Så snak dog kurdisk for helvede

Rawand Samal Jalal har boet i Danmark, siden hun var tre og kan tale syv sprog. UCC magasin har mødt den 32-årige ph.d.-studerende til en snak om at vokse op som flersproget i Danmark. For selvom det burde være et kæmpe plus at have flere sprog, er det langt fra altid sådan.

Der står blå-hvide musselmalede tallerkener i tallerkenhylden i Rawand Samal Jalals store, åbne køkken. Hun er født i det nordlige Irak og taler foruden kurdisk et meget smukt klingende rigsdansk samt engelsk, tysk, tyrkisk og to varianter af arabisk. Hun kom til Danmark som toårig med sine universitetsuddannede forældre i midten af 1980’erne og kunne kun kurdisk, da hun begyndte i børnehave i Hvidovre.

”Jeg må være startet i børnehaven uden at kunne et ord dansk, men jeg kan ikke huske nogen situationer, hvor jeg havde problemer med sproget. Jeg lærte det,” siger Rawand Samal Jalal.

I dag er hun cand.mag. og arbejder på en ph.d.-afhandling om flersprogede børns engelsktilegnelse på UCC og Københavns Universitet. UCC magasin har mødt hende til en snak om at vokse op som flersproget i Danmark.

Hypotesen er, at når man er god til sit modersmål, bliver man også bedre til at tilegne sig andre sprog fx dansk og senere engelsk

SE MIN KJOLE, SMAG MIT BRØD

Når man spørger Rawand Samal Jalal, om hun selv kan huske nogle situationer fra børnehave, skole eller gymnasium, hvor hendes flersproglige baggrund er blevet inddraget som noget positivt, er svaret i første omgang nej. Så tøver hun lidt, mens tankerne flyver tilbage til 1990’ernes Hvidovre. Og så popper små glimtvise børneerindringer alligevel op. Hun husker fx en fest på skolen i de små klasser, hvor hun havde traditionelt kurdisk festtøj på.

”Jeg kan huske, at en lærer sagde ’hvor er det flot’ og spurgte, om det var sådan noget tøj, man gik med, der hvor mine forældre kom fra. Det gjorde mig stolt, fordi jeg følte, at det sted, jeg kom fra, blev værdsat og rost, og at det også var noget fint at være lidt anderledes,” forklarer hun.

Hun husker også en episode, hvor hun havde nogle traditionelle kurdiske pandestegte brød med i skole med Nutella på. En af de voksne så madpakken og syntes, det var spændende og fik lov at smage.

”Hun sagde ’uhm’, og så bad hun om opskriften. Jeg blev glad, for det brød var jo noget, der kom hjemme fra mig og var forbundet med min baggrund. Hun ikke bare accepterede det, men hun roste det og var interesseret i det. Det er en lille ting, men det betød noget for sådan en lille pige.”

Læs også Urdu og polsk i store doser gør børnene bedre til dansk

FOLK SKAL JO HØRE, HVAD VI KAN

Rawand Samal Jalal har altid talt kurdisk med sin mor og far og dansk med sine to mindre brødre. Sådan har det været fra begyndelsen, og sådan er det stadig. Hun kan ikke huske, at nogen nogensinde har fordømt hende direkte på grund af hendes sprog eller baggrund.Alligevel har hun altid følt, at hun bar en skygge af anderledeshed.

”Jeg har som barn fx aldrig brudt mig om, hvis vi talte kurdisk foran etniske danskere i supermarkedet. Hvis mine forældre spurgte mig om noget på kurdisk, svarede jeg på dansk. Jeg tror, jeg følte, at det ekskluderede os, at vi talte kurdisk, for så kunne folk jo ikke høre, at vi kunne tale dansk,” forklarer hun og peger på, at tonen i medierne også betyder meget . Når hendes forældre så nyheder i fjernsynet, blev der sagt ord som ’fremmedarbejdere’, ’flygtninge’, ’udlændinge’ og ’indvandrere’.

”Som barn hørte jeg også politikere fra DF med holdningen ’man skal snakke dansk, når man bor i Danmark.’ Og selvfølgelig påvirker det. Jeg ville gerne passe ind,” siger Rawand Samal Jalal og husker en episode fra et butikstorv, hvor hun hørte en ældre dame sige ”så snak dog dansk for helvede!” til nogle børn.

