Pædagogisk u-vending til gavn for vuggestuebørn

Villa Nova på Østerbro har på ét år vendt vuggestuen på hovedet. Med Projekt Turnaround og konsulentbistand fra UCC har personalet styrket de pædagogiske læringsmiljøer. Samtidig er medarbejderne blevet gladere, og deres sygefravær er styrtdykket.

Sammen med pædagog Dorte Olsen bygger Georg og Clara et rumskib, og de udstyrer det med både plastiktræer og politibiler.

"En ko! Skal vi også have en ko med? Det er en god idé, for så kan vi få mælk," siger Dorte.

TURNAROUND-RESULTATER I VILLA NOVA:

Ifølge pædagogisk leder Allan Lauridsen og klyngeleder Janne Schirmer har projektet betydet, at:

  • Fagligheden er styrket. Medarbejderne er meget engagerede i at forbedre de pædagogiske læringsmiljøer. Samtidig er tonen i huset blevet langt mere positiv og respektfuld over for kolleger og børn.
  • Stueopdelingen med 12 børn og tre voksne er nedlagt. I stedet er indført en struktur, hvor teams bestående af 16-18 børn og fire voksne, heraf mindst to pædagoger, opdeler sig i små grupper ud fra faglige refleksioner om, hvad der skaber de bedste læringsmiljøer.
  • Personalet har selv peget på hvilke dele af vuggestuens praksis, de gerne vil arbejde med. Det drejer sig bl.a. om modtagelse af børn, spisesituationen, morgensamling og fordelingen af voksne og børn på legepladsen.

Georg nikker alvorligt og placerer koen i LEGO-fartøjet, der er tæt på takeoff.

"Og hvad har du der, Clara? Prøv at se, Mille! Clara er kommet med en kop, så vi kan drikke mælk."

Mille er ny i vuggestuen, så hun sidder trygt på Dortes skød med udsigt til de to større børn, der finder flere ting, der er gode at have med til Månen.

Pædagogen og de tre børn sidder på gulvet, de er alene på stuen, og her er ikke andre lyde end de fires stemmer. For denne formiddag er de andre børn i ’team A’ på biblioteket, legepladsen eller i tumlerummet.

Læs også Udsatte børn skal have fremragende dagtilbud 

Men lad os lige skrue tiden halvandet år tilbage:

Dengang var sygefraværet blandt personalet i Villa Nova tårnhøjt. På et tidspunkt var der én pædagog til 24 børn, fordi flere pædagoger var langtidssygemeldte, men også fordi andelen af pædagoger var usædvanlig lav. Samtidig var trivslen blandt medarbejderne mindre god – og forældrene var ikke altid tilfredse.

VI MANGLEDE FAGLIGHED

Det var derfor, at Københavns Kommune i slutningen af 2015 inviterede vuggestuen med i Turnaround-projektet, der ellers især er rettet mod institutioner i socialt belastede bydele. Og det er pædagog Dorte Olsen meget glad for. Hun har ikke tid til at tale med journalister, når hun bygger rumskibe med børn, men hun vil gerne bruge sin pause på at fortælle:

"Vi manglede i den grad faglighed. Det handlede for lidt om børnene og for meget om, hvad den enkelte medarbejder havde lyst til lige i dag. Og nu? Man kan slet ikke sammenligne dengang med nu. Jeg har fået pædagogkolleger, jeg sparrer med, vi har fået nye måder at arbejde og samarbejde på, og alt hvad vi gør, har til formål at styrke børnene. Det har været sindssygt hårdt, og det er det stadig, men det er det hele værd. Børnene er blevet roligere, gladere og ser ud til at udvikle sig bedre," siger den erfarne pædagog.

Allan Lauridsen har været pædagogisk leder, siden Turnaround-projektet gik i gang. Han fortæller, at en af de mest synlige forandringer i vuggestuen er, at stuerne er blevet skiftet ud med større teams. Det er nemlig den struktur, der gør det muligt for personalet hele tiden at skabe de bedste læringsmiljøer.

Villa Nova har styrket læringsmiljøerne ved at sætte spot på, afprøve og udvikle deres praksis bl.a. omkring modtagelse af børn, morgensamling og leg på legepladsen.

Læs også Kan børnene trives, hvis pædagogerne ikke gør det?

BØRNENE KOMMER FØRST

"Det er sjældent befordrende for trivsel og læring, når tre voksne og 12 børn er i samme rum. Små børn har brug for nærvær, ro og øjenkontakt. De har brug for en kompetent voksen og et overskueligt antal børn, de kan lege og lære sammen med. Når pædagogen hele tiden ved, hvilke børn hun eller han har ansvar for, og hvad de skal lave sammen, kan fagligheden for alvor komme i spil," siger Allan Lauridsen, der åbner dør efter dør ind til tidligere stuer, der nu bruges som læringsmiljøer på tværs af børnegrupper.

I ét rum er der borde, der kan klappes ned fra væggen. Her spiser en mindre gruppe børn. Et andet lokale er indrettet som tumlerum med spejl i gulvet og bløde puder, som fire børn muntrer sig med sammen med en pædagogmedhjælper.

"At skabe de bedste læringsrum er svært, for det kræver, at personalet lægger meget af det, de plejer at gøre, på hylden, genopfinder pædagogikken og løbende planlægger den bedste praksis ud fra, hvilke børn og opgaver de har, fx indkøring af børn eller forældresamtale. Hvert team mødes ugentligt med mig. Så planlægger vi og taler om, hvad der fungerer, og hvad der kan blive bedre. Der er brug for, at jeg er tæt på i dagligdagen," siger Allan Lauridsen.

