Investér i pædagogikken og styrk børns sprog

Hvordan sikrer vi, at børn er sprogligt kompetente, når de starter i skolen? Lad pædagoger og børn i fællesskab skabe pædagogiske læringsmiljøer i topform. Sådan lyder det fra Mia Husted og Ida Kornerup, der forsker i børns læring ved Professionshøjskolen UCC.

Får børn den allerbedste sproglige bagage med fra børnehaven, så de er rustet til deres skoleliv? Nej, der er plads til forbedring, viser flere forskningsresultater fra de senere år.

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viste i 2014, at der i mere end halvdelen af landets børnehaveklasser sidder børn med sproglige vanskeligheder, som børnehaven enten ikke har opdaget eller informeret skolen om. Og en ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet konkluderede i 2015, at danske pædagoger scorer lavt, når det gælder om at udvikle børns sprog.

Spørger man to læringseksperter på Professionshøjskolen UCC, Ida Kornerup og Mia Husted, er hjælpen dog snublende nær. Deres forskningsprojekter ”Læring for Alle” og ”Liv og Læring – i fremtidens daginstitution”, der begge afsluttes i år, peger nemlig i samme retning: At alle børns læring i høj grad bliver styrket i pædagogiske læringsmiljøer, som pædagoger, forskere og børn har samarbejdet om at skabe.

Læs også PÆDAGOGENS SPROG: Er han drengen med ADHD eller barnet, der leger?

PÆDAGOGER SKABER HØJ KVALITET, NÅR DE FÅR TID

Ida Kornerup efterlyser bedre normeringer i daginstitutionerne, der skal gøre det muligt for pædagogerne at vise, hvad de kan, også når det fx gælder børns sproglige udvikling. Arbejdet kræver faglig viden og tid, siger Ida Kornerup. Men tiden kniber det med.

”Min forskning viser, at pædagogerne ofte har alt for mange opgaver og alt for travlt. De vil gerne, men de har simpelthen ikke tid til at reflektere, planlægge og fordybe sig sammen med børnene. Vi ved, hvad der skal til for at styrke børns læring, men der er brug for en investering, hvis det skal kunne lade sig gøre i praksis. Når pædagogerne får tiden og lejligheden, sætter de hele deres faglighed i spil – og børnene bliver dygtigere,” siger Ida Kornerup.

Hun fremhæver, at de gode læringsmiljøer er karakteriseret ved, at de for det første skal udvikles af pædagogerne selv sammen med børnene og evt. med konsulentbistand. For det andet, skal pædagogerne have tid til planlægning og refleksion. Og så skal der være en høj andel af uddannede pædagoger blandt personalet. Hun har bl.a. undersøgt samlingen og måltidet som læringsmiljøer.

”Pædagogerne sagde selv i starten, at de følte sig forpligtede til at sætte en samtale i gang ved frokostbordet. Og da de observerede hinanden, kunne de se, at de styrede samtalen og stillede børnene lukkede spørgsmål som ’Hvor kommer mælken fra’? Når barnet har svaret ’fra koen’, er samtalen slut. Pædagogerne opdagede, at når de holder sig lidt tilbage, så begynder børnene at snakke sammen. Flere børn bliver involveret i samtalen, børnene får mere taletid, og de lærer mere,” siger Ida Kornerup. Og hun tilføjer:

”Når pædagogerne får tid til at sidde med en lille gruppe børn, bliver der plads til sensitivitet, fleksibilitet og kreativitet i det pædagogiske arbejde. Pædagogerne kobler sig på, hvad børnene er optaget af, og de understøtter den udvikling, børnene er i gang med. De skaber et læringsmiljø af høj kvalitet,” siger Ida Kornerup.

Vi må stole på, at pædagogerne og børnene selv har viden om, hvad der er godt at gøre, og det viser min forskning, at de har.

HVER DAGINSTITUTION MÅ FINDE SIN VEJ

Mia Husted er enig. Hun mener, at børnene skal tages med på råd, for ellers går vigtig læring tabt.

Læs også Psykomotorik giver unge et sprog om kroppen

”Vi skal styrke alle børns deltagelsesmuligheder. Det er jo ofte de samme børn, der har vanskeligheder, hvad enten vi kigger på sprog, sociale kompetencer eller sundhed, og en uforholdsmæssigt stor del er flersprogede børn eller børn fra socialt udsatte familier. Og det er helt afgørende, at udviklingen af læringsmiljøerne foregår i samarbejde med børnene og med de pædagoger, som kender børnegruppen,” siger Mia Husted.

Hun understreger, at børns læring hænger uløseligt sammen med deres trivsel og udvikling i øvrigt. Når barnet trives, lærer det bedre.

”Sund sprogudvikling handler jo også om, at barnet har sunde relationer til både pædagogerne og til de andre børn. Vi må stole på, at pædagogerne og børnene selv har viden om, hvad der er godt at gøre, og det viser min forskning, at de har,” siger Mia Husted.

Ida Kornerup er enig, og hun tilføjer:

”Børnegrupperne er stærkt mangfoldige i dag. Det taler for, at hver daginstitution må finde sin egen vej til at skabe de læringsmiljøer, som gavner lige netop disse børn,” siger Ida Kornerup.

Når pædagogerne får tid og lejlighed, skaber de læringsmiljøer af høj kvalitet – fx omkring frokostbordet – og børnene bliver dygtigere, siger UCC-forskerne.

NEJ TAK TIL TESTKULTUR I BØRNEHAVEN

Begge forskere er bekymrede for den aktuelle tendens til at benytte test som middel til at måle og fremme børns læring i børnehaven. I forbindelse med det regeringsinitierede forskningsprojekt ”Fremtidens Dagtilbud” er 12.000 børn blevet testet hvert halve år for at måle, om bl.a. deres sproglige kompetencer er blevet forbedret, efter at de har gennemgået helt bestemte læringsaktiviteter.

Læs også Billedbøger skal styrke sproglæring for de yngste elever

”Vi er på vej mod en testkultur, som tager udgangspunkt i prototypen på et barn og ikke bygger på en pædagogisk tradition, hvor børn lærer i fællesskaber, støttes af voksne, og hvor pædagogerne ændrer deres praksis undervejs, alt efter hvad der gavner barnet,” siger Mia Husted.

Hun og Ida Kornerup mener, at vi frem for at teste børnene hellere skal sikre, at læringsmiljøerne i daginstitutionerne er i top. I forbindelse med projektet Læring for Alle er der udviklet et værktøj, som pædagogerne kan bruge både til systematisk refleksion over deres egen praksis og til at vurdere kvaliteten af institutionens læringsmiljøer. Scoren går fra et til fem og dækker spændet fra lav kvalitet over god kvalitet til høj kvalitet. Nu skal værktøjet testes i en række børnehaver og tilpasses, så det kan blive klar til brug.

IDA KORNERUP

Forsker, ph.d. Leder af projektet Læring for Alle (2013-2016), hvor forskere, pædagoger og børn sammen skaber viden om bl.a., hvad der fremmer og hæmmer højkvalitetslæringsmiljøer i dagtilbud. En række daginstitutioner i fire danske kommuner deltager.

Kontakt

ik@ucc.dk eller

4189 7275

MIA HUSTED

Docent, ph.d. Leder af projektet Liv og Læring – i fremtidens daginstitution (2014-1016), som producerer viden, der understøtter praksisrelevant udvikling af læringsmiljøer i daginstitutioner. 130 pædagogiske medarbejdere og ledere samt 50 børn i alderen 3-5 år deltager.

Kontakt

mihu@ucc.dk eller

4189 8487