”Dengang tænkte jeg, at det var unfair, racistisk og ondt af hende at sige sådan. Men samtidig tænkte jeg også inde i mig selv ’Hvorfor taler de ikke bare dansk?’. Hvis det samme skete i dag, ville jeg nok tænke ’Så lad dem dog tale deres eget sprog. Det kan jo gavne deres kognitive udvikling,’” siger hun med et stort smil. Som sprogforsker ved hun, at den internationale forskning entydigt peger på, at det er godt for sprogtilegnelsen at have flere sprog med sig i bagagen og bruge dem.

SKRIVE PÅ SIT MODERSMÅL

Som lille fik hun læst børnebøger højt på kurdisk af sine forældre, fulgte med i teksten og lærte at skrive små ord på det anderledes skriftsprog. Rawand Samal Jalal var en del af den generation af flersprogede danske børn, som fik modersmålsundervisning i folkeskolen. I 6. klasse tog hun sammen med de andre børn med kurdisk baggrund til en skole i Greve og fik modersmålsundervisning i kurdisk to timer om ugen.

”Vi lærte the basics: alfabetet og at skrive kurdisk. Jeg kunne rigtig, rigtig godt lide det. Det var sejt at lære at skrive et andet skriftsprog, og så kunne jeg komme hjem til mine forældre og vise det. De var selvfølgelig stolte af mig,” husker hun.

I dag ved hun også, at forskningen peger på, at netop det at kunne skrive på sit modersmål er en speciel fordel, når man senere skal lære andre sprog.

Læs også And the winner is… English

EN KULTUREL KAMÆLEON

Rawand Samal Jalal har med sine egne ord været god til at passe ind både i børnehave, skole, gymnasium og universitet og alle andre steder. Ind imellem er der faldet småracistiske eller stødende bemærkninger om folk med en anden kulturel eller sproglig baggrund.

”Jeg vil ikke sige, at jeg har undertrykt min baggrund, men jeg har i hvert fald været god til at camouflere mig, så jeg ikke skulle virke fremmed. Jeg kunne heller ikke lide, når de pakistanske drenge i min klasse talte for meget urdu sammen. Jeg havde en fornemmelse af, at det ikke var okay, for ’det gør man ikke’. Jeg har altid mest haft etnisk danske veninder og som noget naturligt talt dansk med mine brødre, så på den måde har jeg ikke lavet mig om.”

Når hendes holdkammerater fra håndbold talte om ’klamme perkere’ i omklædningsrummet, tilføjede de altid ’Altså ikke sådan nogen som dig, Rawand, du er slet ikke sådan.’

”Det var jeg stolt af dengang, og de mente det virkelig også, for jeg tror ikke, de så mig som fremmed, men det rammer alligevel.”

Hun har svært ved at pege på, hvorfor hun har haft det sådan. Hendes mor har altid gjort meget ud af, at der ikke var nogen grund til at føle sig mindre værd på grund af sin baggrund. Tværtimod.

”Hun har ikke skammet sig. Hun har talt det sprog, hun ville, og hun er stolt af den, hun er, og af den, jeg er,” siger Rawand Samal Jalal.

Det var første gang, jeg oplevede en autoritet − et menneske udefra − som roste mig for at have en anden sproglig baggrund, og som så det som noget entydigt positivt.

SÅ GODT, AT DINE FORÆLDRE HAR TALT KURDISK TIL DIG

Alligevel var hun 25 år og i gang med sit speciale på engelskstudiet på universitetet, da hun for første gang fik en oplevelse af sin sproglige baggrund som noget entydigt positivt. Professoren, der var hendes vejleder, spurgte meget interesseret til hendes baggrund.

”Hun var meget interesseret i at høre, om jeg havde haft modersmålsundervisning, og om jeg kunne skrive på kurdisk og alt sådan noget, som jeg nu ved, kan fremme den senere sprogtilegnelse. Det var første gang, jeg oplevede en autoritet − et menneske udefra − som roste mig for at have en anden sproglig baggrund, og som så det som noget entydigt positivt. Hun sagde, at det var SÅ godt, at mine forældre havde talt kurdisk til mig, og spurgte meget ind til det.”

På det tidspunkt havde Rawand Samal Jalal aldrig været direkte stolt af sit modersmål. Nu så hun det for første gang som noget virkelig positivt at have mange sprog.

”Det betød meget, måske også fordi jeg i alle de år på universitetet aldrig var blevet mødt med nogen positive kommentarer om min sproglige baggrund. Tværtimod var der episoder, hvor jeg oplevede, at jeg som flersproget blev hængt ud. Og så kom der pludselig en professor med høj status og så helt anderledes på det,” forklarer hun.

