Analysemodeller: Hvad kan de bruges til?

Tine Dalby er lærer på mellemtrinnet på Allerslev Skole i Lejre, hvor hun underviser i matematik og natur og teknologi. Hun forklarer her, hvordan hun og hendes kolleger bruger L-SAM-modellen, som er udviklet på baggrund af LP-modellen.

Analysemodeller - hvad kan de bruges til?

Vi har et problem

L-SAM-modellen kommer ofte i brug, når lærerne og pædagogerne i teamet konstaterer, at de bliver ved med at tale om en særlig situation, som gentager sig, det kan være i klassen eller med en bestemt elev.

EKSEMPEL

Der er flere problemer med Peter. Lærerne hører gentagne gange sig selv og hinanden drøfte situationer, hvor han er indblandet.

Hvordan opleves problemet?

De indleder mødet med en brainstorm.
"Det er ofte ikke kun ét problem. Det kan være, at der er en, der altid svarer igen eller nægter at lave sine ting og siger grimme ting," forklarer Trine Dalby.

EKSEMPEL

Peter er træt og hænger ind over bordet i timerne. Han taler grimt til lærerne og har konflikter med nogle af sine klassekammerater. Lærerne konkluderer, at det alt sammen er tegn på, at Peter ikke er glad for at gå i skole.

Læs også: Prøv med en analysemodel

Hvor skal vi hen?

Teamet skal blive enige om, hvad målet skal være – hvad, ønsker de, skal være resultatet efter fire uger?

EKSEMPEL

Peter skal blive gladere for at gå i skole og deltage i undervisningen.

Hvad består problemet af?

Analysen er omdrejningspunktet i LP-modellen og dermed også L-SAM-modellen, som Trine Dalby på Allerslev Skole arbejder med. Teamet skal finde frem til, hvad der fastholder problemet. Hvilke faktorer gør, at situationen opstår og gentager sig?

EKSEMPEL

Peter har muligvis en diagnose, som gør, at han ikke kan koncentrere sig så lang tid ad gangen. Det er ofte de samme tre-fire klassekammerater, som han kommer i konflikt med. Problemerne opstår ofte ved skriveopgaver eller faglig fordybelse, som kræver, at eleverne arbejder selvstændigt.

Læs også: Læringsvejledere: Tal didaktik over kaffen

Hvor er ressourcerne?

Her adskiller L-SAM-modellen sig fra LP-modellen, idet den har et selvstændigt analysepunkt, som fokuserer på gode ting: Hvornår opstår problemerne ikke? Hvilke styrker har eleven?
"Den del er rigtig fed," konstaterer Trine Dalby.
Hun oplever det som et plus, at fokus skifter fra det negative til det positive.

EKSEMPEL

Når Peter arbejder ved computeren, er han i hopla. I nogle fag, som han er god til, koncentrerer han sig og arbejder seriøst. Og han har gode venner i klassen.

Hvad skal vi gøre?

Nu skal teamet finde de tiltag, som er realistiske at indføre, og som kan hjælpe hen mod det fastsatte mål. De begynder med en brainstorm og ender med at fastlægge, hvem der gør hvad.

EKSEMPEL

Peter får lov til at arbejde med computer, når klassen arbejder med skriveopgaver, og de andre skal skrive i hånden. Han bliver fritaget fra timerne med faglig fordybelse og også fra det bånd med et kvarters læsning, som klassen har hver morgen.

Læs også: Mission: Deltagelse for alle

Evaluering

Typisk efter fire-seks uger evaluerer teamet, hvordan det er gået. Har tiltagene virket, og er det nødvendigt med nye tiltag?

EKSEMPEL

Peter er blevet glad for at gå i skole, deltager i undervisningen, hænger ikke ind over bordet og kommer ikke i så mange konflikter med klassekammerater og lærere.
Næste skridt bliver at lave en ny analysemodel for, hvordan Peter kan få den faglige læring med, som er en del af faglig fordybelse og læsning. I første omgang var fokus at gøre Peter glad for at gå i skole igen. Nu, hvor det er lykkedes, kan lærerne arbejde hen imod at få Peter med i alle fag og timer.