Tag magten over data i skolen

Læringsmål og brug af data er hverken løsningen på alle skolens udfordringer eller en ubetinget god idé. Derimod er det afgørende, at skoleledere og lærere får oversat og tilpasset nye tiltag til virkeligheden på deres egen skole, understreger to eksperter.

5.C’s resultater i de nationale tests. Trivselsmåling i 2. D. Og karakterer fra folkeskolens afgangsprøve. Det er alt sammen data, skolerne kan bruge til at planlægge og udvikle undervisning og skoleledelse.

Med folkeskolereformens mantra om, at alle elever skal blive dygtigere, er der kommet øget fokus på, hvordan skoleledere og lærere arbejder med brug af data og læringsmål. Det bliver for eksempel kaldt databaseret ledelse, synlig læring og læringsmålstyret undervisning. Ikke alle i skoleverdenen er tilfredse med, at måling er blevet hverdag. Men det er vigtigt at nuancere debatten og hverken se læringsmål eller databrug som universelle quick fixes eller farlige monstre, som forvaltningen sender ud på skolerne. Det mener både docent i UCC Helle Bjerg og kollegaen Mikael Axelsen, der er chefkonsulent i UCC. De er begge i tæt kontakt med skoleledelser og forvaltninger om arbejdet med læringsmål og læringscentreret skoleledelse.

HVAD ER DATA?

Data kan være kvantitativ viden fra testresultater, trivselsmålinger, karakterer eller evalueringer, men også kvalitativ viden fra for eksempel observationer i en klasse eller referater fra teammøder.

LÆRINGSMÅL ER IKKE ET FARLIGT MONSTER

"Debatten om læringsmålstyret undervisning – eller synlig læring og hvad det ellers bliver kaldt – er meget sort-hvid. Men hvis man skal arbejde med data og læringsmål på en fornuftig måde, handler det i høj grad om selv at definere hvordan ved at oversætte begreberne til virkeligheden på ens egen skole," siger Mikael Axelsen. Han fortæller, at da han selv var lærer i 1980’erne og 1990’erne, blev der ofte evalueret ved, at den ene lærer sagde:

"Det gik da meget godt, ikke?", og så svarede den anden: "Jo, det gik da fint". "En af de ting, man kan bruge læringsmål og data til i det daglige, er at kvalificere evalueringen ved at sørge for, at man har et fælles fagligt udgangspunkt," siger Mikael Axelsen.

Læs også: Løbende evaluering skaber læseheste

Samtidig er der brug for at se meget bredere på, hvad der er data.

"Også observationer i en klasse, referater fra teammøder og masser af anden viden fra dagligdagen i skolen kan bruges som data. Og så er det afgørende at zoome helt ind på den enkelte klasse og elev. For eksempel kan man godt have en skole, der ligger lavt i de nationale tests, men hvis man følger den enkelte elevs præstationer, vil man måske se, at han eller hun er inde i en god udvikling," siger Helle Bjerg.

Data er ingenting i sig selv. Men både kvalitative og kvantitative data kan være gode redskaber til at skabe udvikling på en skole.

Helle Bjerg, docent i UCC

DATA ER INGENTING I SIG SELV

Det fælles faglige grundlag får man kun, hvis man både på den enkelte skole og i styringen af skolen samarbejder om at udvikle en konstruktiv datakultur, hvor data bruges til udvikling og ikke til at udstille præstationer. Det er en af konklusionerne i en forskningsoversigt om brug af data i skoleledelse, der samler perspektiver fra 40 systematisk udvalgte artikler om databaseret skoleledelse. Forskningsoversigten blev udarbejdet af Helle Bjerg og kollegerne Søren Hornskov og Laura Høvsgaard fra UCC i 2015.

"Data er ingenting i sig selv. Men både kvalitative og kvantitative data kan være gode redskaber til at skabe udvikling på en skole. Faktisk er databrug et rigtig dårligt ord, fordi det siger så lidt om, hvad vi taler om. Det, man gør, er at forholde sig undersøgende til sin praksis, baseret på noget empirisk materiale – altså viden fra ens egen virkelighed," siger Helle Bjerg.

Mikael Axelsen supplerer:

"Det handler om at have tiden til at arbejde med data og læringsmål, om at udvikle og undersøge i fællesskab og om at holde de her krav, der kommer fra politisk side, lidt ud fra sig og se dem som værktøjer, man tager kritisk stilling til på et fagligt grundlag. Og om at være bevidst om, hvorfor man i nogle situationer vælger ikke at arbejde læringsmålstyret," siger han.

Læs også: Kig eleven over skulderen og skriv ned

Helle Bjerg understreger, at hvis man skal lykkes med at arbejde med data og læringsmål, så skal kritikken have plads.

"Enhver teknologi har sin egen ulykke indbygget i sig. I vores arbejde med skoleledere spørger vi til, hvad den største potentielle ulykke ved brug af data og læringsmål er. Det kunne for eksempel være, at indholdet i undervisningen bliver for snævert, eller at eleverne bliver overvældet af alle de mål, der bliver stillet op. At de kommer i ’målhelvede’, som en skoleleder udtrykte det. Der skal man som skoleleder diskutere med lærere og pædagoger, hvilke ulykker man især kan frygte. Og så må man blive skarp på, hvordan man forebygger de ulykker, " siger hun.

Den bevægelse der er i gang nu, handler blandt andet om at gå fra metodefrihed til metodeansvar, og det er en kulturel udfordring.

Mikael Axelsen, chefkonsulent i UCC

NØDVENDIGT MED KULTURÆNDRING

Det er vigtigt at understrege, at ’databrug’ ligger i forlængelse af det, man allerede gør på skolerne.