Hun følte sig set og anerkendt for den, hun var, og det, hun havde med sig. Det var et vendepunkt for hende, og måske var det i virkeligheden her, at det første frø til det ph.d.-projekt, som hun lige nu arbejder med, blev sået.

Det var først, mens Rawand Samal Jalal skrev speciale på universitetet, at det for alvor gik op for hende, hvor mange sproglige fordele det giver at være tosproget.

LAVSTATUS KVÆLER SPROG

I ph.d.-projektet undersøger og sammenligner hun etsprogede og flersprogede elevers engelskkompetencer. Den internationale forskning viser, at det at have flere sprog er en fordel i forhold til at tilegne sig endnu flere sprog. I mange andre lande har flersprogede børn lettere ved at lære et nyt sprog som fx engelsk end deres etsprogede kammerater. I Sverige har flersprogede elever krav på modersmålsundervisning, og her viser data fra skolerne tydeligt, at de flersprogede, der er gode på deres modersmål, faktisk klarer sig bedre end deres etsprogede kammerater i engelsk. Billedet er det samme i en række andre lande. Men i Danmark viser blandt andet PISAundersøgelserne, at flersprogede elever ikke klarer sig specielt godt i engelsk. Og det er mærkeligt.

Læs også Sprog i både skole og hjem er en sikker vinder

”Hypotesen er, at når man er god til sit modersmål, bliver man også bedre til at tilegne sig andre sprog fx dansk og senere engelsk,” forklarer Rawand Samal Jalal.

Her kan det pædagogiske redskab translanguaging være en metode, som flersprogede børn og unge kan bruge til at tilegne sig et nyt sprog. Det betyder forenklet fortalt, at man bruger sine ressourcer på tværs af sprog, når man skal lære et nyt sprog.

”Hvis man fx skal lære engelsk, så er det en fordel, at man kan kurdisk eller tyrkisk i forvejen, fordi hjernen allerede kan tænke i flere sproglige baner. Som flersproget ved du godt, at tingen ’et glas’ ikke altid hedder et glas, men har forskellige betegnelser på forskellige sprog. Allerede dér er man foran,” forklarer hun.

En af de ting, der måske spænder ben for de flersprogedes læring, er deres modersmåls status i samfundet. Rawand Samal Jalal peger på, at en række af de mellemøstlige sprog som kurdisk, tyrkisk, arabisk og urdu har lavstatus.

”Hvis elevens første sprog ikke har social værdi i samfundet, vil han eller hun gradvist erstatte sit første sprog med det andet − og det vil påvirke elevens sproglige udvikling og senere tilegnelse af sprog. I de situationer vil flersprogetheden have en negativ påvirkning, når eleven fx skal lære engelsk eller tysk,” forklarer hun.

Hvis læreren bare er nysgerrig og imødekommende i forhold til de andre sprog, eleven har med sig, er vi kommet langt.

DET SPROG GIDER JEG IKKE HØRE PÅ

Hun har mange eksempler fra både sin empiri og sin egen opvækst på, at nogle sprog har lavstatus, og at elever får negativ respons på at have flere sprog. På en af de skoler, hvor hun har fulgt elever i forbindelse med projektet, var hun vidne til en gruppe mindre børn fra indskolingen, der kom ind på kontoret, fordi en af dem havde slået sig.

”Børnene taler indbyrdes på deres eget sprog, fordi en af dem jo er kommet til skade. Sekretæren på kontoret siger hårdt til børnene: ’Det sprog gider jeg ikke at høre på. I kan tale dansk.’ Men når en voksen og en autoritet siger sådan, viser hun jo meget eksplicit, at deres modersmål ikke er velanset, og at de ikke skal tale det,” siger Rawand Samal Jalal.

En stor del af løsningen ligger i skolernes, lærernes og pædagogernes tilgang til elevernes modersmål.

”Hvis læreren bare er nysgerrig og imødekommende i forhold til de andre sprog, eleven har med sig, er vi kommet langt. Man kan jo fx spørge ’hvad hedder det, vi taler om lige nu, egentlig på dit modersmål?’ Det er den slags, der betyder, at eleverne bliver teknisk dygtigere til sprog. Og psykologisk ranker de ryggen og føler, at deres sprog er værdsat, og at de kan bruge det,” forklarer hun.

RAWAND SAMAL JALALS PH.D.-PROJEKT ’TOSPROGEDES TILEGNELSE AF ENGELSK’

Ph.d.-projektet bygger på empiri i form af spørgeskemaer og tests fra 232 elever på skoler i hovedstadsområdet. Af den store gruppe elever er der udvalgt 12 flersprogede børn, som alle har tyrkisk baggrund, og som Rawand Samal Jalal har fulgt tæt i fem måneder med både observationer, tests og interviews på både tyrkisk, engelsk og dansk.

