Nu prioriterer vi få udvalgte indsatser

Bunker med krav, mål og forventninger, der bare vokser og vokser. Sådanne kender de fleste danske skoleledere alt for godt, men på Gildbroskolen i Ishøj Kommune bliver der nu meldt om lys for enden af tunnelen. Skolens ledelse har nemlig fået forvaltningens opbakning til at udvælge ganske få indsatser og fravælge andre.

"Vi oplever generelt fra forvaltningens side en større forståelse for, hvad vi tænker og overvejer," siger skolens leder Leif Gaard Bjarning og nævner som eksempel skolens prioriteringer i forbindelse med udskolingspædagogikken: "Vi har store udfordringer med, hvordan vi kan sikre, at alle vores udskolingselever er klare til at tage en ungdomsuddannelse, når de går ud af folkeskolen. Her har vi nu prioriteret, at vi fra og med syvende klasse holder fire elevsamtaler pr. år, hvor vi tager udgangspunkt i uddannelsesparathedsvurderingen (UPV). Ved samtalerne bliver der sat klare og tydelige læringsmål i samarbejde med eleven, og der bliver fulgt op på målene ved de efterfølgende samtaler. Netop disse samtaler er det allervigtigste fokus i år og næste år. Tidligere havde vi kun 1-2 samtaler om året. Den beslutning bakker skolechefen og skoleforvaltningen op om. Ligesom de i den forbindelse accepterer, at vi så må fravælge nogle andre mål."

"Efter forløbet har forvaltningen en dybere forståelse for, hvad vi arbejder på – og sammen beslutter vi, at når vi så har prioriteret sådan et par år, evaluerer vi og ser, om det har virket positivt," fortæller skolelederen.

Læs også: I Ishøj er vellykket skoleledelse ikke et soloridt

TRE OVERORDNEDE MÅL

Folkeskolereformen lægger op til, at folkeskolens styrker og faglighed bliver fastholdt og udviklet ved:

  • At udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
  • At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
  • At styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Kilde: Undervisningsministeriet

FÆRRE OG MERE KONKRETE MÅL

Centerchef Susanne Poulsen medgiver, at forvaltningen tidligere i visse tilfælde udpegede for mange og også for ukonkrete mål.

"Vi har erkendt, at vi med fordel kan fokusere på færre og mere konkrete mål. Vi skal hjælpe skolelederne og os selv til at sætte mål, og selvfølgelig med det overordnede sigte, der er i folkeskolereformen og i de kommunale mål. Tanken er at vi sammen beslutter konkrete mål og lægger en plan for, hvordan og hvornår der følges op, og hvordan vi bedst muligt understøtte skolerne i arbejdet".

Læs også: Ledelsens primære fokus skal være elevernes læring

Forleden var UCC-chefkonsulent Anita Monnerup Pedersen sammen med en gruppe skoleledere, der alle kunne remse mindst 15 indsatser op – nogle var udpeget af forvaltningen – andre af dem selv.

"Problemet er, at bliver forvaltningen ved med at finde på alle de her indsatser, som skolerne skal arbejde med, giver ikke noget af det effekt. Forvaltning og skoler skal i fællesskab udvælge få indsatser. Hvad skal vi prioritere? De skal udvælge en til to indsatser på skolen, som de vil arbejde systematisk med at forbedre. Alle i organisationen skal committe sig til at nå målene, for så meget energi skal der til for at udvikle et enkelt område," lyder det fra UCC-chefkonsulenten.

Om Anita Monnerup Pedersen

Master i Ledelse af uddannelsesinstitutioner og chefkonsulent i UCC
Arbejder med ledelses- og organisationsudvikling gennem uddannelse af ledere og konsulentopgaver i bl.a. kommuner og folkeskoler.
Har bl.a. været tilknyttet forskningsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring på UCC