Fransk i folkeskolen: Kom nu op på hesten

Kun hver sjette folkeskole tilbyder eleverne fransk. Mangel på fransklærere er en dårlig undskyldning, fastslår lektor på UCC Annette Søndergaard Gregersen, der peger på, at fransk globalt set er lige så vigtigt at kunne som engelsk.

Danske børn med postnumre uden for hovedstadsområdet har meget få muligheder for at få fransk i skolen. Selvom alle folkeskoler i teorien har mulighed for at give eleverne valget mellem tysk og fransk som deres andet fremmedsprog i 5. klasse, er det kun hver sjette folkeskole i landet, der tilbyder fransk, viser en opgørelse, som fagbladet Folkeskolen har lavet på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet.

Langt størstedelen – mere end to ud af tre – af de skoler, der udbyder fransk, ligger i Region Hovedstaden, og fem ud af seks ligger på Sjælland. I store dele af Jylland ser statistikken helt sort ud. I Nordjylland og Syddanmark findes der fx kun i hver fjerde kommune en skole, hvor eleverne kan vælge mellem tysk og fransk. Det er brandærgerligt, mener Annette Søndergaard Gregersen, der er ph.d. og underviser i fransk på UCC’s læreruddannelse.

Læs også Billedbøger skal styrke sproglæring for de yngste elever

”Fransk har i store dele af verden samme status som engelsk. Der er ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor børn skal lære engelsk: Det skal de, fordi det er vigtigt. Og det er sådan set det samme med fransk. Det er et globalt sprog, som medvirker til, at vi kan begå os i hele verden. Det er et fælles kommunikationssprog, men også i høj grad et økonomisk sprog. Fransk er fx i fremdrift på store dele af det afrikanske kontinent,” forklarer hun.

Mange taler om, at de gerne vil have fransk på deres skole, men jeg savner handling bag ordene

ALLE SKAL KUNNE VÆLGE FRANSK

En af de oprindelige tanker i folkeskolereformen var da også at ligestille fagene fransk og tysk. I de første versioner af reformteksten fremgår det, at skolerne skal udbyde tysk eller fransk fra 5. klasse. Men det lille ord skal var i den endelige version af reformen ændret til et kan, sådan som det også var, da tysk og fransk var tilbudsfag fra 7. klassetrin.

”Personligt blev jeg vred. Jeg synes, det er et svigt fra både regering og opposition, der kommer med flotte tilkendegivelser på papiret og så trækker i land, når loven skal vedtages og føres ud i livet. Jeg er helt sikker på, at ændringen bunder i en økonomisk kalkule,” siger Annette Søndergaard Gregersen, der også sidder i fællesbestyrelsen i Fransklærerforeningen. Her har man i over 20 år arbejdet for, at tysk og fransk sidestilles.

Læs også Så snak dog kurdisk for helvede

”Fransk og tysk bør reelt sidestilles i folkeskolen, så alle børn får et valg og en mulighed for at vælge det sprog, de helst vil − ikke bare på udvalgte skoler,” siger hun og peger på, at danske unge, der kan fransk, kan få adgang til job i store globale virksomheder, og at Danmark på den måde kan få mennesker ud i verden, som repræsenterer en dansk tænkning og samtidig kan begå sig globalt.

Et sprog er ikke en blød ting, man kun hiver op af tasken, når man skal sige ’skål’ på et andet sprog. At lære fransk er en lige så hård kompetence som at lære naturfag. Det kommer ikke bare overnight. Det er et hardcore arbejde.

VI KAN IKKE SKAFFE FRANSKLÆRERE… ELLER KAN VI?

Allerede siden slutningen af 1980’erne har skolerne haft mulighed for at give eleverne valget mellem de to sprog. Men skoler og kommuner fravælger ofte at udbyde fransk af økonomiske grunde, fordi det er dyrere at oprette både et fransk- og et tyskhold, men også på baggrund af traditioner, myter og mangel på viden, påpeger Annette Gregersen. De færreste ved, at fransk er et verdenssprog, der er langt mere udbredt end fx tysk.

