LEDER: Vi skal arbejde med de børn, vi har

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har sat et inklusionseftersyn i gang, fordi hun mener, at for mange børn er inkluderet i folkeskolen for hurtigt. En ekspertgruppe finkæmmer lige nu området og ser bl.a. på, om der er fulgt den nødvendige støtte med inklusionsopgaven på skolerne.

I UCC mener vi, at der er gode pædagogiske argumenter for, at langt de fleste børn bliver inkluderet i institutioner og folkeskoler. Vores vision er, at vi skal have en folkeskole, der kan rumme alle børn - også selvom det er svært. Så mange børn som muligt bør kunne få glæde af at være del af et stærkt fællesskab i institutionen eller folkeskolen. Det er selvfølgelig en kæmpe udfordring for både kommuner, institutioner og skoler. Det stiller krav til pædagoger, lærere og andre, som arbejder med børn og unge i det daglige – og ikke mindst til skole- og institutionsledelser.

Læs også: Inklusion: Solstrålehistorie eller skyggefortælling?

I UCC arbejder vi ud fra et pragmatisk perspektiv. Det vil sige, at vi tager udgangspunkt i den enkelte skole og i miljøet omkring det enkelte barn. For der findes ingen facitliste for, hvordan vi lykkes med inklusion. UCC har en række bud på, hvordan vi gennem kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger og med skræddersyede projekter i samarbejde med kommuner, skoler og institutioner kan sætte inklusion på dagsordenen og udvikle lokale løsninger.

Læs også: Skolen kan lære af børnehaven

HELT ny UCC-forskning peger på, at inklusionsopgaven bl.a. kræver andre fagligheder i folkeskolen – fx pædagoger. For netop det store fokus på læring, mål og resultater gør, at selv de dygtigste lærere let kan komme til at overse elever i vanskeligheder.

Læs også: Selv de dygtigste lærere dumper i inklusion

VI skal arbejde med de børn, vi har, og skabe gode læringsmiljøer for alle børn i skolen og i dagtilbud.

Om Laust Joen Jakobsen