Læringsvejledere: Tal didaktik over kaffen

I Gribskov og Fredensborg Kommuner bliver der uddannet læringsvejledere på alle folkeskoler. De skal sætte fokus på læring og være med til at hjælpe en kulturændring på vej, hvor det bliver mere almindeligt at tale om didaktik.

HVAD VIRKER? Det er det store spørgsmål i folkeskolen i disse år, hvor målstyret undervisning og fokus på, at alle børn skal lære så meget som muligt, er kommet øverst på folkeskolernes dagsorden. I løbet af de sidste mange år er AKT-vejledere, inklusionsvejledere, læsevejledere og andre typer af vejledere inden for forskellige områder blevet uddannet blandt folkeskolens lærere og pædagoger.

AKT og inklusion er stadig vigtigt, men bliver i højere grad set som midler til at nå målet om så meget læring som muligt. Fredensborg og Gribskov Kommuner har i samarbejde med UCC udviklet projekter, som skal sætte læring i fokus på kommunernes folkeskoler. Begge kommuner har fået støtte fra A. P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers Fond til at uddanne læringsvejledere på alle kommunernes skoler.

Læs også: Mission: Deltagelse for alle

Line Stampe er lærer på Langebjergskolen i Humlebæk. Hun får meget ud af at bruge skolens læringsvejleder Jeanette Jordahn. Gennem samtaler med læringsvejlederen ser hun sin egen undervisning og klasserumsledelse fra en anden vinkel og får sparring i forhold til, hvordan hun kan ændre de ting, som ikke fungerer.

FYRTÅRNE FOR LÆRING

I første omgang bliver tre-fire læringsvejledere uddannet på hver skole. Hensigten er, at de skal blive fyrtårne for læring, inklusion og trivsel, fortæller Rasmus Anker Bendtsen, som er lektor ved UCC og har stået for uddannelsen af læringsvejlederne i de to kommuner.

"De skal være eksperter i læring og kunne give gode eksempler på, hvordan god læring kan se ud. De skal understøtte lærere, som har travlt, men gerne vil. Læringsvejlederne skal understøtte en læringskultur. Det er det helt store – man interesserer sig ikke for metoder, men for effekten af praksis. Hvad lærer eleverne af det her?" forklarer han.

Læs også: Prøv med en analysemodel

Man skal altså stadig trække på de faglige kompetencer, når der er brug for det. Hele tiden med øje for, hvordan eleverne lærer mest, kan læringsvejlederen eksempelvis trække på den faglige vejleders kompetencer. Læringsvejlederen taler som udgangspunkt ikke om inklusion, men har så stor fokus på, at alle skal være med, at inklusion i praksis er en stor del af læringsvejlederens opgave. I Fredensborg Kommune fandt man ud af, at der var behov for at fokusere på metoderne, forklarer Anne Marie Bech, som er inklusionskoordinator i Fredensborg Kommune og fra kommunens side er med til at udvikle projektet med læringsvejledere.

"Vi har arbejdet med inklusion siden 2007, og vi fandt ud af, at vi blev nødt til at fokusere på didaktik. Det er der behov for. Det er ikke kun støtte til de specielle børn. Det dækker alle børn," fortæller hun.

Læs også: Giv mig en lærer, der lytter og stoler på mig

BLAND DIG I KOLLEGERS ARBEJDE

Læringsvejlederne i Gribskov Kommune tager alle et modul på UCC, mens læringsvejlederne i Fredensborg Kommune tager to moduler. Udover at de skal blive eksperter på læring og på at understøtte kollegerne, skal de være med til at indføre en kulturændring, hvor det bliver mere almindeligt på skolerne at tale om, hvordan man griber undervisningen an. Det er meningen, at de uddannede læringsvejledere skal afholde kurser for lærerne på skolen. Desuden skal de selv tage fat i emner, hvis de for eksempel observerer en elev, som ikke trives. Det kan for nogle læringsvejledere betyde en kulturændring, fordi de skal blande sig i deres kollegers arbejde og tage mere hensyn til elevens trivsel og læring – måske på bekostning af et kollegialt hensyn.

"Læringsvejlederne kan blive lidt pressede. Det har noget at gøre med kollegialitet og kultur på skolerne. Kerneopgaven er eleverne og deres læring. Sekundære er kollegiale forhold på skolen," siger Rasmus Anker Bendtsen fra UCC og forklarer, at det gælder om at professionalisere samtalen, så det ikke bliver opfattet som personangreb.

 

RASMUS ANKER BENDTSEN

Lektor ved UCC Videreuddannelse

Han har stået for en række inklusionsprojekter i forskellige kommuner.

Kontakt

rab@ucc.dk eller 4189 8173