Ledelsen spiller en rolle for ro i klassen

Skolens ledelse kan have stor effekt på trivsel og læring i klasserne, fx ved at være med ude i undervisningen. Det har Hedehusene Skole taget første spadestik til med et UCC-projekt.

SELVOM ledelsens kontor ligger dør om dør med klasselokalerne, kan det ind imellem være to forskellige verdener. Men ledelsen kan faktisk have stor indflydelse på klasseledelse, læring og trivsel, viser et udviklingsprojekt med Hedehusene Skole og UCC.

Sidste år var der rigtig meget uro på skolens 3. klassetrin, og lærerne oplevede ofte, at situationer kørte af sporet. Lærerteamet og skoleledelsen blev derfor involveret i et projekt med UCC, hvor de blandt andet udviklede og afprøvede nye, fælles strukturer og værktøjer til klasseledelse.

Læs også Trivsel er svær at måle

"Projektet viser overordnet set, at med et systematisk og konsekvent dagligt fokus på klasseledelse kan der skabes markante forandringer og komme mere ro, tryghed, læring og trivsel for både elever og lærere," siger udviklingskonsulent i UCC Henriette Sonne, der fulgte projektet.

Lærerne havde på skift ledelsen og resten af deres team til at observere deres undervisning. Bagefter skulle ledelsen holde reflekterende samtaler med lærerne. Forløbet rykkede både effektivt på uroen i klassen, lærernes klasseledelse og fællesskab om opgaven og åbnede op for en ny slags sparring med ledelsen.

"Vi kan ikke skabe trivsel eller udøve klasseledelse, men vi kan være med til at organisere skolen, så vi stimulerer det," siger skoleleder Lene Andersen.

Læs også Kan børnene trives, hvis pædagogerne ikke gør det?

LIDT KAOS ER OKAY

Fra begyndelsen var der enighed om, at der skulle være plads til at eksperimentere i undervisningen, uanset om det måtte give lidt kaos undervejs. Den eksperimenterende tilgang passer godt sammen med aktionslæringsmetoden, som blev brugt, forklarer en af lærerne:

"Det er tilladt at prøve noget af. Hvis det ikke virker, så afvikler vi bare. Det gør det simpelt, at man kan øve sig på de små ting og én ting ad gangen."

Det at have ledelse og kolleger med inde i klassen var noget nyt og derfor også lidt sårbart for lærerne – men kun til det var afprøvet. For det giver klare fordele for alle, fortæller pædagogisk afdelingsleder Lise Bangsgaard.

"Vi kan give meget mere kvalificeret sparring og anerkendelse, når vi er zoomet ind på det samme som lærerne. Det betyder, at jeg som leder i langt højere grad kan stille de gode, nysgerrige og udviklende spørgsmål. Projektet har betydet, at vi er blevet endnu mere bevidste om, at vi alle sammen har det samme mål og er her, for at ungerne skal lære og trives."

Læs også Kunsten at overdrage børnehavebørn til skolen

Skoleleder Lene Andersen understreger, at en essentiel del af projektets succes har været, at lærerne også har observeret hinandens undervisning og selv fået øje på, hvad der fungerer godt og mindre godt.

"Lærerne har givet udtryk for, at det at se hinandens undervisning har været meget værdifuldt for dem, og at de i langt højere grad føler sig som et team nu. Den dimension er vigtig at have med. Som ledelse kan vi sætte observation og feedback af undervisningen i gang, men hvis det skal blive fast praksis, så skal lærerteamene selv drive det videre," siger hun.

HENRIETTE SONNE PEDERSEN

Adjunkt og konsulent i UCC, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med ledelse af trivsel, aktionslæring og klasseledelse.

heol@ucc.dk eller 4189 7406