International forskning viser, at børn med flere sprog har en fordel, når de skal tilegne sig flere sprog. Men i Danmark viser blandt andet PISA-undersøgelserne, at flersprogede ikke klarer sig specielt godt i engelsk. Resultaterne står i skarp kontrast til situationen i mange andre lande fx Sverige, hvor flersprogede børn, der har modtaget modersmålsundervisning, generelt klarer sig godt og bedre end etsprogede børn i engelsk. Her er det at have flere sprog en fordel i forhold til kognition og tilegnelsen af flere sprog. Så hvad er forklaringen på, at mange tosprogede børn i den danske folkeskole ikke har nemt ved at lære engelsk? Det undersøger ph.d.en.

DET ER IKKE FARLIGT AT TALE SIT MODERSMÅL

Forskningen er i hvert fald klar: Det nytter og virker, når man får lov til at udvikle sit modersmål og fx taler sproget med sine forældre derhjemme.

Læs også Modtageklasser giver den bedste start

”Set i lyset af det er det interessant at se, at mange flersprogede forældre, som selv er andengenerationsindvandrere, tror, at det er farligt, at de taler deres modersmål. Der hersker en idé om, at hvis ikke man lærer dansk hjemmefra, så bliver børnene ikke gode i skolen. Men i virkeligheden forholder det sig faktisk modsat, så det er en skrøne, der bunder i uvidenhed,” siger Rawand Samal Jalal, der håber, at hendes forskning blandt andet kan være med til at skubbe til den slags skrøner.

”Jeg håber, at jeg kan være med til at udbrede en forestilling om, at det er godt at kunne sit modersmål, og at det er en god ting, at elever kan udnytte deres eget sprog positivt i skolen og i sprogtilegnelsen. Kort sagt: At sætte det at have flere sprog i et langt mere positivt lys.”

Jeg vil ikke sige, at jeg har undertrykt min baggrund, men jeg har i hvert fald været god til at camouflere mig, så jeg ikke skulle virke fremmed

TRE SPROG OG EN BABY

Overvejelserne om at vokse op med mange sprog har pludselig fået stor aktualitet ikke bare fagligt, men også personligt, for Rawand Samal Jalal. Hun og hendes mand bliver nemlig forældre for første gang om få måneder og taler meget om, hvad for en sproglig verden deres datter skal vokse op i. Hendes mand har tyrkisk baggrund, hun har kurdisk, og de taler dansk sammen, så datteren kommer til at vokse op med dansk som primært sprog. Men planen er, at hun både skal lære kurdisk og tyrkisk.

”Min mand synes, det er fint, hvis hun bare lærer dansk. Men jeg har det nok på en anden måde, efter at jeg er begyndt at forske i området og ved, at det at lære flere sprog påvirker barnets kognitive udvikling meget positivt,” siger hun.

Selv taler hun stadig med stor fornøjelse kurdisk med sine forældre, og hendes indre sprognørd fornægter sig ikke:

”Jeg kan tit finde på rette på dem og skælde dem ud, hvis de blander for meget dansk eller andre sprog ind i det kurdiske,” siger hun med glimt i øjet.

Rawands syv sprog

En hurtig rundfart i de mange sprog på Rawand Samal Jalals sprog-cv.

  1. IRAKISK-KURDISK, som er hendes modersmål. Rawands forældre er kurdere, og hun kom til verden i det nordlige Irak.
  2. DANSK, som hun lærte, da hun som treårig kom i dansk børnehave.
  3. ENGELSK, som hun fik i skolen i 5. klasse og siden har læst på universitetet.
  4. TYSK, som hun fik i skolen i 7. klasse.
  5. KLASSISK ARABISK, som hun lærte på et semester i Egypten og et semester i forbindelse med sine studier i religionsvidenskab på Københavns Universitet.
  6. ARABISK MED SYRISK DIALEKT, som hun læste på universitetet af interesse.
  7. TYRKISK, som hun har lært på Åbent Universitet, blandt andet fordi hendes mand har tyrkisk baggrund.

Ph.d.-studerende på UCC og Københavns Universitet. Ph.d.-projektet undersøger flersprogede elevers engelskkompetencer sammenlignet med etsprogedes. Projektperioden er fra 2015-18. Cand.mag. i engelsk og religion. Har arbejdet tre år som gymnasielærer.