”Man kan jo lige så godt hinke over og vaske hænder”

God motorik er afgørende for børns trivsel og deres muligheder for at deltage i fællesskabet. I den integrerede institution Stjernen i Tingbjerg i København har de gode erfaringer med tværprofessionelt samarbejde om bevægelsesaktiviteter og motorik.

VIPPE, vippe, vippe, nikke, nikke, nikke, vinke her, vinke der, hoved, skulder, knæ og tæer," lyder det med børne- og voksenstemmer. 10 børnehavebørn på fem år sidder i en cirkel på en stor, blå måtte sammen med pædagogerne Henriette Ankerdal og Lonny Granskov og Kristoffer Husballe Krag, der er støttepædagog udlånt fra Københavns Kommune. Børnene går i storbørnsgruppen i Børnehuset Stjernen i Tingbjerg, hvor personalet i efteråret 2015 og foråret 2016 var med i et projekt med fokus på at styrke børnenes motorik og pædagogernes bevægelsesfaglighed. De bruger nu erfaringerne til at arbejde videre med både børnehave- og vuggestuebørn.

Læs også Hvad betyder kropsberøring for vuggestuebørn?

Projektet har i høj grad været tværprofessionelt med deltagelse af blandt andet sundhedsplejerske, bevægelseskonsulent og støttepædagog. Projektet i Stjernen er en del af Københavns Kommunes BOB-projekt, hvor pædagogisk personale kan få sparring om børns motoriske udvikling. BOB står for ’Børn og bevægelseskultur’, og projektet kom i stand, fordi en del børn fik anmærkninger ved den motoriske screening, som sundhedsplejersken laver i 0. klasse. "Vi kunne også se, at der er stor forskel på de motoriske færdigheder hos børn i forskellige dele af København. Det fik os til at fokusere på den forebyggende indsats i dagtilbuddene og til at styrke bevægelsesfagligheden i den tværfaglige support – blandt andet ved i højere grad at inddrage sundhedsplejen og ved at styrke bevægelsesfagligheden i vores støtteteams," siger Birgitte Møs, der er bevægelseskonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Forskningsprojekt

’Bevægelse som pædagogisk redskab i inklusionsarbejdet’ er et delprojekt i den tværprofessionelle satsning i UCC’s forskningsprogram ’Diversitet og Social Innovation’. Mathilde Sederberg har foretaget observationer af det tværprofessionelle samarbejde i Stjernen samt interviewet deltagerne og deltaget i evalueringsmøder. Hun arbejder på at udgive undervisningsmateriale til pædagoguddannelsen med case og spørgsmål til diskussion om tværprofessionelt samarbejde om bevægelse og motorik.

Læs også Sundhed og pædagogik står stærke sammen

FORSKELLIGE BLIK PÅ BØRNENE

I salen vipper børnene ned på ryggen med benene løftet, og bagefter triller de om på maven. Så er der en historie om, at de er raketter. De klapper på hele deres krop fra fødderne og op, svinger med armene og hopper til sidst højt.

Mathilde Sederberg, der er lektor i UCC, har i forbindelse med projektet ’Bevægelse som pædagogisk redskab i inklusionsarbejdet’ fulgt det tværprofessionelle samarbejde i Stjernen. Hun peger på, hvor værdifuldt det er at kombinere de forskellige faggruppers kompetencer og blikke på barnet. "Sundhedsplejersken har mest fokus på det enkelte barn og har en række klare parametre, som hun bruger til at screene. Pædagogerne kan godt se værdien i at fokusere på det enkelte barns motoriske udvikling, men for dem er samspillet mellem børnene mindst lige så vigtigt. Støttepædagogens opgave er blandt andet at klæde pædagogerne bedre på til at lave aktiviteter, hvor alle kan være med. Jeg så helt klart, at faggrupperne blev meget klogere på hinandens faglighed," siger hun og tilføjer: "For at børn trives, er det vigtigt, at de fungerer godt kropsligt og motorisk, og forudsætningen for at kunne lege og være med i fællesskabet er, at man kan kravle, løbe, klatre og holde balancen."

