"Vi kan selv finde ud af det herfra"

Elever bliver motiverede og lærer mere, når de selv får lov at producere små film, præsentationer og hjemmesider. Kom med ind i 3.C og se, hvad der sker.

"Du skal zoome ind på prinsessen, så man kan se, hun er bange," siger Aksel til sin makker Villads, der zoomer og tager et billede med sin iPad. Drengenes fingre danser hjemmevante over skærmen, og så er billedet lagt ind i filmprogrammet.

"Aksel, " siger Vitus fra nabogruppen og beder om hjælp til en teknisk detalje. Han peger to steder på skærmen.

"Okay tak, vi kan selv finde ud af det herfra," siger Vitus.

Det er tirsdag morgen på Absalons Skole i Roskilde. 3.C har om eventyr i dansk, og de øver sig på at lave et referat. Hele klassen er inddelt i små grupper, der skal lave hver deres film med speak om det samme eventyr. På bordet ved siden af drengene ligger to stykker papir. På det ene har de tegnet et storyboard over eventyrets og deres films forløb, og på det andet har de med blyant skrevet deres speak.

Børnene har arbejdet med iPads i undervisningen siden 1. klasse, og de navigerer lige så hjemmevant i de forskellige programmer som i deres penalhus. Klassen har sammen med deres dansklærer Christine Palmund og en anden klasse på skolen deltaget i demonstrationsskoleprojektet ’Eleven som digital producent’. Derfor har UCC’s Lise Dissing Møller løbende været på skolen og givet sparring, idéer og feedback til læreren.

Læs også: Det digitale dirker motivationen op

DEMOSKOLE FOR BEGYNDERE

  • ’Eleven som digital producent’ er et af de fem treårige demonstrationsskoleprojekter, som Styrelsen for It og Læring har sat i søen. Elever og lærere på 20 forskellige skoler i hele landet har medvirket. Absalons Skole er én af dem.
  • UCC og en række andre professionshøjskoler og universiteter forsker og deltager i projekterne med konsulentbistand og sparring. Målet er at skabe ny praksisorienteret viden om, hvordan it understøtter elevernes læring.
  • Alle projekter er afsluttet med udgangen af 2015. Erfaringerne deles og anvendes på læreruddannelsen og alle skoler i landet.

SKRU PÅ ÉN KNAP AD GANGEN

Christine Palmund har været lærer i ti år, fem af dem her på skolen, hvor hun også er læringsvejleder og fx sparrer med og rådgiver sine kolleger om digitale medier i undervisningen. Absalons Skole har i flere år haft digitale medier som et strategisk indsatsområde.

Denne morgen har Christine Palmund to mål med undervisningen i 3.C: 1. De skal kunne lave et referat med en tydelig opbygning med en start, fire nedslag i historien og en slutning. Og 2. De skal blive sikre i de genrekoder, der er i et eventyr fx med tre prøver, en lykkelig slutning etc. Eleverne har siden skolestart været meget vant til at arbejde med iPad, og i dagens dansktimer spiller den ikke nogen hovedrolle. Den er et naturligt redskab, og det er helt bevidst.

"Vi er lige begyndt at arbejde med eventyr, og det er første gang, børnene skal referere en tekst og henvise til forskellige genrekoder. Derfor er der masser af nyt danskfagligt for dem, og så hælder jeg ikke noget nyt på teknisk. Andre gange er det omvendt: Så arbejder vi med noget kendt danskfagligt, og så er fokus på at lære noget ny teknik eller et nyt program," forklarer hun.

Læs også: Hvordan en ipad kan starte nye venskaber

SPEAK I SKABET

Tilbage i klassen er børnene gået i gang med at speake deres referater. De optager lydfiler, der passer til de små stillbilleder, de har optaget, og laver det hele til en samlet film på iPaden.

På en madras i en hyggekrog i klassen sidder og ligger Leonora og Tilde med iPaden og deres manuskript balancerende på Leonoras ryg. Koncentrationen lyser ud af dem. De skal nå at indtale mange speaks. Aksel og Villads har lavet deres eget improviserede lydstudie mellem mopper og klude i et lille rum over for klasselokalet.

"Du speaker til det første og det tredje klip, og jeg speaker resten," siger Aksel.

"Ok, men vi stopper op for hvert billede og laver en ny lydfil ik’?" svarer Villads og kigger på klassekammeraten, inden han trykker på optageknappen.

"Der var engang en gartner, som var så god, at ej … haha, ej, prøv lige at se, det tager jo meget længere tid, end klippet varer," griner Aksel og afbryder sig selv.

"Nårh, men vi forlænger bare videoen," siger Villads.

