Billedbøger skal styrke sproglæring for de yngste elever

Hvordan får man børnene i 1. klasse til at kommunikere aktivt på engelsk fremfor blot at lære nye ord? Og hvordan skal man undervise elever på et fremmedsprog, når de endnu ikke har lært at skrive? Det er nogle af udfordringerne, som tages op i en kommende lærebog i engelsk.

FORSKELLEN på at undervise en 1. og en 3. klasse i engelsk er stor. Det har mange lærere måttet sande, efter engelsk blev indført som fag for de yngste elever.

I 3. klasse er børnene allerede godt i gang med at læse og skrive. De er vant til at gå i skole og til at arbejde selvstændigt. Men de kompetencer har eleverne i 1. klasse ikke endnu. Det stiller helt nye krav til engelsklærerne.

“Lærerne skal fylde en hel lektion ud med mundtlig undervisning. De kan ikke sætte eleverne til at arbejde med skriveopgaver, og det giver kun mening i begrænset omfang at sætte dem til at tegne og farvelægge nye ord. Det giver en enorm mængde forberedelsestid, fordi læreren skal være på i samtlige 45 minutter,” forklarer Karoline Søgaard, lektor og underviser på læreruddannelsen på UCC.

Læs også Fransk i folkeskolen: Kom nu op på hesten

Hun er sammen med lektor Susanne Karen Jacobsen fra Professionshøjskolen Metropol i gang med at arbejde på en ny lærebog til engelsk fra 1. til 4. klasse, der netop griber fat i de problematikker, man står med som engelsklærer, efter tidlig sprogstart er indført.

Illustrationer i billedbøger gør det nemmere for børn at afkode et fremmedsprog. Derfor er billedbøger et godt element at bygge undervisningen op omkring, mener UCC-lektor Karoline Søgaard, der arbejder på en ny lærebog i engelsk for de yngste klasser

’TREE, BENCH, GRASS, BIRD…’

Bogen, som efter planen skal udkomme sidst på året, læner sig op ad forskning i, hvordan børn bedst lærer sprog. Blandt andet undersøgelser, som udpeger de tre bedste veje til sproglæring: Børn lærer sprog igennem gentagelser, som fx sange og remser, som allerede automatisk indgår i meget sprogundervisning. De lærer gennem lege, fx rollespil eller konkurrencer. Og de lærer igennem fortællinger. Dels stimulerer en god historie børnenes fantasi og holder dem fanget. Dels er de vant til at se og høre historier alle vegne og læse med deres forældre derhjemme. Det betyder, at læreren ikke behøver bruge tid på at forklare, hvad der skal foregå, når der skal læses højt, siger Karoline Søgaard.

For at understøtte de tre læringsveje tager forfatterne udgangspunkt i engelsksprogede billedbøger. Billedbøgerne danner rammen om en lang række aktiviteter, lærerne kan arbejde med i undervisningen. Fx før-, under og efterlæsningsaktiviteter, hvor man bruger temaer fra bøgerne. Hvis bogen foregår i en park, kan man gå en tur hen i en nærliggende park, hvor eleverne sætter ord på de ting, de ser. Eller det kan være at lytte efter bestemte ord, de skal reagere på under læsningen.

Udover at indeholde fængende historier har billedbøger også den fordel, at eleverne hele tiden kan forholde sig til illustrationerne, hvis de har svært ved teksten.

Læs også Sådan bliver dit barn dygtig til dansk

“Det er en hjælp til forståelsen af, hvad der foregår i historien, og hvad ordene betyder, når illustrationer og tekst korresponderer med hinanden,” siger Karoline Søgaard.

NYE BØGER SKAL SKÆRPE TIDLIG SPROGSTART

Tre forskere fra UCC og en forsker fra Professionshøjskolen Metropol er i gang med at skrive nye lærebøger til fremmedsprogsfagene. Bøgerne bygger på forskning i børns sproglæring og giver forslag til nye undervisningsforløb. Karoline Søndergaard, UCC, skriver en bog til engelsk i samarbejde med Susanne Jacobsen fra Metropol. Petra Daryai-Hansen, UCC, skriver en lærebog til tysk, og Annette Gregersen, UCC, skriver en lærebog til franskfaget. Bøgerne udkommer sidst på året.

SVÆRT AT BRUGE SPROGET

Sproget i billedbøgerne er holdt på et relativt enkelt niveau, for at eleverne skal kunne forstå historierne. Men betyder det, at bøgernes indhold kan blive for simpelt for børnene? Nej, mener Karoline Søgaard.

“Bøgerne er blandt andet valgt ud fra, at de skal indeholde temaer og kompleksitet, som kan bruges til forskellige aktiviteter. Samtidig hører vi fra lærerne, at fremmedsprogede bøger i sig selv virker som en motiverende udfordring for børnene,” siger hun.

Billedbøgerne skal også hjælpe til at løse et andet problem, som lærerne ifølge Karoline Søgaard er stødt på i forbindelse med den tidlige sprogstart: Det er nemt at lære børnene nye ord, men det er svært at lære dem at bruge det nye sprog aktivt.

“Børn forøger deres ordforråd meget hurtigt. Men vi oplever en frustration hos lærerne over, hvordan man giver børnene et sprog, de kan kommunikere med,” siger hun.

Derfor er billedbøgerne nøje valgt ud fra, om de indeholder sætninger, som eleverne kan “kopiere” til at udtrykke sig med. Tanken er, at eleverne ved gentagne gange at høre sætninger − fx “I don’t like peas”, som der står i en af bøgerne − ikke kun tilegner sig ordene, men også sætningen og kan bruge den som ramme, hvor der kan kobles nye ord på.

Læs også ”Hvem går på min bro?”

“De låner sætningsrammen, og den kan så bruges i nye aktiviteter, fx små rollespil, hvor de skal udtrykke, hvad de selv kan lide og ikke lide,” fortæller Karoline Søgaard.

Hun understreger, at de seks billedbøger, forfatterne har udvalgt til lærebogen, kun skal ses som anbefalinger. Lærebogen kan sagtens anvendes med andre materialer. Den kommer blandt andet til at indeholde en liste med aktiviteter, som kan bruges i forbindelse med billedbøger generelt.

“Tanken med bogen er blandt andet at lette arbejdet for lærerne og give dem nogle idéer til at undervise på en måde, hvor de udnytter det, børnene allerede kan, og dermed sparer tid,” siger hun.

Om Karoline Søgaard

Lektor, cand.mag. i engelsk og underviser på Læreruddannelsen Zahle, Professionshøjskolen UCC. Arbejder med sprogtilegnelse, fremmedsprogspædagogik og tidligere sprogstart.

Har bl.a. været med til at evaluere tidligere start med engelsk for Københavns Kommune og været projektmedarbejder på innovationsprojektet ’Play and Learn’, som beskæftigede sig med implementeringen af engelsk i børnehaver og skolefritidsordninger.