stress.

Pernille Thomsen bokser med børnene i træningssalen. I bogstaveligste forstand. Og det er bare én ting. Børnene og fysioterapeuten laver squads, løber, hopper, kaster med puder, bygger, danser tango og disco, kampsveder, synger, råber, storgriner og kaster og sparker rundt med gigantiske bolde. Når så pulsen har været højt, højt oppe, og børnenes endorfiner bruser rundt i kroppen, skal der ro på igen. Så ruller Pernille Thomsen måske barnet fast ind i et tæppe og trykker dem langsomt og fast på hele kroppen, vugger dem i en hængekøje eller masserer deres ryg eller hovedbund. Og det virker.

Pernille Thomsen er uddannet fysioterapeut, underviser på UCC’s fysioterapeutuddannelse og har ved siden af de sidste tre år specialiseret sig i at arbejde med stressede børn – eller antennebørn, som hun også kalder dem – på sin klinik.

"Vi må anerkende, at vi alle sammen er en krop og et sind. Når børn ikke trives, er det godt at tale fx med en børnepsykolog om følelser og det, der er svært. Vi skal bare huske, at der også er en krop, og nogle gange skal der noget andet end ord, ord og flere ord til," siger Pernille Thomsen.

Det var faktisk præcis med den erkendelse, at hendes arbejde med stressede børn begyndte. En dag for tre år siden ringede Pernille Thomsens telefon. I den anden ende fortalte børnepsykolog Charlotte Bjerregaard, at hun havde nogle børn i sin praksis, som havde det skidt, og som hun ikke med sin psykologiske værktøjskasse kunne komme videre med. Det var børn, som var angste, bekymrede eller urolige og havde problemer med at sove og ondt i hovedet eller maven.

TRIVSLENS KEMI

  • KORTISOL Et stof, vi udskiller, typisk når vi er stressede. Det kan i svære tilfælde lamme hjernens frontallapper, så vi ikke kan huske.
  • OXYTOCIN Bliver produceret fx, når nogen rører på en rar måde ved os. Kaldes også ’krammehormonet’, fordi det udskilles, når man krammer.
  • SEROTONIN Forøger selvværdet og kan modvirke overdrevne bekymringer hos os. Frigives ved berøring og motion.
  • ENDORFINER Vi udskiller stoffet, når vi leger, danser og sveder. Det er kroppens egen positive narko, der kan virke smertedæmpende og højne humøret.
  • DOPAMIN Vi udskiller fx dopamin, når vi griner.

Læs også Hvad betyder kropsberøring for vuggestuebørn?

SØVNLØSE ELLER HÆNGER I GARDINERNE

Det var kort sagt helt almindelige børn, der ikke trivedes.

"Børnene viser det på mange forskellige måder. Nogle hænger i gardinerne og kan ikke sidde stille, nogle er udadreagerende og kommer til at slå, før de tænker. Andre er angste eller næsten lammede og løfter knapt blikket fra gulvet og kan ikke falde i søvn om aftenen, fordi tankerne og dagens indtryk myldrer rundt," forklarer Pernille Thomsen.

De fleste af de børn, der træder ind i træningssalen hos Pernille Thomsen, er stressede, og deres hjerner er overstimulerede. Mange får for meget, når der er for mange mennesker og lyde omkring dem.

"Jeg har en dreng, der, når jeg klikker med en kuglepen, tager sig til ørerne og siger ’Stooooop! Det larmer’. Og så kan man jo godt forestille sig, hvordan det føles, når han skal til morgensamling og synge med 60 andre børn og bagefter være sammen med mennesker en hel skoledag. Når man har det sådan, har man brug for pauser i løbet af dagen og mulighed for at blive skærmet, ellers koger man over," forklarer Pernille Thomsen.

Kroppen skal beroliges og have hjælp til at producere nogle flere af de stoffer, som virker beroligende på nervesystemet. Børnene skal med Pernille Thomsens ord "fodre deres søhest."

Når fysioterapeut Pernille Thomsen og 9-årige Santino giver den gas med en pudekamp, producerer deres kroppe endorfiner og andre gode, stressbekæmpende hormoner.

Læs også "Man kan jo lige så godt hinke over og vaske hænder"

HVAD HAR EN SØHEST MED STRESS AT GØRE?

Sammen med psykolog Charlotte Bjerregaard og illustrator Thomas Hjorthaab har hun skrevet bogen ’Det handler om at fodre din søhest’. Bogen er skrevet til børn og forklarer konkret og i børnehøjde, hvad det er, der sker i kroppen, når man er stresset, angst eller urolig.

Her er den korte version: I krybdyrhjernen, hvor mange af vores følelser holder til, ligger to områder, der hedder amygdala og hippocampus. Hippocampus har samme form som en søhest og kaldes derfor søhesten i bogen. Søhesten bliver påvirket og vokser af gode, beroligende stoffer som oxytocin, endorfiner og dopamin. Inde i søhesten ligger amygdala, som kaldes for myggen i bogen. Myggen er kroppens alarmsystem og påvirkes af stresshormonet kortisol, der næsten kan lamme os. "Myggen er ikke så klog," som der står i bogen, "den kan kun fire forskellige ting – den kan slå, flygte, besvime, og den kan få dig til at gå helt i stå."

