And the winner is… English

Danmark er gennemsyret af sproghierarkier, der favoriserer engelsk og diskriminerer migrantsprog. Men det svækker sprogtilegnelsen hos børn. Det danske skolesystem har brug for et meget mere pluralistisk sprogsyn, hvor alle elevers sproglige ressourcer bliver sat i spil, mener både en UCC-forsker og en professor ved Københavns Universitet.

I 2002 afskaffede man modersmålsundervisningen i mindretalssprog i folkeskolen på nationalt plan, og selv om man i nogle kommuner har valgt at fortsætte med at tilbyde gratis modersmålsundervisning,
peger professor i parallelsproglighed på Københavns Universitet, Anne Holmen, på, at den samlede sprogkompetence hos børn i Danmark svækkes, når modersmål nedprioriteres. ”Den danske sprogpolitik betyder, at samfundet bruger penge på at få børn til at glemme sprog,” siger hun.

Afskaffelsen af undervisningen i modersmål er blot ét eksempel på de sproghierarkier, der i høj grad påvirker undervisningen i både dansk og fremmedsprog i det danske skolesystem. Det påpeger både Anne Holmen og Petra Daryai-Hansen, der er docent på UCC og lektor på Københavns Universitet. Der tales over 100 forskellige sprog i Danmark, men både Petra Daryai-Hansens, Anne Holmens og anden forskning på området viser et stærkt hierarki mellem sprogene med engelsk i toppen. Derefter kommer dansk og så fremmedsprog som tysk og fransk. Nederst i hierarkiet ligger migrantsprog som for eksempel arabisk, kurdisk og farsi.

Læs også Så snak dog kurdisk for helvede

DELA-NOBA

Formålet med projektet ’Developing the Language Awareness approach in the Nordic and Baltic countries’ (DELA-NOBA), som er finansieret af Nordplus Horizontal, er at undersøge, hvordan sproglig opmærksomhed kan styrkes gennem en pluralistisk tilgang til sprog. Projektet involverer 21 partnere fra syv nordiske og baltiske lande (Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen og Sverige) og etablerer partnerskaber mellem universiteter og folkeskoler. Projektet ledes af Petra Daryai-Hansen.

MIGRANTSPROG DISKRIMINERES

Hierarkierne skabes på baggrund af økonomiske, politiske og kulturelle faktorer og kan blandt andet ses i den måde, de forskellige sprog bliver omtalt på i sprogpolitiske publikationer fra regeringen, i sproginstitutioner og på skoleområdet. Her bliver engelsk promoveret som det naturlige og uundgåelige fremmedsprog, og begreber som globalisering og internationalisering bliver ligestillet med engelsk, mens migrantsprog diskrimineres.

Petra Daryai-Hansen har i sin forskning sammenlignet den danske sprogpolitik med den tyske. ”I Tyskland anerkendes migrantsprogene i officielle dokumenter i langt højere grad som en del af den sproglige mangfoldighed og nævnes som særskilte fremmedsprog, mens de eksplicit diskrimineres i den danske diskurs. I for eksempel Undervisningsministeriets bekendtgørelse om modersmålsundervisning fremstilles de som sprog, der ikke repræsenterer en ressource, fordi de ikke har økonomisk og politisk betydning, og fordi de ikke er en del af den danske selvforståelse – i modsætning til grønlandsk og færøsk,” siger hun og peger blandt andet også på, at migrantsprog nærmest konsekvent nævnes under ét og ikke som individuelle sprog.

”Man kan være bange for, at vi bevæger os fra flersproglighed til parallelsproglighed. Migrantsprog bliver set som noget, der står i vejen for, at børnene lærer dansk – noget, man skal væk fra. På europæisk plan har man en meget bredere forståelse af, at alle sprog skal ses som ressourcer,” siger Anne Holmen.

En tidligere sprogstart medfører ikke i sig selv mere og bedre sproglæring.

HVAD HEDDER ANDERS AND PÅ ESTISK?

Den ensidige promovering af engelsk og diskrimineringen af migrantsprog er blandt andet et stort problem, fordi den generelle indlæring af sprog styrkes, når eleven kan skabe forbindelser mellem forskellige sprog. ”Når man lærer sprog, bygger man oven på det, man kan i forvejen, og laver kognitive forbindelser mellem det nye og det gamle. At lære sprog handler også om at sammenligne forskellige sprog og lære at reflektere over sprog,” siger Anne Holmen.

