Nyt refleksionsværktøj sætter fokus på læringsmiljøer

UCC har i samarbejde med praktikere udviklet refleksionsværktøjet Reflexia, der vurderer de pædagogiske læringsmiljøer frem for det enkelte barn.

Hvis børnehavebørn skal have de bedste muligheder for at deltage og for selv at tage initiativer, er det vigtigt, at pædagogerne undersøger og reflekterer over børnenes perspektiver og muligheder for at deltage. Det blev tydeligt i UCC’s forskningsprojekt ’Læring for Alle’, som lektor og ph.d. i UCC Ida Kornerup og hendes kolleger fra både UCC’s forsknings- og udviklingsafdeling og videreuddannelse gennemførte fra 2013 til 2016. De har som en del af projektet udviklet udviklings- og refleksionsværktøjet Reflexia i tæt samarbejde med praktikere.

"Det pædagogiske personale efterspurgte et værktøj, de kunne bruge i deres arbejde med at understøtte børns deltagelse og indflydelse. Formålet med Reflexia er at åbne for refleksion og gøre de pædagogiske overvejelser mere systematiske. Hvis pædagogerne ikke får tid til at lave observationer og reflektere, så kan de ikke skabe høj kvalitet," siger Ida Kornerup og uddyber: "Det nye i Reflexia er, at det i høj grad åbner for refleksion over læringsmiljøer frem for vurdering af det enkelte barn. Det er afgørende for børns trivsel, at de har så gode betingelser for deltagelse og indflydelse som muligt, og Reflexia kan bruges til at udvikle læringsmiljøer, hvor der er fokus på, at alle kan være med," siger Ida Kornerup. Hun peger på, at det for eksempel kan være afgørende for nogle børn at have muligheden for at forlade en aktivitet, og det stiller særlige krav til planlægningen af aktiviteten.

Læs også Udsatte børn skal have fremragende dagtilbud

Reflexia bygger på fem parametre for kvalitet set fra et børneperspektiv – blandt andet ’Børns deltagelse og indflydelse’ og ’Børn og professionelles relationer og samspil’ (se boks om parametre). Der er desuden udviklet skemaer for fem læringsmiljøer i daginstitutionernes hverdag: Modtagelse om morgenen, samling, frokost, vokseninitierede aktiviteter og børneinitierede aktiviteter. I skemaerne er der beskrivelser af praksis i forhold til, hvad der er henholdsvis lav, god og høj kvalitet.

DE FEM PARAMETRE I REFLEXIA

  • Børns deltagelse og indflydelse
  • Børns relationer og samspil med andre børn
  • Børn og professionelles relationer og samspil
  • Rum og materialiteters betydning i den pædagogiske kontekst
  • Forberedelse, samarbejde, refleksion og evaluering af den pædagogiske kontekst

Forlaget Dafolo udgiver i løbet af efteråret 2016 Reflexia i bogform.

TALER UD FRA VIDEO

En række daginstitutioner har testet Reflexia, og Ida Kornerup og hendes kolleger har efterfølgende brugt et år på at redigere værktøjet ud fra erfaringerne i praksis. En af de institutioner, der har deltaget, er Trinbrættet i Rønne, en integreret institution med 130 børn og 21 pædagogiske medarbejdere. Pædagogisk leder Henrik Dich peger også på, at Reflexia adskiller sig ved at fokusere på læringsmiljøer frem for på det enkelte barn.

Læs også Kan børnene trives, hvis pædagogerne ikke gør det?

"Når vi for eksempel bruger Reflexia i forhold til sprog, så er det ikke det enkelte barns sproglige kompetencer, vi vurderer. I stedet ser vi på kvaliteten af det enkelte læringsmiljø – det kan for eksempel være morgensamlingen – i forhold til at udvikle sprog. Den tilgang er meget brugbar for pædagogerne, fordi den spejler deres handlinger. Der kommer ikke nogen og siger, hvordan de skal gøre. I stedet forholder Reflexia sig til, hvad de gør, og hvordan de kan udvikle det," siger han og fortæller, hvordan arbejdet med Reflexia konkret foregår: "Pædagogerne vælger et læringsmiljø ud fra, hvad de gerne vil udvikle. Så optager de en videosekvens og ser den igennem på et stuemøde, mens de udfylder Reflexia-skemaet. Til samme møde har de et refleksionsværksted, hvor de diskuterer nye idéer og nye måder at gøre tingene på. Derefter aftaler de, hvornår de nye idéer skal føres ud i praksis, og hvornår de skal filme igen. Den proces kører de igennem tre gange."

Reflexia henvender sig primært til 3-6 års-området, men i Trinbrættet har man valgt også at inddrage vuggestuen. "Generelt er vi blevet mere opmærksomme på, hvor meget det betyder for børnenes trivsel, at de deltager og bliver inddraget. Allerede i vuggestuen kan de klare en masse opgaver. I børnehaven har vi blandt andet inddraget børnene ved at have en ønskebrønd, hvor børnene for eksempel gav udtryk for, at de gerne ville ’sidde ved siden af min ven’ og ’dække bord selv’," siger Henrik Dich. I Trinbrættet arbejder man videre med Reflexia.

Læs også Pædagogisk u-vending til gavn for vuggestuebørn

"Styrken er, at medarbejderne er med til at bestemme, hvad vi skal fokusere på, når vi arbejder med Reflexia. Vi har seks stuer, og der er mange forskellige perspektiver, men når man reflekterer sammen, kan man "stjæle" hinandens ideer og tage dem med over i andre aktiviteter," siger Henrik Dich.

HVORDAN ER BØRNENES MULIGHED FOR NÆRVÆRENDE VOKSNE?

LAV GRAD AF KVALITET

De voksne rejser sig ofte for at tage sig af praktiske gøremål og taler ofte med de andre voksne fremfor med børnene.

GOD GRAD AF KVALITET

De voksne sidder med ved bordet, støtter børnene i deres stigende mestring ved bordet, og deltager nærværende i forhold til børnene.

HØJ GRAD AF KVALITET

Måltidets organisering og de måder, hvorpå personalet samspiller med børnene, reflekteres og videndeles systematisk på tværs af institutionen med henblik på at etablere rum og mulighed for nærværende voksne.

Om Ida Kornerup