3 tips til øget teenagetrivsel

Forskning viser, at bevægelse i løbet af skoledagen gavner elevernes læring og trivsel. Men jo ældre eleverne er, jo sjældnere bliver de præsenteret for motion i timerne. UCC’s Inge Regnarsson giver idéer til, hvordan skolerne kan komme i gang.

BEVÆGELSE FREMMER TRIVSEL

En række forskellige former for fysisk aktivitet i skolen har positiv effekt på elevernes læring, trivsel og sundhed. Det dokumenterer en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse udarbejdet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Få inspiration til bevægelse i skolen her:

vidensraad.dk/content/fysisk-aktivitet

Kilde: Rapporten ’Fysisk aktivitet – Læring, trivsel og sundhed i folkeskolen’, Vidensråd for Forebyggelse, marts 2016

NÅR landets udskolingsklasser har dansk, matematik eller geografi, er elevernes bagdele oftest plantet i stolen. Selvom bevægelse er en central del af en mere varieret skoledag efter skolereformen, sker det ikke så tit, at teenagerne bevæger sig i timerne. Og det er ærgerligt, mener lektor Inge Regnarsson, som er underviser og konsulent i idræt og bevægelse på UCC.

Læs også Mistrivsel i cyberspace: Børn og unge skader sig selv på nettet

MINDST BEVÆGELSE I UDSKOLINGEN

Kun ca. hver tredje lærer i udskolingen benytter bevægelse mindst to gange om ugen, mens det gælder for to ud af tre lærere i indskolingen. Det fremgår af KORA-rapporten ’En længere og mere varieret skoledag’ fra november 2015.

"I udskolingen er der en tendens til, at legen og det impulsive forsvinder, fordi de unge skal blive prøveparate. Men mange af de ældste elever ville opleve bedre trivsel, hvis de fik brugt deres krop både i fagundervisningen og i pauser," siger Inge Regnarsson. Hvis din skole gerne vil i gang med bevægelse, anbefaler hun:

Brain breaks

Gør den naturlige kropslige uro, som eleverne oplever i løbet af dagen, til noget legitimt og positivt. Start i det små med at få bevægelse ind i faglektionerne. Begynd med såkaldte ’brain breaks’ – aktive pauser af op til fem minutters varighed. Det er små lege og aktiviteter, som ikke er koblet til lektionens fagindhold, men som giver ilt til hjernen og får det lærte stof til at bundfælde sig.

Aktive pauser

Husk, at elevernes præstationer ikke forringes af pauserne, det forholder sig snarere omvendt. En aktiv pause kan foregå fx sådan: Eleverne er sammen parvis, og elev A står med ryggen til elev B, der står på en stol. Elev B lader en sammenrullet papirkugle eller et penalhus falde, og elev A skal nå at gribe genstanden, inden den rammer jorden.

Fysisk undervisning

Når de aktive pauser er blevet en fast del af undervisningen, kan I gå videre med bevægelse, der kropsliggør det faglige stof, der arbejdes med i lektionen. Eleverne kan fx undersøge Newtons love og sammenhængen mellem fart, acceleration og resulterende kraft ved at skubbe, puste eller påvirke bolde, der ligger rundt omkring på gulvet.

KONTAKT

UCC yder konsulentbistand og afholder fx workshops for skoler, som vil arbejde målrettet med bevægelse i undervisningen. Vil du høre nærmere, så kontakt

Inge Regnarsson, cand. scient. i idræt, lektor og konsulent: inre@ucc.dk eller 4189 7690