Ledelse af læring: Forvaltningen skal spise sin egen medicin

Skolelederne skal tættere på undervisningen, lærerne og elevernes læring. Samtidig er de underlagt en kommunal styringslogik og en lang række dokumentationsopgaver, der fastholder dem i mødelokaler og foran endeløse regneark.

Med skolereformen er der kommet krav om, at skoleledelsen skal fokusere meget mere på elevernes læring og i højere grad bedrive faglig ledelse tæt på lærerne og klasserne. Samtidig stiger forvaltningernes og statens krav om dokumentation og indrapporteringer fra skolelederne.

Læs også: Er professor Nidkjær rykket ind i skolen

Men når skolelederne skal levere læringscentreret ledelse, har de brug for, at forvaltningerne spiser samme medicin og også ændrer fokus i deres krav og ledelse. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal siger:

"Jeg kunne godt tænke mig, at forvaltningerne også fik et primært fokus på elevernes læring. Hver eneste mail og hvert eneste krav, man sender ud, burde understøtte vores kerneopgave med at sikre elevernes læring og trivsel. Det er tydeligt, at der er sket et mentalt skred i skoleledelserne. Vi retter os nu i langt højere grad mod det, der sker i mødet mellem lærer, pædagog og elev, og bedriver faglig-pædagogisk ledelse tæt på den enkelte medarbejder og klasse," siger han.

Men det er nogle gange på trods. For den nye opgave med at være langt tættere på elevernes læring skal passes ind med en stadigt voksende bunke af administrative opgaver og krav om afrapportering til ministeriet og den kommunale forvaltning om en lang række faktuelle forhold, som ikke er blevet mindre efter skolereformen. Visionen var ellers en anden.

"Staten sagde jo smukt, at der var tre overordnede mål med undervisningen i folkeskolen, som skolerne skulle have frihed til at opfylde. Men samtidig kom man med en masse krav om antallet af linjefagsuddannede lærere, arbejdstider, undervisningstider for eleverne, bevægelse, åben skole etc. Man gav os kort sagt stor frihed, men meget snævre rammer," siger han.

Skolelederne oplever, at friheden til at sprælle, tænke nyt og kreativt til gavn for eleverne er indsnævret på skolerne, og at forvaltningerne i stigende grad detailstyrer.

"Det blev italesat, at nu skulle vi have fuld ledelsesret, men fakta er, at forvaltninger og lokale politikere mange steder styrer skolerne helt ned i detaljen. Mange skoleledere oplever, at de har fået mindre råderum end før reformen," siger Claus Hjortdal.

LÆRING BLIVER KLEMT PÅ RÅDHUSET

Mikael Axelsen er chefkonsulent i UCC og har i en lang årrække lavet ledelses- og organisationsudviklingsforløb for skoler og forvaltninger. Han pointerer, at det kan være vanskeligt at bedrive læringscentreret skoleledelse, når man bliver ledet af en forvaltning, der ikke altid tænker i læring eller skolefaglig ledelse.

"I en kommune er skoleforvaltningen en lille brik i en stor organisation, hvor der er mange andre opgaver end læring. Her styrer man oftest efter det, der går på tværs – fra sygefravær og lønsumsstyring til energibesparelser. I de styringsdagsordner bliver læring ofte klemt, og på den måde kommer skoleledere og skolechefer ofte i klemme i kommunelogikken," forklarer Mikael Axelsen.

Den samlede kommunale forvaltning er altså ikke specielt optaget af faglig ledelse, men er mere interesseret i generel ledelse. Kommunens kerneydelse bliver så at sige at holde styr på en lang række af forskellige ydelser – fra ældrepleje og skoler til affaldshåndtering og drift af jobcentre og svømmehaller. I det lys er skolechefen bare én blandt mange kommunale chefer, og tilmed ligger skolechefen også lavt i hierarkiet på rådhuset.

"Den kommunale styring understøtter langt fra altid kerneydelsen på skoleområdet, og det er voldsomt udfordrende for både skoleledere og skolechefer. Derfor skal vi have sat det her problem på dagsordnen også hos kommunernes øverste chefer. Vi skal finde ud af, hvordan forvaltningens styring og ledelse kan understøtte den læringscentrerede skoleledelse," siger han.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal efterlyser øget dialog med forvaltningerne om udfordringerne, og så håber han på flere konstruktive og praktiske løsninger fra forvaltningerne, der understøtter skoleledernes fokus på elevernes læring frem for at bremse den.

"Vi skal fremme dialogen mellem kommunalpolitikerne, forvaltningerne og skoleledelserne, så vi finder løsninger i stedet for at skubbe opgaver og pålæg op og ned i systemerne," siger Hjortdal.

Læs også: Ledelsens primære fokus skal være elevernes læring

DETALJEREFORM

Det er skolechef i Roskilde Kommune Holger Bloch Olsen enig i. I hans forvaltning arbejder man indgående med, hvordan forvaltningen i højere grad kan understøtte læringsledelsen på skolerne.

