Hva’ så, pædagog, er du Batman eller Robin i dag?

Christianshavns Skole er i gang med at udvikle ’best practice’ for samarbejdet mellem lærere og pædagoger sammen med Københavns Kommune og UCC’s Trine Ankerstjerne. UCC magasin tog med hende på arbejde.

Kl. 9.44

Trine Ankerstjerne triller sin cykel gennem indgangen til Christianshavns Skole. Solen skinner over Prinsessegade, hvor børneråb og 10-frikvarterslyde flyder over mod den formiddagsstille indgang til Christiania. Christianshavns Skole deltager sammen med fem andre københavnske skoler i Undervisningsministeriets projekt om at udvikle ’best practice’ på lærer-pædagogsamarbejdet i skolen. I dag skal ni pædagoger, som deler deres tid mellem skolen og de nærliggende fritidshjem, have konkrete redskaber til, hvordan de kan komme endnu mere på banen i skolen – både i den understøttende undervisning, og når de har en klasse alene.

En af de helt store udfordringer og misforståelser ved understøttende undervisning kan koges ned til at handle om en glemt halv paragraf, forklarer Trine Ankerstjerne, mens hun parkerer cyklen op ad hegnet. I folkeskolelovens paragraf 16 a står der, at: "den understøttende undervisning skal bruges til forløb og læringsaktiviteter, der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer og alsidige udvikling."

"Langt de fleste pædagoger tror, at sætningen stopper før det ’eller’. Men hvis vi alle sammen bliver bedre til at læse den paragraf til ende, så er der håb for, at pædagogerne bliver mindre fortabte i skolen. For det er jo de her ting, de kan: Understøtte elevernes motivation, trivsel og læringsparathed," siger Trine Ankerstjerne.

Meningen med de to timers workshop i dag er, at skolepædagogerne skal lære om metoden aktionslæring og klædes på til at observere og udvikle hinandens og senere deres lærerkollegers undervisning og pædagogiske praksis. På vej op ad trappen i den gamle skolebygning småsnakker Trine Ankerstjerne med Jesper Sell, der er konsulent i børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. De to skal styre dagens workshop sammen. Vi skal være i biologilokalet på 2. sal, hvor der ligger en alligator på et af de høje sorte borde og står kander med kaffe og the og stakke af post-its på et andet.

Læs også Mistrivsel på cyberspace: Børn og unge skader sig selv på nettet

10.01

Trine Ankerstjerne kigger på uret. "Vi giver lige de sidste et par minutter til at komme … bare så I ikke tror, jeg lider af sløvsind." Hun går rundt og småsnakker med pædagoggruppen, der i skjorteærmer, hættetrøjer og bare sommerarme har taget plads ved de høje borde. Det er tredje gang, hun møder pædagoggruppen, så de kender hinanden. Sidste gang blev der talt meget om pædagogernes rolle i skolen, den famøse eller-sætning og alt det, pædagogernes faglighed kan bidrage med. Når gruppen forlader rummet i dag, skulle alle gerne være klar til at lave aktionslæringsforløb, som Trine Ankerstjerne og Jesper Sell skal ud og observere.

Aktionen eller eksperimentet er at gøre noget i undervisningen på en ny måde for at få noget nyt til at ske.

"Det handler om at lære af eller raffinere sin praksis. Det er vigtigt, at aktionen eller eksperimentet er noget, man ikke har prøvet før. Det skal være en ny handling," forklarer Trine Ankerstjerne.

Hvis man fx gerne vil have timen til at begynde mere roligt, kunne man eksperimentere med at gøre dagens forløb mere tydeligt for børnene på tavlen eller sætte noget rolig musik på.

Lærerne på skolen har også arbejdet med aktionslæring, og pædagogisk afdelingsleder Anders Boesen har som en klar vision at klæde skolepædagogerne lige så godt på til samarbejdet, så det investerer skolen bevidst i. Målet er, at pædagoger og lærere får et eksemplarisk samarbejde, hvor de fx kan observere hinandens praksis på kryds og tværs og give brugbar feedback, der kan udvikle undervisning og pædagogik.

AKTIONSLÆRING – ULTRAKORT

Aktionslæring handler grundlæggende om at eksperimentere og få en andens blik på sin praksis for at udvikle den. Der skal som minimum være én person, der gennemfører aktionen, og en, der observerer den og kan give feedback til sin kollega. Der er fem faser i aktionslæring:

  • Formulér problemet og det, du vil undersøge eller understøtte. Det kan fx være, at der er for meget støj og kaos om morgenen, og at du vil tage nogle nye redskaber i brug.
  • Iværksæt aktionen. Planlæg, hvad det er, du vil gøre anderledes. Det kunne fx være at blive tydelig om dagens program eller sætte stille musik på i klassen.
  • Gennemfør og observer aktionen. En observatør kigger med. I har aftalt på forhånd, hvad observatøren skal fokusere på.
  • Didaktisk samtale. Observatøren stiller åbne og nysgerrige spørgsmål og giver feedback på aktionen.
  • Bearbejd erfaringerne. Brug erfaringerne til at udvikle praksis. Lav eventuelt en ny aktion.

