Er professor Nidkjær rykket ind i skolen?

I jagten på læring er vi blevet så optagede af det testbare, målelige og evidente, at læreres instinktive fornemmelse for eleverne og deres læring bliver latterliggjort. Bekymrende, mener UCC-forsker Nana Vaaben.

Professor Dolora Nidkjær. Sådan hedder den nye lærer, som Harry Potter og de andre elever på troldmandsskolen Hogwarts får i bogen ’Harry Potter og Fønixordenen’. Nidkjær er en stram og falsk-sukkersød dame, som er udsendt af Ministeriet for magi for at få styr på skolen. Det gør hun blandt andet gennem stram detailstyring og overvågning af lærere og elever. På skolens væg vokser rækken af dekreter fra Nidkjær om alt fra lærerfyringer til forsamlingsforbud og forbud mod magi i praksis. Bogen er selvfølgelig ren fiktion, men den kan give visse associationer til situationen i folkeskolen i Danmark lige nu, mener Nana Vaaben, der er forsker i UCC.

Læs også: Forvaltningen skal spise sin egen medicin

"Jeg drager parallellen til Nidkjær, fordi fortællingen om hende sætter på spidsen, hvor stor en politisk og ideologisk kampplads skolen egentlig er. Alle i et samfund interesserer sig for skolen, hvad den skal, og hvordan den skal præge vores børn. Harry Potter-bogen viser, hvor potente og voldsomme kræfter der er på spil, når vi diskuterer skolen," siger Nana Vaaben.

Læs også: Tag magten over data i skolen

MERE, BEDRE OG BILLIGERE LÆRING

I det virkelige liv har alle i og omkring skolen de seneste år intensiveret jagten på den samme attraktive vare: Læring. Men hvorfor pludselig dette intense fokus på læring? Fordi det er skolens valuta, mener Nana Vaaben.

"Som samfund jager vi lige nu produktivitet, for vi skal have mere for pengene i alle institutioner. I en privat produktionsvirksomhed er det nemt at måle, om man får mere for pengene, men det er sværere i det offentlige system. Embedsmænd og politikere har brudt hovederne for at finde en enhed, som man kan måle og vise skolens produktivitet med. Løsningen var læring: Mere læring, bedre læring og billigere læring," pointerer Nana Vaaben, der netop har udgivet bogen ’At lede efter læring’ sammen med kollegaen Helle Bjerg.

Så læringsdagsordenen er altså ikke længere kun lærernes. Den er blevet indtaget af nogle politiske og økonomiske logikker, hvor målet er at få mere læring for pengene.

"Der er kommet en kæmpe arena af aktører rundt om læringsbegrebet. Men spørgsmålet er, om politikere, forvaltningsfolk og økonomer har den samme opfattelse af læring, som lærerne har? Det tror jeg ikke. På den måde bliver læring en flydende betegner, som alle gerne vil fylde netop deres ideologiske idé ind i," siger Nana Vaaben.

Læs også: Kom og se mine læringsmål, far

ERFARINGENS MAGT ER SVÆKKET

Den femte Harry Potter-bog, som Nidkjær optræder i, udkom på engelsk i 2003 og var en åbenlys kritik af den skolereform, der på det tidspunkt næsten lagde det engelske skolevæsen ned. Kampen i det danske skolevæsen lige nu står ikke mellem det gode og det onde som i bogen, snarere mellem en dagsorden, der baserer sig på målbarhed, data og evidens overfor en mere situationsbestemt, menneskesensitiv og erfaringsbaseret viden, mener Nana Vaaben.

"Sat på spidsen har vi lige nu de her to vidensformer i skolen, som ligger og kæmper. Men det er ikke en lige kamp, for det, der er evidens for, bliver i øjeblikket tillagt en langt større værdi end det erfaringsbaserede. Men det er en fejlslutning. Bare fordi noget er målbart, er det ikke nødvendigvis sandt," siger hun.

