Kan børnene trives, hvis pædagogerne ikke gør det?

Vi undervurderer, hvor stor betydning pædagogers arbejdsmiljø og de rammer, de arbejder inden for, har for børnenes trivsel, påpeger lektor i UCC Unni Lind. I sit ph.d.-projekt ser hun nærmere på sammenhængen mellem pædagogers arbejdsmiljø og børns trivsel i daginstitutionen.

"Der er en stærk sammenhæng mellem børn og voksnes trivsel, og pædagogers arbejdsmiljø og rammevilkår påvirker i høj grad børnenes hverdag." Det siger Unni Lind, som underviser på UCC’s pædagoguddannelse og har deltaget i forskningsprojektet ’Liv og læring – fremtidens daginstitution’ fra 2014 til 2016. "Som en del af projektet afholdt vi forskellige workshops med personalet, og her kunne vi se, at det psykosociale arbejdsmiljø og rammebetingelserne for det pædagogiske arbejde fyldte meget," siger Unni Lind.

Erfaringerne fra forskningsprojektet har inspireret Unni Lind til det ph.d.-projekt om sammenhængen mellem pædagogernes arbejdsmiljø og børns trivsel, som hun netop er begyndt på. "Trivsel handler ikke kun om, hvorvidt det enkelte barn er ked af det, men også om de sociale sammenhænge, det indgår i. Hvis der for eksempel er dårlig stemning mellem pædagogerne på grund af dårligt arbejdsmiljø, så opfanger børnene det, og det påvirker deres trivsel. Derfor er det væsentligt at tænke arbejdslivet ind i de pædagogiske overvejelser," siger Unni Lind.

Læs også Hva' så pædagog, er du Batman eller Robin i dag?

Både i forskningen og den pædagogiske praksis bliver den betydning, som pædagogernes rammer og arbejdsliv har for børns trivsel, undervurderet, påpeger hun: "Det er er interessant, at man i så høj grad har skilt de voksnes og børnenes rammer ad. Man laver APV’er for de voksne, mens man i forhold til børnemiljøet ser på de æstetiske, fysiske og sociale rammer. Man ser ikke på den betydning, de voksnes betingelser har for børnemiljøet. Og det er paradoksalt, for man er enige om, at det påvirker børn, hvis de ser andre børn, der slås, men glemmer at se på, hvad det gør ved dem, hvis de er omgivet af voksne, der ikke har det godt med hinanden."

Hvis der for eksempel er en, der lige er blevet fyret, så ryger det helt ind på blå stue, og lille Amalie ser voksne, der ikke har overskud til hinanden
Unni Lind, UCC

DÅRLIG STEMNING PÅ BLÅ STUE

Konkret kan rammerne for pædagogernes arbejde betyde noget for deres indbyrdes relationer og for, hvor meget overskud de har. Og hvis børnene for eksempel oplever voksne, der diskuterer eller ikke har tid til dem, så påvirker det deres trivsel. "Trivsel hænger også meget sammen med fysisk kontakt, og jeg forestiller mig, at jeg i projektet vil se eksempler på betydningen af, at pædagoger smiler, lægger en kærlig hånd på barnets arm og så videre," siger Unni Lind. Hun understreger, at pædagogernes indbyrdes relationer er påvirket af normeringer og andre rammebetingelser. "Hvis der for eksempel er en, der lige er blevet fyret, så ryger det helt ind på blå stue, og lille Amalie ser voksne, der ikke har overskud til hinanden," siger hun.

Pædagoger og børn er i det hele taget en del af et fællesskab i institutionen. "I projektet ’Liv og læring – i fremtidens daginstitution’ tegnede der sig et billede af, at hverken børn eller voksne kan lide at blive skældt ud eller råbt af. Begge parter kan lide at være udenfor og være sammen i nuet. Børn og voksne er selvfølgelig meget forskellige, men der er helt tydeligt også nogle ting, de deler, og det er vigtigt for at forstå sammenhængen mellem de voksnes og børnenes hverdag i institutionen," siger Unni Lind.

Læs også Nyt refleksionsværktøj sætter fokus på læringsmiljøer

FOTOS FRA STUDERENDES PRAKTIK

I ph.d.-projektet vil Unni Lind lave observationer og værksteder med både børn og voksne i to institutioner. Børneværkstederne vil blive brugt til at spørge børnene om, hvad de kan lide og ikke lide i institutionen. "Selv hvis de er meget fantasifulde, og det, de fortæller om, ikke er objektivt sandt, så siger deres udsagn noget om deres oplevelser. Trivsel hænger også sammen med vores forestillinger om det gode og det dårlige," siger Unni Lind.

Hun har desuden allieret sig med 40-50 pædagogstuderende fra UCC med dagtilbudsspecialisering, som er i tredje praktik. De bidrager til et såkaldt ’snap log studie’, hvor de tager fotos i de institutioner, hvor de er i praktik, og ved hvert foto skriver, hvorfor de tog netop det billede. Billederne og de studerendes fortællinger om dem indgår som en del af Unni Linds datamateriale. Ph.d.-projektet kommer ikke til at munde ud i specifikke råd i forhold til børns trivsel, for Unni Lind understreger, at det er meget forskelligt, hvordan og hvor meget børn påvirkes af de voksnes trivsel. "Trivsel er en subjektiv erfaring, vi får, og det kan skifte fra dag til dag, hvordan børn trives. Det handler for eksempel om, om de har nogen at lege med, hvordan det går derhjemme, men altså også om, hvordan de voksne har det sammen," siger Unni Lind.

Unni Lind

Unni Linds ph.d.-projekt har titlen ’Børns trivsel i daginstitutionen’ og er et samarbejde mellem UCC og Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

unnil@ruc.dk