"Det her er ikke et spørgsmål om, at enten analyserer man, eller også analyserer man ikke. Alle lærere og pædagoger analyserer og forholder sig til deres praksis hele tiden. Men det er ofte usystematisk og ikke nøgternt nok," siger Mikael Axelsen. Hvis data og læringsmål bliver brugt på en relevant måde, kan det forfine lærere og skolelederes evne til at analysere. Det handler om at tage magten over data og læringsmål og skabe et fælles og formuleret grundlag at analysere ud fra. Og om at hente data fra klasseværelset med hen til teammødet, påpeger Helle Bjerg og Mikael Axelsen.

Ifølge Mikael Axelsen er der blandt lærere traditionelt en tendens til, at man hver især arbejder ud fra de metoder, der passer en bedst, og ikke kritiserer hinanden.

"Den bevægelse, der er i gang nu, handler blandt andet om at gå fra metodefrihed til metodeansvar, og det er en kulturel udfordring," siger han. Sammen med Helle Bjerg understreger han, at ansvaret for, hvilken metode man bruger, ikke er det samme som pligt til at bruge en bestemt metode på en bestemt måde.

LEDELSE EVALUEREDE LEKTIECAFÉER

Mikael Axelsen giver et eksempel på, hvordan man kan arbejde med en konkret problemstilling.

"På en af de skoler, vi samarbejder med, havde ledelsen en dårlig fornemmelse omkring deres lektiecaféer. Det var dog ikke særlig konkret, hvad deres succeskriterier for caféerne var," fortæller han. Sammen med ledelsen fandt han frem til, at kriterierne blandt andet var, at det skulle være meningsfyldt for eleverne at komme i caféerne, de skulle kunne magte opgaverne overvejende på egen hånd, caféerne skulle bidrage til deres læring, og der måtte ikke gå opbevaring i den.

"Ledelsen brugte kriterierne til at gå ud og undersøge, hvordan det faktisk gik. Men inden da overvejede de fordele og ulemper ved forskellige metoder at undersøge det på – hvis de selv gik ud og observerede, kunne det måske påvirke elevernes måde at opføre sig på. Man kunne også filme caféerne, eller man kunne indsamle elevopgaver fra caféerne. Det er et eksempel på, hvordan man kan arbejde fælles og systematisk med at evaluere en indsats. Det handlede om at få konkretiseret, hvordan man egentlig kunne se, om lektiecaféerne fungerede," fortæller Mikael Axelsen.

Læs også: Forvaltningen skal spise sin egen medicin

PRÆSTATION ER IKKE MÅLET

Den internationale forskning giver et klart billede af, at arbejdet med læringsmål og data bør være udviklende og undersøgende og ikke fokuseret på præstationer. Og den viser også, at de negative effekter af et øget fokus på præstationer hele tiden er en risiko, man må kalkulere med. I UCC samarbejder konsulenter, undervisere og forskere om at udvikle konkrete værktøjer, der kan understøtte arbejdet med læringscentreret ledelse. Det gælder for eksempel en dansk version af det amerikansk udviklede evalueringsredskab CALL (Comprehensive Assessment of Leadership for Learning). CALL-DK – som den danske version kaldes – skal hjælpe skoleledelserne til at udvikle deres egen ledelse og lærere og pædagogers samarbejdspraksisser på måder, som understøtter samarbejdet omkring elevernes læring.

CALL er udviklet i USA som modsvar til lederevalueringer, der fokuserer på den enkelte leders præstationer målt i forhold til resultater. Med CALL ser man i stedet på ledelses- og samarbejdspraksisser i hele skolen i et udviklingsorienteret perspektiv.

"CALL er i sig selv et eksempel på, hvordan vi i Danmark kan lære af de gode, men også de dårlige erfaringer med at føre en politisk ambition om at bruge data ud i livet," siger Helle Bjerg. I USA er der en lang tradition for, at skoler og skoleledelser stilles overfor og styres af klare præstationsmål for elevernes læring. I forbindelse med reformen ’No Child Left Behind’ fra 2001 ønskede man at skabe bedre resultater for elever uanset social og racemæssig baggrund. Fortalere peger på, at reformen faktisk har ført til fremgang for netop de grupper af elever, som tidligere har haft det sværest. Andre peger på, at der skabes en præstationskultur, hvor indholdet i undervisningen indsnævres for at få gode testresultater, og hvor skoler spekulerer i hvilke elever og elevgrupper, man skal satse mest på at løfte. Helle Bjerg siger:

"Erfaringerne fra USA, som vi også kan se afspejlet i forskningen i databrug, peger først og fremmest på det helt banale, at det ikke bare handler om at bruge data, men om hvordan data bruges og til hvad. Hvis vi slår ind på ’datavejen’, må vi løbende forholde os til, hvad vi kan se med data, men også hvad data gør os blinde for."

MIKAEL AXELSEN

Chefkonsulent i UCC. Har mange års erfaring med ledelses- og organisationsudvikling i det offentlige og er konsulent for en lang række skoler og forvaltninger, hvor han blandt andet arbejder med coaching af ledere og ledelsesteams.

Kontakt

ma@ucc.dk eller 4189 7216

HELLE BJERG

Ph.d. og lektor ved UCC. Har mange års erfaring med forskning i skoleledelse, skoleudvikling og læreruddannelse. Leder et projekt, der undersøger, hvad der sker i praksis, når skoleledere sætter sig for at arbejde med et øget fokus på læring.

Kontakt

hbj@ucc.dk eller 4189 7508