For klyngeleder Janne Schirmer, der for et år siden fik Villa Nova ind i sin klynge, er forskellen fra før til nu tydelig:

"Nu er børnenes behov i front. Først kommer børnene, så forældrene, og så kommer vi som personale. Jeg kan se en kæmpe forskel, både i tilbagemeldingerne fra forældre, der er tilfredse med vuggestuen eller ønsker at få deres børn på venteliste – og i det pædagogiske arbejde. Det er i høj grad lykkedes at vende bøtten, så personalet sætter deres viden og erfaringer i spil i stedet for – som for et år siden – at argumentere ved hjælp af synsninger eller ud fra egne behov," siger Janne Schirmer.

Små børn har brug for et overskueligt antal legekammerater og øjenkontakt med en kompetent voksen. Derfor er den traditionelle stueopdeling skiftet ud med større teams på 16-18 børn og fire voksne, der løbende opdeler sig i små grupper ud fra faglige refleksioner om, hvad der giver de bedste læringsmiljøer.

ENGAGERET PERSONALE, DELTAGENDE LEDELSE

UCC bidrager med kvalitetsvurderinger af læringsmiljøerne og supervision i alle Turnaround-institutioner, fortæller projektleder Sharmila Holmstrøm fra UCC.

"Vi arbejder ud fra Reflexia, som er et refleksions- og udviklingsværkstøj udviklet i forbindelse med UCC’s forskningsprojekt ’Læring for Alle’. Intentionen er fortsat at udvikle værktøjet sammen med kommuner og dagtilbud," siger Sharmila Holmstrøm.

I Villa Nova er det UCC-konsulent Ulla Kofoed, der i øjeblikket fungerer som sparringspartner og observatør af personalet og børnenes samspil, når de fx spiser frokost, leger i sandkassen eller tager hjemmesko på.

"Projektet er interessant, fordi hele personalet udvikler deres kompetencer ved i dagligdagen at styrke læringsmiljøerne. Effekten er langt større, end hvis kommunen valgte at sende et par af pædagogerne på kursus. Her stiller hele vuggestuen skarpt på, reflekterer over og afprøver pædagogisk praksis. Det er en stor fordel, at personalet er engagerede, og at ledelsen i høj grad deltager og samtidig anerkender, at det kan være svært – for det kan det," siger Ulla Kofoed.

Læs også Nyt refleksionsværktøj sætter fokus på læringsmiljøer

HUN SER OGSÅ DET, VI ALLEREDE ER DYGTIGE TIL

UCC-konsulenten fortæller, at en reflekterende pædagogisk praksis generelt gavner den pædagogiske kvalitet – også når projektet stopper.

"Der er jo tale om et læringsmiljø lige fra det øjeblik, pædagogen træder ind ad døren og møder børnene, og hvordan kan vi så skabe de bedste læringsmiljøer dagen igennem? Hvad skal der fx til for, at børnene får den bedste start på dagen? Hvordan tager vi helt konkret imod forældre og børn? Og hvordan kan vi i dagligdagen strække børnenes ordforråd, gøre dem nysgerrige på hinanden og styrke deres deltagelse," nævner Ulla Kofoed som eksempler.

Dorte Olsen har været glad for konsulentblikket på sin praksis.

"Det har været både udviklende og rart, at en garvet konsulent som Ulla har været ude og observere. Det er vigtigt at få at vide, hvad hun ser, og tænke over de spørgsmål, hun stiller. Både når det er noget, vi ønsker at ændre på, og også når hun ser, at der er noget, vi allerede er superdygtige til," slutter Dorte Olsen.

OM PROJEKT TURNAROUND

  • Syv dagtilbud, hvoraf de fleste ligger i de københavnske bydele Tingbjerg og Nordvest, deltager. Projektet startede i oktober 2015, og der er endnu ikke aftalt en fast slutdato. Målet er at øge chanceligheden for børn i København ved at styrke de pædagogiske læringsmiljøer i de deltagende dagtilbud samt få ny viden til gavn for alle dagtilbud i kommunen.
  • Dagtilbuddene er udvalgt, fordi de af forskellige årsager havde brug for et fagligt løft. Det kunne fx være på grund af et højt antal børn, der havde brug for en særlig, pædagogisk indsats, eller på grund af et højt sygefravær blandt personalet.
  • Kommunen afholder udgifterne til at øge andelen af pædagoger og tilbyder supervisionsforløb med UCC, skræddersyet til det enkelte dagtilbud, som også kan søge midler til at indrette nye læringsmiljøer.
  • Reflexia, UCC’s redskab til udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, danner den faglige ramme om projektet. UCC har gennemført kvalitetsvurderinger af læringsmiljøerne før supervisionsforløbene, og nye vurderinger finder sted i løbet af efteråret.
  • Supervisionsforløbet består af observationer, sparring og møder og har fokus på personalets egne handleplaner. I hvert dagtilbud har UCC deltaget i tre intensive perioder af ca. to ugers varighed efterfulgt af et refleksionsværksted. Mellem forløbene arbejdes med udvikling af praksis bl.a. i samarbejde med UCC.

Ulla Kofoed

Lektor på UCC’s videreuddannelse:

uk@ucc.dk eller 4189 7177

Sharmila Holmstrøm

Lektor på UCC’s videreuddannelse:

sam@ucc.dk eller 4189 8428

Ida Kornerup

Forsker, ph.d., tilknyttet UCC’s forskningsafdeling:

ik@ucc.dk eller 4189 7275