Hun mener, at lærernes erfaringer og fornemmelse for børnenes læring må ind i varmen igen.

"Lærere vil gerne bruge målinger til at udvikle deres undervisning, men en meget vigtig del af lærerprofessionaliteten er at kunne skifte mellem forskellige undervisningsformer og metoder, der passer til forskellige børn i klassen, på det rigtige tidspunkt. Erfarne lærere aflæser eleverne, fornemmer, hvornår tiøren falder, og hvornår hvilke elever står af. Alt det skal lærerne jo blive ved med, og derfor er det et problem, at netop denne erfaringsbaserede, relationelle viden bliver forklejnet og ikke set som lige så god, sand eller pålidelig som den målbare viden," siger hun.

Jeg drager parallellen til Nidkjær, fordi fortællingen om hende sætter på spidsen, hvor stor en politisk og ideologisk kampplads skolen egentlig er.

Nana Vaaben, forsker

EVIDENT BETYDER IKKE SANDT

Nana Vaaben argumenterer for, at evidensbaseret viden i lige så høj grad er ideologisk, politisk og tendentiøs som den viden, der ofte nedladende bliver kaldt "synsninger og sansninger".

"Når debatten ruller, bliver den målbare og den evidente viden i øjeblikket ophøjet, mens andre former for viden, som fx bygger på praksiserfaringer, bliver gjort illegitime. Der har været en periode, hvor det nærmest var lige meget at have erfaring. Og det er ærgerligt for vores skole. Lærerne har ikke svar på alt, men jeg synes, det er ærgerligt, hvis man pr. automatik dæmoniserer, latterliggør eller overser andre vidensformer end det målbare og evidente. Det ville være trist, hvis lærerne holdt op med at sanse deres elever og synes noget," siger hun.

Og ofte tager man den evidensbaserede viden ud af en kontekst fx i den store globale, evidensbaserede forskning som Hatties store metaanalyser af, hvad der påvirker elevernes læring.

"Metoder virker jo ikke bare. Metoder virker i en kontekst, og svaret på, hvad der passer lige præcis ind i din lærerkontekst med dine elever, kan du ikke se ud fra en statistik. Derfor har vi brug for alle mulige andre blikke på læring, som lige nu har meget svært ved at komme til orde. Det bekymrer mig som forsker," siger Nana Vaaben.

UANMELDT SKOLEKONTROL

Nogle vil mene, at Nidkjær kom ind i det engelske skolevæsen for at blive. I hvert fald er der i dag i endnu højere grad fokus på test, kontrol og detailstyring i det engelske skolevæsen end i det danske.

"Målinger er endnu mere udbredt i England, hvor de også har en instans, der er en slags skolesystemets svar på den danske fødevarekontrol. De kommer på uanmeldte besøg på skolerne og kontrollerer. Dertil er det danske skolevæsen ikke nået endnu," konstaterer Nana Vaaben.

I sin og Helle Bjergs nye bog er der bidrag fra en lang række pædagogiske forskere fra UCC og andre institutioner, som belyser det stigende fokus på læring fra mange forskellige perspektiver.

"Jeg håber, at bogen vil få flere til at kaste sig ind i diskussionen af, hvad skolen skal. Og så håber jeg, at bogen vil gøre, at vi bliver mere opmærksomme på, at evidensdagsordenen også er ideologisk, og at evidens ikke nødvendigvis giver os sandheden. Evidens er én blandt mange vidensformer og perspektiver," siger hun.

NANA VAABEN

Adjunkt, forsker og ph.d. i UCC. Beskæftiger sig meget med praksisudvikling. Sammen med Helle Bjerg redaktør på antologien ’At lede efter læring’, Samfundslitteratur, 2015.

Kontakt

nava@ucc.dk eller 4051 6018.

HELLE BJERG

Docent i UCC. Sammen med Nana Vaaben redaktør på antologien ’At lede efter læring’, Samfundslitteratur, 2015.

Kontakt

hbj@ucc.dk eller 4189 8254.