Hvor glade er Luna og Louis på en skala fra 1 til 10?

Både den politiske og den pædagogiske projektør skinner på børn og unges trivsel. Men hvad er trivsel egentlig, og kan man måle på og lovgive om at have det godt?

Alle er enige om, at børn og unge skal have det godt. Trivslen i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud er særligt vigtig, fordi vi tvinger børnene til at være der, påpeger UCC-forsker Mia Husted.

"Børn har ikke noget valg. De skal være i daginstitution, skole og fritidstilbud i otte timer hver eneste dag. Derfor er det særligt vigtigt, at vi sikrer os, at de har det godt, mens de er der," siger hun.

Spørgsmålet er bare, hvornår og hvordan Magnus, Emil og Alma har det godt. Kan man måle på trivsel? Og kan man lovgive om at have det godt? Politikerne prøver i hvert fald: I dagtilbudsloven står trivsel nævnt i allerførste linje af paragraf 1, og i de tre nationale mål for folkeskolen er trivsel også et af de tre centrale punkter. Trivsel er på den måde ikke bare noget, der vedrører det enkelte barn og dets forældre, pædagoger og lærere. Børns trivsel er blevet centralt også set fra politisk hold. Det er – ligesom læring – blevet et policy-begreb, som politikere og forvaltninger styrer efter og gerne vil sætte på formel og måle på.

Læs også Trivsel er fundamentet

I folkeskolen bliver der allerede målt på trivslen. Hvert forår skal hver eneste elev i alle landets skoleklasser udfylde et elektronisk spørgeskema. Det er de årlige obligatoriske trivselsmålinger. Samme tendens er på vej på dagtilbudsområdet, hvor flere kommuner – blandt andre København og Horsens – har indført obligatoriske trivselsvurderinger, som for alle børn. Og flere kommuner er på vej.

Er det så forkert, hvis man er tyk, doven – og lykkelig? Trives man så på en forkert måde?
Mia Husted, UCC

HOLD MÅLEHESTEN

Mia Husted er skeptisk over for tendensen med at måle trivsel, der nu også vinder ind på dagtilbudsområdet. For uanset hvordan man spørger, er der en risiko for at ramme ved siden af.

"Hvis man spørger til et barns sociale relationer, og et barn fx kun har to venner, er det så udtryk for, at barnet er ensomt? Eller er det udtryk for, at barnet er lidt introvert og forsigtigt og rent faktisk er i trivsel med sine to venner? Dét vil en måling ikke kunne tage højde for. Men det vil en pædagog, der kender barnet, med det samme kunne spotte," siger Mia Husted.

På den måde fjerner målingerne den enkelte pædagog eller lærers dømmekraft. Målingerne har også en tendens til at se trivsel i et individperspektiv frem for at have fokus på at udvikle den pædagogiske praksis.

"Man bør være varsom med trivselsmålinger og trivselsregnskaber. Så snart der bliver udpeget og målt på bestemte faktorer, er det også de faktorer, man fokuserer på i arbejdet. Man kommer til at deponere sit faglige blik i målingen," forklarer Mia Husted.

Læs også Trivsel er svær at måle

TRIVSEL ER SOM EN HÅNDSÆBE

Trivsel er som begreb vanskeligt at få hånd om. Forskere og konsulenter i UCC kalder trivsel for ’en flydende betegner’, ’en bøvlet og superdiffus betegnelse’ og ’et håndsæbebegreb’. For trivsel er alt og intet. At trives handler både om at have det godt fysisk, psykisk og socialt. Måske fordi trivselsbegrebet er bøvlet, vinder et snævrere blik på trivsel frem, der næsten sætter lighedstegn mellem målbar sundhed og trivsel, pointerer Mia Husted.

I forbindelse med sin forskning kommer hun i rigtig mange institutioner, hvor hun ser et stigende antal trivselsfremmende tiltag og projekter fra forvaltningerne med fokus på ernæring, kost og fysisk aktivitet, der kan måles på. Der er fx børnehaver, der vejer børnene, vuggestuer med nul sukker-politik og institutioner, der tager på ugentlige motionsture, hvor det handler mere om, at alle skal løbe en kilometer end om at være på tur.

"Det er ikke, fordi det pædagogiske personale eller børnene ikke synes, det er interessant at lave rytmik og spise økologisk mad, men når det handler om trivsel, er pædagoger typisk mere optagede af en psykosocial fortolkning af begrebet: Altså, hvordan ser børnenes relationer ud, hvordan har de det med sig selv, og hvordan fungerer deres familier. Pædagoger ved godt, at børn ikke nødvendigvis trives, fordi de er tynde og aktive. Alligevel bekymrer det mig, at sundhedsfremmediskussionen kobles så tæt med trivsel, fordi det er med til at så en fundamental tvivl i den enkelte: For er det så forkert, hvis man er tyk, doven – og lykkelig? Trives man så på en forkert måde?" spørger Mia Husted.

Om Mia Husted