"Det er et dilemma, der udfordrer os, for det er jo ikke sådan, at den kommunale verden kan sige, at nu står skolelederne med en ny dagsorden, så skruer vi ned for alt det data, vi beder dem om at producere til os i form af trivselsundersøgelser, tilbagemeldinger til ministeriet og så videre. En kommune er en koncern, som er opbygget efter en kommunal logik, men vi er i gang med et paradigmeskifte i forhold til at lede noget mere på kerneopgaven," siger han.

Han oplever ligesom skolelederne, at folkeskolereformen har medført mere centralisering og styring både af indholdet og organiseringen af skolen.

"Folkeskolereformen fastlægger detaljer i en grad, vi ikke har set før. Det er fx noget nyt, at der er retningslinjer for lektier og lektiehjælp i en folkeskolelov. Det er en udfordring," siger Holger Bloch Olsen.

Læs også: I Ishøj er vellykket skoleledelse ikke et soloridt

DER, HVOR DET GØR ONDT

Hos ham er der ingen tvivl om, at skoleforvaltningens væsentligste opgave lige nu er at støtte skolelederne i at sætte fokus på elevernes læring i deres ledelse.

"Derfor bygger vi et stillads op om skolelederne, som sikrer, at de kan holde det fokus. For det må ikke være sådan, at en skoleleder trækker sig tilbage til sit kontor, sit regneark og sin computer. De skal være i felten, og vi i forvaltningen skal sikre, at det er realistisk. Og så skal vi give dem de nødvendige kompetencer til at bedrive læringsledelse," understreger Holger Bloch Olsen.

Derfor har alle 21 skoleledere i hans kommune, Roskilde, deltaget i et intensivt aktionslæringsforløb om læringsledelse og fået tilbud om at fortsætte næste år.

"Jeg forventede måske, at en håndfuld ville køre videre. Men det viste sig, at alle 21 gerne ville fortsætte. Det vidner for mig om et stort engagement i denne her dagsorden," siger han og understreger, at det ikke er nok med generelle lederkurser, men at lederne har brug for skræddersyede, praksisnære og coachende forløb med fokus på at lede kerneopgaven: Elevernes læring.

Skolechefen peger på, at alle kommunale forvaltninger er ved at justere ind, så arbejdet i højere grad tager udgangspunkt i elevernes læring.

"Det betyder også, at når jeg som skolechef laver afdelingsaftaler med direktionen, så skal de afspejle arbejdet med skolereformen og fx skrues sammen på en anden måde end aftaler med jobcenterchefen, fordi vores områder styres ud fra to meget forskellige rationaler. Den dimension skal vi kigge på − hvordan vi kan blive bedre til det. Lederne i skolen er ved at få en ny raison d’être, og det skal også afspejle sig i vores måde at organisere forvaltningen på," siger han.

FORVALTNINGEN SKAL STØTTE OG FORSTYRRE

Formand for kommunaldirektørforeningen Henrik Kolind er enig i, at det stigende fokus på kerneopgaven kræver en ny type forvaltningsledelse, som er tættere på. Men kommer den kommunale styringslogik til at tage for meget over i praksis?

"Selvfølgelig er der eksempler på overstyring, hvor man får pålagt skolelederne for meget og for hurtigt, og så er det jo kontraproduktivt. Det må man løbende fra kommune til kommune få justeret ind. Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at have det lange lys på, når vi udruller så stor en reform. Der går måske to-tre år endnu, før vi har fundet balancen i, hvad de forskellige aktører skal tage sig af – lige fra Undervisningsministeriet til den enkelte skoleleder."

Han er enig i, at kravene til skolelederne er steget.

"Der er ingen tvivl om, at kravene til skolerne er steget. Det beskriver en generel udvikling i vores samfund: Kravene, til hvad vi hver især skal præstere i den offentlige sektor, er stigende. Men selvfølgelig kan man ikke blive ved med at hælde på uden at fjerne opgaver. Vi er ved at omlægge ledelsesopgaven i skolen, og i den forbindelse er der mange ting, som skal læres og aflæres. Derfor har skoleområdet lige nu brug for massiv lederudvikling og monitorering, så skolelederne bliver klare til at løfte opgaven. Mange skoleledere vil nok føle, at den kommunale forvaltning er tættere på dem end før reformen."

Tror du, det opleves på en støttende eller en forstyrrende måde?

"Formentlig opleves det som begge dele. I forvaltningerne er vi dybt optagede af, om der er styr på alle de nye tiltag i folkeskolereformen, for der er en politisk forventning om, at vi leverer. Det, at skolerne skal have fokus på læring og leve op til krav om øget brug af data, er en rød tråd, der løber hele vejen fra Christiansborg og ud til den enkelte skoleleder – og det er også en del af relationen mellem skolechef og skoleleder," siger Henrik Kolind, der til daglig er kommunaldirektør i Roskilde Kommune. Han har en opfordring til politikerne:

"Det ville være vidunderligt, hvis lovgiverne kunne holde sig lidt i ro og ikke kaste sig over nye regler, love og bekendtgørelser på skoleområdet lige nu. Giv os nu lidt tid i den kommunale verden til at få de her ledelsesprocesser på plads. Skolen står i en kæmpe omstilling, som har haft en usædvanlig hård fødsel. Nu er der behov for ro til at tilpasse og nørkle skolereformen på plads − også på ledelsesniveau."