Kronik: Genindfør faget dansk som andetsprog på læreruddannelsen

Der er alarmerende mangel på lærere, som kvalificeret kan undervise de nytilkomne flygtningebørn – både i modtageklasser og almindelige skoleklasser. Landets kommuner bruger store summer i et forsøg på at efteruddanne sig ud af problemet.

Får de flygtningebørn, der i øjeblikket kommer til Danmark, mulighed for at udnytte deres potentiale i folkeskolen? Får de en ungdomsuddannelse, og fortsætter de i uddannelsessystemet? Vil de deltage i og bidrage på arbejdsmarkedet og blive aktive samfundsborgere på linje med deres jævnaldrende født i Danmark?

Alle kommuner kæmper for at løfte den store opgave med de mange nye flygtningebørn. Det handler i høj grad om at skaffe lærere, der kan undervise i dansk som andetsprog i de modtageklasser og på de hold, som kommunerne opretter i rekordfart.

En kortlægning fra 2016, foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på vegne af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, viser, at kommunerne har en ekstraordinær opgave med at rekruttere og videreuddanne lærere til at varetage undervisningen. Det er nemlig blevet væsentligt sværere at finde lærere, der besidder de formelle kompetencer til opgaven.

Derfor ser vi også i UCC’s videreuddannelse en eksplosiv stigning i henvendelser fra kommuner, der ønsker kurser, der opkvalificerer lærere til at undervise flygtningebørnene.

Læs også Sådan bliver dit barn dygtig til dansk

Mens nogle kommuner prioriterer egentlig uddannelse, fx pædagogisk diplomuddannelse til lærere i modtageklasser, modtager andre lærere et kursus af en til fire dages varighed.

PROBLEMET BLIVER IKKE MINDRE

Selvom kommunerne bruger mange ressourcer på efteruddannelse, rækker de ikke til det store behov, der er. Og slet ikke til næste år og i årene, der kommer.

Ifølge KL var der sidste år 5.347 nytilkomne flygtninge i skolealderen. I 2016 forventer man, at der vil være 8.976, og ikke meget tyder på, at opgaven bliver mindre i den nærmeste fremtid.

Samtidig er det ikke kun modtageklasserne, der mangler lærere med ekspertise inden for dansk som andetsprog. Det gør folkeskolens andre klasser også − i natur/teknik, dansk, historie osv. I løbet af i år og næste år overflyttes langt de fleste flygtningebørn fra modtageklasse til en almindelig skoleklasse. Vi ser en klar tendens til, at overgangsprocessen er mangelfuld, så børn, der klarede sig godt i modtageklassen, hægtes fagligt af i de almene klasser. Dette bekræftes i svensk forskning, og det er et kæmpe problem, hvis ikke hele skolen formår at give alle børn den rette undervisning.

DE SIDSTE EKSPERTER DIMITTERER TIL NÆSTE ÅR

Faget dansk som andetsprog blev nedlagt med læreruddannelsen i 2013. I den nye uddannelse blev dansk som andetsprog en del af undervisningen i de andre fag, men slet ikke i et omfang, der kan levere specialister inden for dette − højt specialiserede − fagområde. Heller ikke selv om vi på UCC’s læreruddannelse gør alt, hvad vi kan for at kvalificere de lærerstuderende på området.

Læs også Urdu og polsk i store doser gør børnene bedre til dansk

Lærere med dansk som andetsprog som specialisering er uddannede til at være en ressource både for elever, kolleger og ledelse. De kan bl.a. støtte og evaluere elevernes sproglige udvikling på tværs af fag. De har indsigt i, hvad det betyder at gå i skole på sit andetsprog, og hvordan førstesproget kan være en ressource for læring. De er uddannede til at tilrettelægge undervisning, der imødekommer elevernes behov for at udvikle fag og sprog samtidig, og har stor viden om fagsprog, faglig læsning og faglig mundtlighed på tværs af fag. De kan vejlede kolleger i, hvordan de indtænker dansk som andetsprog i deres fag, og vejlede ledelsen i at kvalificere indsatsen omkring dansk som andetsprog på skolen generelt.

Vi har endnu ikke set alle konsekvenserne af at nedlægge faget. Det gør vi først i 2017, hvor de sidste læreruddannede med linjefag i dansk som andetsprog dimitterer. Ifølge den nye rapport fra EVA er der kommuner, der beklager, at lærerstuderende ikke længere kan vælge dansk som andetsprog på uddannelsen. Der ingen tvivl om, at den mangelsituation, som kommunerne aktuelt oplever, vil forstærkes.

Der vil altid være brug for opkvalificering af lærere, men dette er for vigtig en specialisering at overlade til efteruddannelsesfeltet alene. Der er stærkt brug for at få eksperter ind direkte fra læreruddannelsen. Det hører vi også fra Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, der − ligesom vi − kalder på handling fra politisk side.

DET HANDLER IKKE KUN OM DE NYE FLYGTNINGE

Vi må også slå fast, at opgaven med at sikre den rigtige undervisning til flersprogede elever ikke kun gælder de flygtningebørn, der ankom i 2015 og fortsat ankommer i stor stil, fordi deres hjemlande står i brand. Det handler også om børn af flygtninge og immigranter, der ankom for en eller flere generationer siden.

Vi kan se, at danske børn med flersproglig baggrund har det fagligt sværere i skolen end andre børn. Der er fx stadig et stort gab mellem afgangskaraktererne for etnisk danske elever og elever med en anden etnisk baggrund. Mange flersprogede elever klarer sig fremragende, men potentialet for forbedring er stadig stort.

Læs også Modtageklasselæreren på skolebænken

Den rigtige undervisning er den bedste investering, vi som samfund kan foretage os – foruden at sørge for daginstitutioner, der også kan løfte opgaven. Det er en investering, der menneskeligt set giver stor mening. Børnene fra Syrien, Irak, Eritrea mv. drømmer om at få et liv som alle andre børn. Det er også en investering, der set igennem økonomiske briller handler om, hvorvidt børnene bliver en gevinst for Danmark eller ej. Om de får mulighed for at bidrage med alle deres ressourcer.

BØRN SKAL VÆRE AKTIVE BORGERE

Hvis et barn ikke får den støtte og undervisning, barnet har brug for, er der reel fare for, at det som voksen vil få en ringere tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Og sagt lidt hårdt: Der er risiko for, at det vil komme til at tilhøre en – voksende – underklasse. Vi har en god og lang tradition i Danmark for at ville løfte de svageste med stort set alle midler, og vi har i den grad brug for, at alle børn bliver velfungerende og aktive borgere.

Man kan sige, at mens nedlæggelsen af faget dansk som andetsprog på læreruddannelsen i 2013 var et skridt i den forkerte retning, så er det et alvorligt fejltrin ikke at genindføre faget i en situation, hvor skoler, kommuner og hele samfundet akut mangler lærere med netop den profil. Der er ingen tvivl om, at læreruddannelserne er klar, og det er de lærerstuderende også!

Om Lone Wulff

Lone Wulff er lektor i dansk og dansk som andetsprog på UCC’s læreruddannelse. Mette Ginman er konsulent og lektor i dansk som andetsprog på UCC’s videreuddannelse. Begge deltager i en lang række uddannelses-, udviklings- og forskningsprojekter i kommuner og på skoler.