Mistrivsel i cyberspace: Børn og unge skader sig selv på nettet

Lærere og pædagoger skal kende begreber som ’auto-trolling’ og ’selfbaiting’. Den bølge af selvskade, der har ramt Danmark, finder også sted på nettet, siger børne- og ungdomspsykolog. CFU har udviklet pædagogiske vejledninger til undervisningsmidler om digital selvskade.

"Vi håber, du dør! Alle hader dig. Bare dø!" Sådan stod der i en snapchat-besked sammen med et fotografi af en pige hængende fra et træ. Beskeden – og flere i samme stil – var sendt til en pige i syvende klasse. Det fik nu mange af klassekammeraterne på banen. De skrev på snapchat, at de holdt meget af hende, og at de afskyede den, der havde skrevet sådan.

Nogle af pigerne havde taget screenshots af beskederne, og det, der lignede grov mobning, viste sig pludselig at være noget andet. For beskederne var sendt fra en adresse, som kun pigen selv kunne have befundet sig på. Klasselæreren forstod, at beskederne var skrevet af pigen selv, fordi hun var ulykkelig og ønskede opmærksomhed og medlidenhed.

Den historie kender Trine Ferdinand fra sit arbejde som lærer og danskkonsulent på Center for Undervisningsmidler.

"Min erfaring siger mig, at digital selvskade er langt mere udbredt, end de fleste tror. Der er brug for, at lærere og pædagoger får mere viden om selvskadende adfærd på nettet, så de i højere grad kan afsløre, når det sker, gribe ind og tage de vigtige samtaler," siger hun.

FAKTA OM SELVSKADE

  • Fysisk selvskade er fx at skære i, brænde eller bide sig selv. Den fysiske skade er ofte overfladisk og har til formål at lindre psykiske smerter. Det vil tit resultere i skyldfølelse, hvilket kan fremprovokere yderligere selvskade.
  • Digital selvskade ligner fysisk selvskade, men her opstår skadesvirkningen gennem digitale medier som fx Tumblr., ask.fm, Facebook og Instagram, hvor nedgørende kommentarer rettes mod en selv, evt. gennem brug af falske profiler.
  • Ifølge et amerikansk studie fra 2012 blandt 617 collegestuderende har 10 procent skadet sig selv på nettet. Det gælder for 13 procent af drengene og 8 procent af pigerne. Ifølge psykolog Lotte Rubæk er det tal realistisk i en dansk 2016-kontekst.

Kilder: Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade og Center for digital pædagogik.

Læs også "Vi ser og forstår de udsatte unge i Planen. For vi har været der selv"

DET HANDLER OM DIGITAL DANNELSE

Trine Ferdinand har for CFU udarbejdet en pædagogisk vejledning til en tv-udsendelse, der kan bruges som afsæt for diskussioner i udskolingen om digital selvskade. Udsendelsen handler om den danske Instagram-profil @kemoland, hvor den 21-årige kræftpatient ’Clara Maria’ gennem et halvt år delte sit sygdomsforløb med tusindvis af følgere. Sangeren Mads Langer nåede at dedikere en sang til den uhelbredeligt syge pige, inden ’Clara Maria’ blev afsløret som en falsk profil. Det skete efter, at en læge fra Aalborg Sygehus tilsyneladende havde skrevet på Instagram, at nu var den unge pige sovet ind. Men der har ikke været en sådan patient indlagt på sygehuset, og hvem, der i virkeligheden stod bag profilen, er ikke afsløret.

"Historier, som den om Kemoland, er et godt udgangspunkt for klassediskussioner, der kan give eleverne indsigt i de psykologiske mekanismer bag digital selvskade. Der er brug for, at de unge udvikler en sund skepsis over for, hvad de møder på nettet. Det handler om digital dannelse," siger Trine Ferdinand.

CA. 10 PROCENT ER DIGITALT SELVSKADENDE

Lotte Rubæk er psykolog på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital. Hun har skrevet bogen ’Selvskadens psykologi’ og arbejder med bl.a. større børn og unge, der skader sig selv, fx ved at skære eller brænde sig på kroppen.

"Digital selvskade er et nyt fænomen, der tilsyneladende er blevet meget udbredt på kort tid. En amerikansk undersøgelse fra 2012 viser, at 10 procent af de unge skader sig selv på nettet. Det tal tror jeg desværre, også er realistisk i en dansk 2016-kontekst," siger Lotte Rubæk.

"Digital selvskade er et yderst komplekst begreb, der ofte er omgærdet af skyldfølelse blandt dem, der bedriver det, og af manglende kendskab hos fagfolk og forældre," siger psykologen.

