Hvad betyder kropsberøring for vuggestuebørn?

Noget afgørende mangler på 0-3-års området – nemlig berøring. Det mener adjunkt på UCC’s psykomotorikuddannelse Astrid Birch Nielsen, der har undersøgt betydningen af berøringsaktiviteter for de mindste.

HUN har haft kamera, blok og blyant med i en vuggestue for at blive klogere på, hvad berøringsaktiviteter kan betyde for små børns trivsel. Pilotprojektet blev gennemført for halvandet år siden i forbindelse med Astrid Birch Nielsens speciale på DPU og som forarbejde til en ph.d., hun vil skrive om emnet.

"Jeg observerede før, under og efter berøringsaktiviteterne, som gav flere positive interaktioner mellem børnene. Jeg fulgte bl.a. en pige, som havde det svært i interaktioner med andre børn, fordi hun havde vanskeligt ved at aflæse dem og fx kom til at skubbe eller bide. Under aktiviteterne havde hun nogle meget fine momenter, og bagefter kunne hun lettere aflæse og spejle sig i de andre børn, hvilket gav et bedre samvær. Min tese er, at pigen kunne mærke sig selv, og derfor også mærke de andre børn og deres grænser bedre," siger hun.

En pædagog gennemførte de berøringsaktiviteter, som Astrid Birch Nielsen havde udviklet i dialog med vuggestuen. De samarbejdede også undervejs om at vurdere resultaterne.

Læs også De lærer børn med diagnoser at være i deres egen krop

LAV MADDER PÅ MIN RYG

Et eksempel på en aktivitet var ’at lave madder på hinanden’: Fire børn smører to og to hinanden ind i creme. Et barn lægger sig på sin bare mave og fortæller, hvilken mad han eller hun gerne vil have lavet, mens de andre børn sammen med pædagogen fx laver en ’spegepølsemad’ på barnets ryg ved komme smør på med brede, flade strøg, spegepølse med faste tryk og ristede løg som små prik med fingrene. Og så er det et andet barns tur, fortæller hun.

"I dag lægger vi stor vægt på, at barnet er tæt på forældrene i den første tid, og at der er kropskontakt – helst hud mod hud. Når barnet starter i vuggestue, stopper det, og det kan være uhensigtsmæssigt i forhold til barnets udvikling. Psykomotoriske terapeuter og pædagoger bør med hver deres faglighed samarbejde om at styrke berøringsdelen i dagtilbud, for den er vigtig," siger Astrid Birch Nielsen.

Hun leder nu efter samarbejdspartnere, der ønsker at udvikle praksis og generere ny viden om berøringsaktiviteters betydning for børns trivsel og udvikling, fx i et inklusionsperspektiv.

Astrid Birch Nielsen

Cand.pæd.pæd.psyk., adjunkt på UCC’s psykomotorikuddannelse på Campus Nordsjælland:


asbi@ucc.dk eller 4189 8776