Deres lærer Christine Palmund stikker hovedet ind og smutter ud igen, da hun ser, at de er godt i gang. Hun er vant til at navigere i både danskfaglige og tekniske spørgsmål. Men de tekniske spørgsmål bliver der færre og færre af. Flere gange i løbet af timen er eleverne så selvkørende i deres grupper, at hun kan koncentrere sig om at tale med en elev, der har haft en hård morgen.

Læs også: Den digitale daginstitution kræver sin pædagog

"Digitale produktionsværktøjer er megagode differentieringsredskaber," siger lærer Christine Palmund. Hun bruger meget bevidst de digitale medier til at udfordre både fagligt svage og fagligt meget stærke elever med samme opgave.

DET BEDSTE DIFFERENTIERINGSREDSKAB

Men hvad oplever hun som lærer, der sker med børnenes læring, når de får fingre i digitale medier og laver deres egne små film, nyheder, speaks, tegneserier og hjemmesider?

"Det bliver vedkommende for dem på en anden måde. Det gør også stoffet mere tilgængeligt, fordi de kan producere noget. Elevernes læring er meget afhængig af, om opgaven rammer deres niveau, så de hverken får en opgave, der er for nem eller svær. De digitale redskaber giver i dén grad mulighed for stilladsering," forklarer hun.

Og det kan man også se i klassen i dag. Nogle af børnenes referater fylder hele tætskrevne papirer, andres består af nogle få sætninger. Eleverne er grupperet med nogen, som er cirka på deres eget niveau. Og det er helt bevidst. Både højtbegavede elever og elever med særlige udfordringer har i dén grad glæde af at bruge fx iPaden. Den gør det muligt at udfordre både fagligt svage og fagligt meget stærke elever med samme opgave. Og det udnytter Christine Palmund.

"Det er måske en kliche, men den er sand: Digitale produktionsværktøjer er megagode differentieringsredskaber. I dag har jeg sat eleverne sammen efter niveau. Når de skal op og præsentere deres film for resten af klassen, vil filmene ligge på vidt forskellige niveauer. Alle får noget ud af opgaven, og jeg kan som lærer stille vidt forskellige krav til eleverne og til, hvad de skal kunne," siger hun.

Demonstrationsskoleprojektet har sat turbo på elevernes digitale produktioner, og nu spreder Christine Palmund de gode erfaringer til resten af skolen via forskellige mindre projekter under overskriften ’demoskolespredning’.

Hendes bedste råd til andre, der vil i gang med det digitale, er at begynde simpelt og fokusere på en enkelt læringsressource ad gangen. Start fx med et program til at lave e-bøger, tegneserier eller film og byg stille og roligt ovenpå.

"Lad være med at inddrage ti forskellige læringsressourcer på samme tid. Start med én. Pludselig vil du opleve, at børnene er fortrolige med den. De skal jo ikke kunne det hele på én gang."

Skrald på hjernen

I forbindelse med demoskoleprojektet arbejdede lærer Christine Palmund og hendes elever på Absalons Skole, der dengang gik i 2. klasse, med emnet skrald. De brugte metoder fra innovationens verden og arbejdede med nyhedsformidling. Eleverne var rundt på skolen og identificere skraldeproblemer, som de skulle løse. En gruppe opfandt en dims, der skulle sørge for, at posen i skraldespanden ikke gled ned i spanden. En anden gruppe opfandt et hult gelænder til skraldeopsamling på trappen. De lavede skitser og formidlede deres løsninger som et nyhedsindslag i iMovie, hvor de selv agerede casepersoner og eksperter. Til sidst blev det hele samlet på en hjemmeside, som eleverne også selv lavede.

"Det, at eleverne selv identificerede problemerne og selv formidlede dem på digitale platforme, betød noget for motivationen. Det var deres problemer og deres løsninger," siger Christine Palmund.

Lise Dissing Møller fra UCC var imponeret over både lærere og elever.

"Det var virkelig et konge-innovationsprojekt, de havde skabt med alle de faser, vi kender fra innovation: Problemidentifikation, vidensopbygning etc. De her børn gik i 2. klasse, og de udviklede løsninger på skolens skraldeproblemer og lavede hjemmesider. Det er virkelig imponerende," siger hun og hæfter sig ved, at eleverne navigerer fuldstændig naturligt i de forskellige medier.

"Eleverne sidestiller de forskellige udtryksformer og modaliteter. For dem er en bog, en film, en præsentation og en lydfil ligeværdige. Når de forskellige udtryksformer er blevet en indbygget kultur hos eleverne, navigerer de fuldstændig frit i det multimodale sprog," siger hun.