Den garvede lærer: ”Dengang gik vi bare en tur eller lavede en emneuge"

I 80’erne og 90’erne – længe før nogen talte om inklusion – var skolen bedre gearet til de skæve børn, siger den garvede lærer.

Da jeg var yngre, var der ikke så stort fokus på børn, der havde det fagligt svært eller var anderledes. De elever må jo også have været her dengang, men vi talte slet ikke om diagnoser og særlige indsatser, og jeg husker det heller ikke som et problem," siger René Blichfeldt Nielsen, som har været lærer i 36 år.

RENÉ BLICHFELDT NIELSEN

63 år og uddannet fra Emdrupborg Seminarium i 1979.

Ansat på Holmeagerskolen i Greve Kommune gennem 36 år.

Underviser i fysik/kemi, matematik, geografi, svømning, idræt og sløjd.

"Men skolen var jo også helt anderledes! Klasserne var meget mindre, det var ikke ualmindeligt med 16-18 elever. I de mindre klasser var vi to lærere i 10 ud af 20 lektioner. Vi kunne sætte os udenfor eller gå en tur, hvis eleverne blev urolige. Det er der ikke plads til i dag," fortsætter han.

Læs også: Inklusion er inficeret af politik

FÆRRE MIDLER, FLERE KRAV

På René Blichfeldt Nielsens skole kommer eleverne typisk fra ressourcestærke hjem, og samarbejdet med kolleger og ledelse er godt. Men som i folkeskolen generelt er midlerne skrumpet ind samtidig med, at der er strammet op på de faglige krav.

"Selvfølgelig var der et pensum, men der var også plads til andet. Vi lavede tit emneuger, faglige dage og andre aktiviteter, som især gavner børn, der ikke trives med tavleundervisning. Vi kunne tage tre dage på en socialpædagogisk tur hvert år, hvis vi ville. Meget af det praktiske – og sjove – er blevet pillet ud," siger han.

Læs også: Den unge lærer: ”Jeg er bekymret for inklusion, der ekskluderer"

EN MERE FRI SKOLE

"Vi oplevede en meget større frihed – en næsten anarkistisk stemning, hvor vi gjorde, hvad vi syntes, var bedst for eleverne og skolen. I dag skal der smæk på den fagfaglige undervisning for at nå de centralt besluttede mål," siger Rene Blichfeldt Nielsen.

Han er glad for et højt fagligt niveau, men mener ikke, det nødvendigvis styrker alle børn:

"Hvis en lærer skal undervise 25 elever alene, hvem er det så, der får opmærksomheden? De elever, der er aktive og stiller spørgsmål. Selvom vi taler om inklusion i dag, tror jeg bestemt, det var nemmere at være et af de lidt skæve børn for 10-20-30 år siden."