"Når man er urolig, sover dårligt om natten eller har svært ved at koncentrere sig, er myggen blevet alt for stor, og søhesten blevet alt for lille. Derfor handler hele øvelsen for børnene og deres familier om at fodre søhesten – altså gøre nogle ting med kroppen og tankerne, der får søhesten til at vokse, så den stressende myg kan blive mindre," forklarer Pernille Thomsen.

Og den søhestemad lærer børnene at producere, når de træner sammen med hende.

Grundlæggende handler det om at få pulsen op – og pulsen ned. Og det er her bokse- og pudekampene og boldspillet og dansen kommer ind i billedet. For når pulsen er oppe, og man er glad og forpustet og bliver fx masseret, vugget eller krammet, begynder kroppen at producere søhestefoder i form af endorfiner og oxytocin. Pernille Thomsen understreger, at der ikke er noget hokuspokus ved det. Tilgangen i behandlingen af børnene tager afsæt i naturvidenskabelig forskning og viden om neurofysiologi, neuroanatomi og psykologi.

Når pulsen har været oppe, er det beroligende for kroppen at blive rullet stramt ind i et tæppe eller ligge og vugge i en hængekøje.

MOR, MIT HJERTE HAMRER DERUDAD

Forklaringen om søhesten og myggen gør det meget lettere for både børnene selv, deres forældre og pædagoger og lærere omkring dem at forstå, hvad det er, der sker, når deres krop er stresset – og hvad der så skal til for at berolige den igen.

Et af de børn, der kommer hos Pernille Thomsen, er Line Hundborgs søn August, der går i 1. klasse. Han har svært ved at sidde stille og være i rum med mange børn i lang tid ad gangen.

"Mor, mit hjerte hamrer derudad," siger August, når han skal forklare sin mor, hvad der sker.

Han kommer en gang om måneden i træningssalen hos Pernille Thomsen, og både familien og skolen støtter August i at få produceret mere søhestefoder.

"Vi forsøger at skærme ham for de værste stressfaktorer.

Han er fx sjældent med i et storcenter. Og så sørger vi for at få pulsen op, når han fx cykler eller løber med os. Men den største forskel for August, tror jeg, er, at han har fået en fornemmelse af, at vi forstår ham, og han bliver mødt. At der er nogle udveje, hvor han kan trække sig hen, hvis det hele bliver for meget," siger Line Hundborg, der også inviterede Pernille Thomsen med til netværksmøde på skolen, så hun kunne forklare, hvordan hun som fysioterapeut ser August, hans styrker og udfordringer – og hvad han har brug for.

"De lyttede til, hvad hun sagde, og jeg oplevede, at skolen så ham på en anden måde efter det. De forstod, at han ikke gør de her ting, fordi han er fræk, umulig, uopdragen eller syg. Jeg ville faktisk ønske, at Pernilles viden blev en del af lærernes og pædagogernes uddannelse," siger Line Hundborg.

Pernille Thomsen håber selv, at hendes og Charlotte Bjerregaards tilgang til antennebørnene kan være med til at nuancere billedet af børn, der er urolige, angste, indadvendte og kort sagt ikke trives godt.

"Jeg håber, at vi kan bane vej for, at flere vil kigge en lille smule anderledes på de her børn og se, at de ikke bare er møgirriterende eller dårligt opdragede eller altid kommer i konflikter. At man ser verden lidt mere gennem deres sanseapparat. Og indretter hverdagen, så de også kan være her," siger Pernille Thomsen.

Læs også Udsatte børn skal have fremragende dagtilbud

LÆRERE OG PÆDAGOGER KAN LÆRE AF ABERNE

Berøring beroliger, og det ville fysioterapeut Pernille Thomsen ønske, at lærere og pædagoger i højere grad havde tid og mulighed for at tænke ind i deres praksis.

"Giv en krammer, tag et barn om skulderen. Vi ved, at når man bliver berørt, udskiller man også de her gode stoffer og føler sig i højere grad inkluderet," forklarer Pernille Thomsen, der godt ved, at hun er oppe imod en kropsforskrækkelse.

Men vi bliver nødt til at finde balancen, mener hun. For forskningen er helt klar på området. Der er fx lavet forsøg med at måle på abers produktion af det beroligende stof serotonin, når de ’groomer’ hinanden – altså nusser hinandens pels.

"Når aber groomer, stiger deres serotonin-niveau helt vildt, og det er tydeligt, at de aber, der bliver groomet, er roligere og har et bedre socialt sammenspil. Det kan vi godt lære noget af."

BEROLIGENDE SØHESTEMAD

Sådan kommer kroppen i gang med at producere sine gode, beroligende stoffer:

  • FÅ MOTION OG PULSEN OP Når man bevæger sig, og hjertet slår hurtigt, producerer kroppen sit eget lykkehormon endorfin.
  • GRIN Når man har det sjovt, producerer kroppen også endorfiner.
  • GIV OG FÅ KRAMMERE OG MASSAGE Gode, faste krammere og berøring udløser oxytocin, der også kaldes krammehormon.
  • BLIV RULLET STRAMT I ET TÆPPE At blive rullet til en pølse og trykket blidt og langsomt over hele kroppen frigør oxytocin, der blandt andet gør det nemmere at falde i søvn.
  • VUG ELLER GYNG At vugge fra side til side eller ligge i en hængekøje beroliger nervesystemet.
  • SKAB RO Hvis man er følsom for larm og ballade, lyd, lys og indtryk, skal man have muligheder for at få rolige pauser i løbet af dagen.

Kilde: ’Det handler om at fordre din søhest’