Lærere: Vi kæmper alene

Jeanette Sjøberg fra Danmarks Lærerforening genkender billedet af, at inklusion er svært for lærerne.

Jeanette Sjøberg sidder i hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, som er lærergruppens øverste politiske ledelse. Hun er næstformand for Ballerupkredsen og har været lærer siden 1995. Hun genkender tydeligt billedet fra observationerne i forskningsprojektet (læs s. 6-9) og erkender, at det kan ske, at elever med særlige behov ikke får den opmærksomhed og støtte, de har brug for, og at elever, der har brug for hjælp, bliver overset.

"Selvfølgelig sker det. Selvom vi som lærere vil det bedste og ønsker, at alle elever trives og får god undervisning, så er der grænser for, hvad man kan nå. Når man står alene med ansvaret for en hel klasse og ikke har mulighed for at opleve eleverne i mindre grupper, så kan der være elever, der flyver under radaren," siger hun og påpeger, at det meget ofte er lærernes individuelle ansvar at løfte inklusionsopgaven.

Læs også: Inklusion handler ikke om procenter

"Inklusionsopgaven er enormt kompleks, og den sætter lærerne i et konstant dilemma: Hvad skal jeg vægte lige nu – de mange elever eller de inkluderede elever og deres særlige behov? At få de to ting til at gå hånd i hånd er rigtig, rigtig svært," siger Jeanette Sjøberg.

I Danmarks Lærerforening er det tydelige billede, at lærerne ofte står helt alene med inklusionsopgaven i deres klasser. De mangler opbakning i form af ressourcer, men også konkrete handleplaner, der slår fast, hvordan man konkret arbejder med inklusion på den enkelte skole.

Læs også: Giv mig en lærer, der lytter og stoler på mig

"Vi ser, at lærerne kæmper med inklusionsopgaven uden at få den støtte og opbakning, der er nødvendig. Du er nødt til at gøre det selv og opfinde dine egne løsninger i hver eneste klasse, for der er ingen generelle anvisninger. Vi ser, at viden om eleverne ikke bliver overleveret til lærerne, som derfor selv skal afdække barnet og dets behov. Du kan være nok så fagligt dygtig og have styr på dit fag, men det her er bare noget helt andet," siger hun.

"Du er nødt til at gøre det selv og opfinde dine egne løsninger i hver eneste klasse, for der er ingen generelle anvisninger."

Jeanette Sjøberg, DLF

KLOG HJÆLP I KLASSEN

Hun mener også, at flere elementer i folkeskolereformen direkte modarbejder inklusionsopgaven. Reformen trækker i retning af langt højere faglighed og fokus på den enkelte elevs individuelle færdigheder, mens inklusionsopgaven i høj grad handler om at arbejde med fællesskabet.

Læs også: Inklusion i tal

Som det er nu, oplever Danmarks Lærerforening, at flere og flere lærere får arbejdsrelaterede belastningssymptomer og sygemeldes med stress. Der er pinefuldt brug for flere voksenøjne og hænder i klasserne fx i form af langt flere tolærerordninger, støttepersoner og vejledere, mener Jeanette Sjøberg og henviser til en større undersøgelse, der viser, at det især har en positiv effekt, når mennesker med vejlederkompetencer og specialpædagogisk viden kommer ud i klasserne. Hun påpeger, at det i sidste ende både er skolen, lærerne, samfundet og måske især den enkelte elev, der bliver taberne.

"Det er fuldstændig afgørende, at man som barn er i et undervisningstilbud, som man føler, man kan magte, bidrage til og lykkes med," siger hun.

Men det er vel jer som lærere, der skal løse den opgave?

"Ja, og det vil vi også rigtig gerne, men vi kan ikke gøre det under de nuværende omstændigheder. Der er grundlæggende ikke den støtte på skolerne, der er brug for. Vi mangler hele basisstilladset for at lykkes med inklusionsopgaven," siger Jeanette Sjøberg.