FÅ HJÆLP TIL AT HJÆLPE

Center for Undervisningsmidler har udarbejdet en pædagogisk vejledning til DR-udsendelsen ’Bag om Kemoland’, som er et godt udgangspunkt for at diskutere unges bedrag og selviscenesættelse på de sociale medier. Det er også en måde at leve op til Fælles Mål for danskfaget 7.-9. klasse på, der bl.a. handler om, at ’eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet". For skoler, der har abonnement, kan udsendelse og vejledning hentes på mitcfu.dk

Der er også hjælp at hente i Center for Digital Pædagogik, der oplever en stigning i antallet af henvendelser om digital selvskade i deres anonyme netrådgivning for børn og unge, Cyberhus. Læs mere på cfdp.dk

Læs også Stressede børn: Mindre snak, mere krop

AT PÅFØRE SIG SELV MERE SMERTE, END ANDRE GØR

Ifølge Lotte Rubæk er en hyppig form for digital selvskade netop den, som Trine Ferdinand har oplevet. Mens ’trolling’ vil sige, at en person via en falsk profil nedgør personer på nettet, er ’auto-trolling, at en person via falske profiler lader det gå ud over sig selv.

"Det kan handle om at legitimere det negative billede, man har af sig selv. Det kan også handle om at påføre sig selv mere smerte, end andre gør. Når man er den, der taler værst om sig selv, føler man sig på en måde i kontrol. En anden mulig årsag er, at man sigter efter at opnå reaktioner fra andre. Positive reaktioner kan betyde, at man så ved, hvem ens virkelige venner er. En form for positiv opmærksomhed er også, at omgivelserne kan tænke, at man er en hård negl og meget stærk, fordi man kan holde til alt det, der skrives om en – som man jo selv har skrevet," siger psykologen.

TRE FORMER FOR DIGITAL SELVSKADE

  • Finding your tribe/selvskade-fællesskab
    Som sårbar ung kan nettet være et oplagt sted at møde andre, der forstår en. Men fællesskaberne kan også være kilder til, at selvskaden normaliseres og fremstilles som cool.
  • Auto-trolling/At ’trolle’ mod sig selv
    Her opretter en person falske profiler på de sociale medier for at angribe sin egen profil. Et kendt tilfælde er sagen om en ung britisk pige, Hannah Smith, som i 2013 begik selvmord efter at være blevet udsat for grov, digital mobning. Politiets undersøgelser viste, at Hannah havde angrebet sig selv via flere falske profiler.
  • Self-baiting/At fiske efter nedgørende kommentarer
    ’Self-baiting’ ligner trolling, men adskiller sig ved, at personen kun opsøger negative reaktioner. Derfor opsøger vedkommende steder, hvor han eller hun kan få andre til at sige onde ting til sig selv. Fænomenet ’roast-me’, der også er udbredt i Danmark, er et eksempel. Her poster man et foto af sig selv og beder andre om at sige lede ting.

Kilde: Psykolog Signe Sandfeld Nielsen, Center for Digital Pædagogik, på baggrund af en artikel af Ken Cornish, der er engelsk ekspert i digital selvskade.

KONKURRENCE OG SMITTEEFFEKT

Andre former for digital selvskade finder sted i lukkede fora på nettet, hvor man deler fotos af sin egen fysiske selvskade.

"Det er virkelig grufuldt med unge, der forsøger at overgå hinanden i at skade sig selv mest muligt ved at skære sig i håndleddene, i hoftebenet eller i låret. Man kan sige, at hvor selvskade normalt er tabubelagt, så får adfærden fuld skrue her, fordi der er en fælles forståelse blandt brugerne, og der kan opstå konkurrence og smitteeffekt," siger Lotte Rubæk.

En dansk undersøgelse fra 2012 viser, at flere end hver femte gymnasieelev har prøvet at skade sig selv, mens en helt ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at hver femte i 9. klasse har været selvskadende.

"Det betyder, at vi også taler om helt almindelige børn og unge, der ikke har psykiatriske diagnoser, men bare er skrøbelige og presset af de krav, der stilles til dem. Der er en ret stor gruppe, der er udsatte i forhold til det, der foregår på nettet. For dem forstærker de sociale medier de problemer, de i forvejen slås med," siger Lotte Rubæk, der samtidig peger på nogle af årsagerne til, at unge begynder at skade sig selv – fysisk og digitalt.

Læs også "Hverdagen glider nemmere nu"

DE GØR DET FOR AT MÆRKE SIG SELV

"Unge i dag lever under et kæmpe pres. De skal tidligt tage ansvar for at lære nok, så de kan komme ind på den rigtige uddannelse. De skal være en gevinst for samfundet, og de oplever ikke at have værdi i sig selv. Mange unge har en stor tomhedsfølelse og er stærkt afhængige af andres feedback. Det får man hele tiden på nettet, både positiv og negativ. Når de er digitalt selvskadende, er det bl.a. for at kunne mærke sig selv. Problemet er, at når de først er begyndt at skade sig selv på nettet, er det meget svært for dem at stoppe, fordi det skaber afhængighed af den respons, de får ud af det. Vi ser, at vi har svært ved at hjælpe dem i børne- og ungdomspsykiatrien, og at der er stor mangel på behandlingstilbud til den gruppe af unge. Derfor er forebyggelse vejen frem," siger Lotte Rubæk.

Om Trine Ferdinand