Prøv med en analysemodel

Analysemodeller som for eksempel LP er blevet en del af folkeskolen. Flere kommuner udvikler nu deres egne analysemodeller, som passer bedre ind i hverdagen.

De sidste år er udtrykket "lad os lave en LP" blevet mere almindeligt at høre i de danske folkeskoler. LP-modellen har gjort sit indtog. Med en fast struktur og analysemodel får den det pædagogiske personale til at tale professionelt om tilbagevendende situationer, hvor der er brug for, at lærere og pædagoger gør en særlig indsats. Og den sætter gang i en systematisk indsats på de områder, hvor personalet har mulighed for at gøre en forskel.

Læs også: Analysemodeller: Hvad kan de bruges til?

TRINES DALBYS KOMMENTARER:

Før L-SAM-modellen har Trine Dalby ofte oplevet, at lærerne er gået direkte til løsningerne og har forsøgt sig med forskellige tiltag, som man kunne forestille sig ville hjælpe. Hvis det ikke virkede, forsøgte de med et nyt.

"Jeg kan godt lide strukturen. Jeg kan godt lide, at man ikke bare direkte går til problemløsningsfasen. Hvis vi ikke var gået dybere ned i problemet, er jeg ikke sikker på, at vi var nået frem til, at Peter skulle være gladere for at gå i skole," siger Trine Dalby.

Lærere og pædagoger kan bruge modeller til at analysere og handle på inklusionsproblemstillinger i fællesskab, forklarer Rasmus Anker Bendtsen, som er lektor på UCC, og som har samarbejdet med en række kommuner om udviklingen af inkluderende læringsmiljøer med udgangspunkt i LP-lignende modeller.

"De LP-inspirerede analysemodeller er glimrende til at dreje snakken om inklusion over i et socialt perspektiv, så der ikke tales om inklusionsbørn, men om de faktorer i skolens fællesskaber og læringsmiljøer, der gør, at nogle børn ikke kan være med. Dem er det muligt at gøre noget ved," forklarer han.

Læs også: Læringsvejledere: Tal didaktik over kaffen

LP MÅ IKKE BLIVE RELIGION

Trods LP-modellens sejrsgang oplever Rasmus Anker Bendtsen, at flere skoler efterhånden kløjes i LP- strukturer.

"Nogle steder bliver man lidt for ortodoks – nogle skoler fokuserer for meget på at gøre det på ’den rigtige måde’ i stedet for at se på, hvad der virker og er muligt for den enkelte skole," siger lektoren, som har været med til at udvikle brugen af LP og lignende modeller i en række kommuner.

I Lejre Kommune hedder den lokale model L-SAM-modellen. L for Lejre og SAM for samarbejde, oplyser Marianne Lønnee, som er inklusionskoordinator i Lejre Kommune. L-SAM-modellen adskiller sig især fra LP-modellen ved, at den i højere grad tager styrker og ressourcer med ind i arbejdet og ved en mere fleksibel anvendelse, end der lægges op til i LP-modellen.

Læs også: Mission: Deltagelse for alle

"Vi har udvidet den med et trin, som har et stærkt fokus på ressourcerne i omgivelserne og i barnet. Strukturen i L-SAM skal sikre, at vi får udvidet vores fortællinger og forståelser af børn, situationer, muligheder og begrænsninger. Gennem arbejdet med L-SAM forsøger vi at gøre problemmættede fortællinger rigere på ressourcer, muligheder og håb."