Læs også Fransk i folkeskolen: Kom nu op på hesten

Netop den sproglige opmærksomhed og nysgerrighed har Petra Daryai-Hansen arbejdet med i det nordisk-baltiske DELA-NOBA-projekt, hvor den københavnske del netop er afsluttet. Her har lærere i 2., 3. og 6. klasse på Randersgades Skole i København afprøvet og udviklet undervisningsmateriale, der inddrager migrantsprog som en ressource. For eksempel er der udviklet en opgave, hvor eleverne lærer, hvad forskellige Anders And-figurer hedder på engelsk, estisk, finsk, tyrkisk og dansk. De ser navnene på forskellige sprog og skal så gætte, hvilket sprog der er tale om. De foreløbige erfaringer peger på, at det øger elevernes generelle sproglige opmærksomhed, når man inddrager deres modersmål og andre sprog i undervisningen. Samme erfaringer er gjort i det niårige forsknings- og udviklingsprogram ’Tegn på sprog’. Her følges fem klasser over hele landet fra børnehaveklassen til og med 8. klasse i et tæt samarbejde mellem lærere og forskningsmedarbejdere.

DELA-NOBA og ’Tegn på sprog’ bygger på principperne i flersprogethedsdidaktik. Her er en af grundidéerne, at man bygger bro mellem de sprog, eleverne i klassen har kendskab til. ”Når man underviser i tysk, bygger man for eksempel på det, de ved fra engelsk. Nogle elever har så andre sproglige kompetencer, og tyrkisk bøjning af verber minder for eksempel mere om tysk, end dansk og engelsk gør,” siger Petra Daryai-Hansen og peger på fordelene ved mere flydende grænser mellem de forskellige sprog: ”I Danmark tænkes hvert sprog for sig i planlægning af undervisning, mens man i Finland og andre lande har en ekstra kategori med læringsmål for det interkulturelle og flersproglige. Sprogene er ikke nødvendigvis skilt ad inden i det enkelte menneske, og der findes ikke ”rene” sprog. Men som folkeskolen er indrettet i Danmark, afspejles det ikke i skolens læringsrum.”

TEGN PÅ SPROG

Forsknings- og udviklingsprogrammet ’Tegn på sprog’ foregår i et samarbejde mellem UCC, VIA University College, University College Nordjylland, University College Lillebælt, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) – Aarhus Universitet samt Århus, Ålborg, Vejle, Odense og Københavns kommuner. Det løber fra 2008-2017 og modtog i 2014 den europæiske sprogpris. Programmet ledes fra UCC af lektor, ph.d. Helle Pia Laursen, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

ENGELSK TRUER FRANSK OG TYSK

Anne Holmen peger på, at man i Danmark promoverer en parallelsproglighed, hvor dansk og engelsk nærmest begge gøres til officielle sprog. ”Det ensidige fokus på dansk og engelsk kan have store omkostninger for undervisning i andre sprog og gå ud over de generelle sprogkompetencer i den danske befolkning. Engelsk truer i virkeligheden fransk og tysk som fremmedsprog i Danmark meget mere, end engelsk truer dansk,” siger Anne Holmen.

Læs også Billedbøger skal styrke sproglæring for de yngste elever

Også Petra Daryai-Hansen peger på, at fremmedsprog som tysk og fransk nedprioriteres i det danske skolesystem. ”I Tyskland kan man nogle steder vælge fransk eller spansk som første fremmedsprog i første klasse og så vente med engelsk til senere,” siger hun. Både Anne Holmen og Petra Daryai-Hansen understreger, at det naturligvis er meget vigtigt, at børn i Danmark lærer engelsk og bliver gode til det. Der skal bare samtidig være plads til og fokus på den sproglige mangfoldighed.

De to forskere er begge involverede i forskningsprojektet ’Tidligere Sprogstart - ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed’ – et samarbejde mellem Professionshøjskolen Metropol, Københavns Universitet og UCC, som A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal har bevilget over 12 millioner kroner til. Sammen med lærere på fem københavnske folkeskoler skal projektpartnerne udvikle de pædagogiske metoder og materialer, som skolerne i dag mangler for at kunne leve op til skolereformens krav om tidligere sprogundervisning i engelsk, tysk og fransk.

”En tidligere sprogstart medfører ikke i sig selv mere og bedre sproglæring. Forskningen viser derimod, at bedre sproglæring hænger sammen med, hvordan den sprogpædagogik, der udføres i de enkelte klasser, formår at inddrage elevernes forudsætninger. De erfaringer og den viden, der skal til for at udvikle en sprogpædagogik til tidlig sprogundervisning, har vi endnu ikke i Danmark. Det skal projektet være med til at rette op på,” siger Petra Daryai-Hansen.

Ph.d., docent ved UCC og lektor ved Københavns Universitet. Har i mange år været involveret i internationale og nationale projekter om flersprogethedsdidaktik og interkulturel læring. Leder projekterne ”DELA-NOBA” og ”Tidligere sprogstart – ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed”.