 10.22

Jesper Sell taler om rollerne som henholdsvis observatør og fokusperson – og om de forskellige roller i undervisningen. Der lyder spredte grin, da et stort billede af Batman og Robin i grå, gul og rød 70’er spandex toner frem på tavlen.

"Nogle gange er man Batman, andre gange er man Robin. Det vigtige er bare, at man er enige om, hvem der er hvad hvornår," forklarer Jesper Sell.

Som skolepædagog kan man lige så vel have en Batman-rolle som en Robin-rolle. Nogle af støttefunktionerne – fx når man er støtte for en enkelt elev – vil være udprægede Robin-funktioner.

"Ind imellem kan man som pædagog opleve, at man får en Robin-funktion, selvom man har kompetencerne til at være Batman. Andre gange står man solo som Batman og mangler en Robin. Men rollerne er lige vigtige. Man kan sige, at hvis Robin ikke var der, så ville Batman få rigtig mange murbrokker og laserstråler i hovedet," siger Jesper Sell.

Læs også Nyt refleksionsværktøj sætter fokus på læringsmiljøer

11.27

De ni skolepædagoger sidder bøjet over gule post-it-sedler. Det er blevet tid til, at de skal lave nogle konkrete nedslag på deres praksis i hverdagen, som de vil udvikle. Pædagogerne brainstormer på problemer og udfordringer, der kan blive til aktioner. Én skriver med store røde sprittusch-bogstaver: "Fokus på rolleskift og overgange i undervisningen". En anden skriver med blå kuglepen: "Opdeling af stillesiddende læring og aktivitet". De sætter de mange gule sedler op til et stort papirpatchwork på vinduet ud mod det store kastanjetræ i skolegården. Trine Ankerstjerne erklærer ferniseringen for åben, og pædagogerne kigger nysgerrigt på hinandens sedler, budskaber og udfordringer.

"Få en god start på timen, så vi kommer godt i gang", "Ro ved fælles beskeder", "Alle føler sig hørt", "At kunne fastholde interessen hos børnene", "Styrkelse af klassekulturen", "Struktur i undervisningen med ’brainbreaks’", "At give alle mulighed for at deltage". Alle læser i stilhed.

11.31

"Det er jo mange af de samme problematikker, I kommer ind på her," siger Trine Ankerstjerne og grupperer sedlerne i temaer.

"Hvis man ser på jeres sedler og temaer fra et børneperspektiv, så er I optagede af at sikre trivslen i klasserummet og give alle børn mulighed for at deltage. Netop arbejdet med inklusion og trivsel er en del af jeres pædagogiske kernefaglighed. Men som pædagoger har I måske brug for nogle metoder til at blive bedre til at være dem, der sikrer ro, og giver alle elever mulighed for at deltage og trives."

Peter, der som alle de andre både arbejder på skolen og fritidshjemmet, forklarer:

"Jeg er meget i 0. og 1. klasse, og jeg kan se, at det giver ro og tryghed, når lærerne har en struktureret dagsorden for dagen. Dér synes jeg, at jeg mangler noget i forhold til klasseledelse," forklarer han.

Trine Ankerstjerne nikker.

"Jo mere styring de voksne tager over, hvad der skal ske, jo større sandsynlighed er der også for, at alle børn trives. De børn, der kan navigere i kaos, kan også trives i styrede sammenhænge. Men ikke omvendt," siger hun.

En af de andre pædagoger, Nico, supplerer:

"Men det er vigtigt, at det er et anderledes tilbud, vi kommer med. At det ikke er røv til stol-undervisning. Børnene skal ud og have kroppen med. Den kropslige bevidsthed er en vigtig del af vores rolle," siger han.

Læs også Kan børnene trives, hvis pædagoger ikke gør det?

12.57

I løbet af efteråret skal Trine Ankerstjerne og Jesper Sell ud og observere og give feedback på skolepædagogernes forskellige aktioner med børnene. Og til foråret skal pædagogerne så observere hinanden og senere deres lærerkolleger som en del af projektet med at udvikle ’best practice’ for samarbejdet.

"Nu er jeres opgave at blive helt skarpe på, hvad det er i jeres praksis, I selv ønsker at arbejde med og udvikle. Vi glæder os til at komme ud og være med. Namaste! Tak for i dag," siger Trine Ankerstjerne, mens der bliver smilet og pakket sammen i biologilokalet.