Børn og bevægelseskultur (BOB)

BOB-projektet hører under Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune. Det løber fra 2015-2018 i to områder i Københavns Kommune: Vanløse- Brønshøj og Nørrebro-Bispebjerg. 30 børnehaver har deltaget i projektet. Man er nu i gang i en række vuggestuer, og i foråret 2017 inddrages også fritidsinstitutioner.

MOTORIK MED I DAGLIGDAGEN

Nu skal børnene i salen lave stafet – et ord, de ikke har hørt før. De løber, giver high five til den næste, der så spurter af sted. Bagefter tager de ture, hvor de hinker, løber som en bjørn med enden i vejret og løber to og to. Så mødes de i rundkredsen igen. Nu skal de lege ’Bondemandens gulerødder’, hvor man skal hive hinanden ud af cirklen, og både de femårige og de voksne griner højt.

Henriette Ankerdal, der har været pædagog i Stjernen i 21 år, peger på, hvorfor hun lægger så meget vægt på at få forankret arbejde med motorik og bevægelse i institutionen: "Det går ud over selvværdet, hvis man ikke kan følge med de andre motorisk, og når man pludselig kan mere, så kan det give én en helt ny rolle i gruppen. I projektet kunne vi se, at fra vi startede med storbørnsgruppen, til de gik ud, udviklede de sig meget i forhold til blandt andet balance." Og hendes kolleger har i høj grad taget arbejdet med bevægelse og motorik til sig, fortæller hun: "Det er kommet ud på stuerne og legepladsen – der kan man jo lige så godt hinke over og vaske hænder for eksempel."

Læs også Stressede børn: Mindre snak, mere krop

FAGGRUPPER DELER VIDEN

Støttepædagog Kristoffer Husballe Krag siger om samarbejdet: "Lisbeth Knudsen, der er sundhedsplejerske i projektet, kan tage problematikker i forhold til et barns motorik videre til et andet niveau end det, vi har mulighed for i et bevægelsesprojekt som dette. Der er sket meget videndeling i projektet, og det gør, at vi alle udvikler os og bliver udfordret."

Mathilde Sederberg peger på, at projektet i Stjernen og BOB-projektet i det hele taget er oplagt til videndeling mellem faggrupper. "Pædagogerne har for eksempel fået øvelser af sundhedsplejersken, som de kan lave med børnene, og samtidig bliver de instrueret af støttepædagogen, så de selv kan lave bevægelsesaktiviteter. Dermed får de skærpet deres bevægelsesfaglige blik. Sundhedsplejersken har så til gengæld været med til bevægelsesaktiviteter og kan se, hvordan børnene reagerer på forskellige lege," siger Mathilde Sederberg. Desuden har sundhedsplejerskerne og en række andre fagpersoner i forvaltningen været på efteruddannelse i motorik som en del af BOB-projektet.

"For at et projekt som det i Stjernen skal lykkes, kræver det struktur og efteruddannelse, og det er også meget afgørende, at personalet ser det som vigtigt og går op i det. Endelig er det naturligvis essentielt, at ledelsen bakker op og afsætter tid til det," siger Mathilde Sederberg. Det tilslutter Maj-Lis Alstrup, der er klyngeleder i Brønshøj/Vanløse, sig. "Ledelsen skal sikre, at institutionerne skaber rammerne for en god bevægelseskultur. Det handler blandt andet også om, at grupperum og legeplads skal være indrettet til bevægelse. Som medarbejder kan man godt kræve af sine kolleger, at de også arbejder med krop og bevægelse, men det er ledelsen, der skal sikre, at alle medarbejdere tænker krop og bevægelse ind i de pædagogiske aktiviteter," siger hun.

I salen er børn og voksne nået til ’bilvask’. På skift ligger børnene ned, mens fire andre børn masserer dem. En siger, han er en Ferrari, en anden er en Monstertruck. Til sidst samles alle i cirklen igen. Kroppene har sværere ved at være i ro nu, men timen med bevægelse er også slut, og både børn og voksne bevæger sig som krabber ud til deres sko.

Om Mathilde Sederberg