Men der er altså fortsat intet lovkrav om, at skolerne skal udbyde fransk. De kan vælge at gøre det, og her har både lærere, elever, skolebestyrelser og kommunalbestyrelser indflydelse og mulighed for at presse på. Og det bør de gøre, mener Annette Gregersen og refererer flere eksempler på, at det kan lade sig gøre at få sidestillet fransk og tysk. Det er blandt andet sket i Helsingør.

Hun giver ikke meget for, at det skulle være et problem at rekruttere fransklærere.

”Jeg hører ofte, at skolelederne siger: ’Desværre, jeg kan ikke skaffe en fransklærer’. Men som underviser af de kommende fransklærere er jeg indtil nu aldrig blevet spurgt af en skoleleder, om jeg kan skaffe eller anbefale en fransklærer. Ikke siden slutningen af 1980’erne har vi haft så mange franskstuderende hos os, som vi har nu, og vi kan godt skaffe fransklærere,” fastslår hun.

VÆK DE HVILENDE FRANSKLÆRERE

UCC magasin har gerne villet finde tal for hvor mange folkeskoler, der egentlig har problemer med at rekruttere fransklærere, men KL’s kontor for Børn og Folkeskole oplyser, at man ikke har et samlet overblik over dette. Der findes hverken statistikker eller andre opgørelser, der kan give et fingerpeg om et eventuelt rekrutteringsproblem med fransklærere – ej heller om problemet veksler fra landsdel til landsdel.

Indtil januar i år var UCC den eneste professionshøjskole i landet, der udbød fransk på læreruddannelsen og dermed uddannede folkeskolelærere i fransk. Siden 1. januar har man også kunnet læse fransk på VIA’s læreruddannelse i Aarhus. Men hvis faget for alvor skal have et boost, burde halvdelen af professionshøjskolerne udbyde fransk, påpeger Annette Søndergaard Gregersen.

Læs også And the winner is… English

”Som minimum burde tre-fire ud af de syv professionshøjskoler udbyde fransk, så man dækker regionalt. I øjeblikket har vi franskstuderende, der pendler frem og tilbage fra Odense. De står op klokken fire om morgenen – og kommer hver gang,” siger hun.

Hun pointerer også, at der sidder masser af uddannede fransklærere rundt omkring på skolerne, der aldrig har fået lov at bruge deres linjefag.

”Når vi holder efter- og videreuddannelseskurser, kan vi se, at der er rigtig mange lærere på skolerne, som aldrig har haft mulighed for at bruge deres linjefagseksamen i fransk. Det er da ærgerligt. Den gode nyhed er, at de kan sættes i spil,” siger hun.

Tidlig sprogstart:

Mindre børn leger fransk ind

Med folkeskolereformen skal eleverne have deres andet fremmedsprog som fx fransk i 5. klasse i stedet for i 7. klasse. Og det kan være en fordel, mener Annette Søndergaard Gregersen, der underviser kommende fransklærere på UCC’s læreruddannelse.

”De større elever vil groft sagt hellere tie stille på perfekt fransk end at sige noget forkert på fransk. Det er generelt kendetegnende for pubertetsbørn, når de skal lære sprog. Og den mekanisme kan vi komme væk fra, hvis eleverne starter med fransk i de mindre klasser,” siger hun og understreger, at det kræver nogle helt andre didaktiske og pædagogiske kompetencer hos lærerne at undervise mellemtrinnet i fransk.

Med en tidlig sprogstart i fransk udnytter man, at børnene stadig leger og er eksperimenterende.

”Vi ved, at mindre børn har en langt mere legende, nysgerrig og åben tilgang til at lære sprog. I 5. klasse er eleverne hverken store eller små. De er umiddelbare og motiverede, og det er et rigtig godt grundlag for at lære sprog. Derfor er det ærgerligt, at fransk først bliver en mulighed som valgfag i udskolingen,” siger hun og tilføjer, at der også er god grund til at tro, at flere drenge vælger fransk, når faget er på skemaet tidligere.

Om Annette Søndergaard Gregersen

Ph.d. og lektor i fransk på UCC’s læreruddannelse. Har selv undervist i fransk i folkeskolen og har de sidste 15 år undervist kommende lærere i fransk. Forfatter til en række bøger og artikler om sprog og læring, senest bogen ’Sprogfag i forandring’. Medlem af fællesbestyrelsen i Fransklærerforeningen.