Science i dagtilbud: “Børn er fulde af fantastiske spørgsmål"

Danske dagtilbud er mestre i at dyrke udelivet i naturen med børnene. Alligevel får de kritik for deres håndtering af natur som læreplanstema. Men arbejdet med temaet kan styrkes, hvis pædagogerne griber børnenes nysgerrighed for naturen an på nye måder, mener to eksperter fra UCC.

Snavsede flyverdragter og lommerne fulde af kastanjer. Pædagogernes lyst til at tage børnene med ud i naturen fejler intet. Det mener lektor Thorleif Frøkjær, der blandt andet forsker i science-didaktik i danske børnehaver og er medforfatter på en ny bog med titlen ‘Science i dagtilbud’. Han fortæller, hvordan børnehaver og preschools i lande som Tyskland og England nærmest anser det som for farligt at tage børnene med ud i skoven.

Læs også: Læringen ligger i lommen på flyverdragten

Og det synspunkt bakkes op af kollegaen, docent Mia Husted fra UCC, som beskæftiger sig med læring i dagtilbud. Hun og Thorleif Frøkjær samarbejder bl.a. om at starte et nyt projekt til foråret om natur og bæredygtighed i pædagogisk arbejde.

"Pædagoger er meget dygtige til at sætte didaktiske projekter i gang, som lærer børnene, hvordan naturen udfolder og udvikler sig. Fx fra frø til plante eller æg til kylling," siger hun.

Dagtilbuddene i Danmark er altså langt fremme, når det gælder udelivet med børnene. Men alligevel får institutionerne lunkne karakterer i en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. Den slår fast, at natur som læreplanstema ligger langt nede på prioriteringslisten. Pædagogerne mangler faglig viden, de prioriterer kun et lille udsnit af temaet, og ofte arbejder de med mål fra andre læreplanstemaer i naturen, fx motorik eller sociale kompetencer, i stedet for natur og naturfænomener, lyder kritikken.

Læs også: Den digitale daginstitution kræver sin pædagog

EN KYLLINGEFARM ER OGSÅ NATUR

Ifølge Mia Husted er det ikke mærkeligt, hvis pædagogerne er forvirrede over, hvordan de skal gribe natur som læreplanstema an. Formuleringen i vejledningen til dagtilbudsloven peger nemlig på vidt forskellige tilgange til temaet. Den ene nærmer sig det naturvidenskabelige − altså hvordan naturen fungerer bag ved det, man kan sanse. Den anden handler om naturen som en del af vores liv som mennesker, forklarer hun. Især sidstnævnte har Mia Husteds interesse. Og her finder man et helt særligt perspektiv hos pædagogerne.

"Når man spørger pædagoger, hvorfor børnene skal opleve naturen, svarer de, at det er vigtigt at lære børn at værne om naturen, miljøet og ressourcerne. Men når man går dybere ind i det, viser det sig, at det næsten udelukkende handler om at vise børnene den oprindelige natur," fortæller hun.

Derfor går de fleste ture til stranden eller i skoven. Og det er der ikke noget i vejen med i sig selv, understreger Mia Husted. Men hun efterlyser, at pædagogerne griber deres egen motivation an mere konsekvent. Fx ved at vise, hvordan vi regulerer naturen.

"Måske får børnene nogle helt nye erfaringer, hvis man i stedet tager dem med på et storlandbrug, et vandværk eller en kyllingefarm. Ofte bliver pædagogerne lidt rådvilde, når man foreslår det. Men de bliver også nysgerrige. De spørger ‘kan man overhovedet det?’," siger hun.

Mia Husted mener, det er meget relevant, hvis man gerne vil lære børn at tage vare på naturen, at man også tør vise dem de sider, som er gemt af vejen. Ja, mælken kommer fra en ko, ikke fra supermarkedet. Men den kommer fra en ko, som står i stor hal det meste af året og bliver malket af en højteknologisk maskine. Den kommer ikke fra en besøgsbondegård. Mia Husted tror, den regulerede natur kan kickstarte en helt ny dialog med børnene. Hvorfor har hønsene ikke mere plads? Eller hvor kommer alt vandværkets vand fra? Men det kræver lyst til at eksperimentere og en større åbenhed fra pædagogernes side.

"Det gælder om at lytte til børnenes spørgsmål og nysgerrighed, ikke om at have færdige svar," siger hun.

Læs også: Hvordan en iPad kan starte nye venskaber

MUSEN ER IKKE ET MENNESKE

Samme melding kommer fra Thorleif Frøkjær. Han mener, at pædagogernes syn på læreplanstemaet typisk handler om det, man umiddelbart kan sanse: Træet er stort, kyllingen er blød, sandet er vådt. Men de dybere spørgsmål – det, som han kalder ‘gryende naturvidenskabelige’ spørgsmål, og som børn er fulde af – bliver alt for ofte overhørt.

"Det, der binder naturen sammen, altså naturkræfter som magnetisme, tyngdekraft eller tal og mængder, får meget lidt fokus fra danske pædagoger. Det bliver faktisk helt overset af langt de fleste," siger han.

Han mener, pædagogerne skal blive bedre til at lytte til børns spørgsmål om naturen og tage et sprog i brug, som i dag er gemt godt væk. Hvis et barn får øje på en mus på skovstien, vil voksne ofte have en tendens til at menneskeliggøre det, når et barnet fx spørger, hvor den løber hen. ’Den skal nok hjem til sin mor’, er et typisk svar, forklarer han.

"Men hvorfor ikke tage nysgerrigheden seriøst? Hvorfor ikke undersøge, hvor musen faktisk løber hen?," spørger Thorleif Frøkjær.

"Børn er fulde af fantastiske spørgsmål. Når man står og kigger på vand, der løber nedad, vil der næsten altid være en, der spørger ‘kan vand løbe opad?’. Og den medfødte nysgerrighed på naturen kan pædagogerne blive bedre til at gribe. De skal ikke kunne forklare tyngdekraften som naturlov, men fx sætte børnene i gang med at undersøge, om man kan få vand til at løbe opad," siger han.

Læs også: Læringen ligger i lommen på flyverdragten

Thorleif Frøkjær mener ikke, science i dagtilbud behøver at være store, tidskrævende projekter.

"Det handler om at finde en balance mellem barnets initiativ og vokseninitiativet. Altså både at følge op på børnenes spørgsmål, men også som voksen at stille åbne spørgsmål, som udfordrer børnene til i fællesskab at undersøge og eksperimentere i hverdagen," siger han.

THORLEIF FRØKJÆR

Lektor i UCC.
Forsker i børns og pædagogers syn på læring nationalt og internationalt
Arbejder med udvikling af science-didaktik i børnehaver og er medforfatter på bogen "Science i dagtilbud".

Kontakt:

tf@ucc.dk eller 4189 7261

MIA HUSTED

Docent i UCC.
Har blandt andet forsket i børns læring og natur og naturfænomener i daginstitutioner.
Bruger hovedsageligt aktionsforskning som tilgang, hvor hun som forsker deltager i projektet sammen med daginstitutioner.

Kontakt:

mihu@ucc.dk eller 4189 8487